15 grise klemt ihjel i en grisetransport.

15 grise klemt ihjel i en grisetransport. og en gris blev aflivet ved ankomst til slagteriet på grund af halthed og stresspåvirkning. 💔

Ingen blev straffet for disse drab.

Det Veterinære Sundhedsråd skriver om denne forfærdelige sag i deres nyhedsbrev fra Marts 2024.

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 22. marts 2022:

”Heraf var 18 grise på transportmidlets mellemste etage i den forreste sektion af transportmidlet blevet klemt, idet etagen var kørt op mod den øverste etage og havde mast grisene.

Heraf var 15 af dyrene døde ved ankomst til slagteriet. 2 grise var uden tegn på skade og blev sendt til slagt, imens 1 blev aflivet ved ankomst på grund af halthed og stresspåvirkning.

De 15 døde grise blev synet på bilen.

Den ene gris der blev aflivet ved ankomst, blev sendt til slagt og skader vur­deret efter slagtning.

Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:

De 15 døde grise blev synet på bilen. Obduktion er ikke tilladt, så kun de ydre tegn på skade kan vurderes. Fødevarestyrelsen konstaterede subkutane blødninger på alle 15 dyr af varierende udbredning.

På en gris blev der yderligere konstateret blødning fra munden. Det er embedsdyrlægens vurdering, at den formodede dødsårsag for de 15 grise er kvælning som følge af trykning, muligvis også indre blødninger eller stress og deraf hjertestop.

Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret ikke var i stand til at rejse sig og ikke ville tage støtte på forbenene. Dyret virkede stresset, idet dyret sitrede i hudoverfladen og havde en besværet vejrtrækning.

Efter aflivningen af den ene gris blev der konstateret:

– Skader på huden og subkutane blødninger. Primært under bugen på dyret.

– Frisk knoglebrud på forben.

– Blødninger i muskulatur og led kapsel på forben.

– Muskel degeneration i mørbraden som reaktion på stress.

På baggrund af de konstaterede fund og observationer ved AM-inspektion vurderes det, at dyret har været udsat for voldsomt tryk/klemning på bilen.

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at det var en fejl på transportmidlet, der havde resulteret i, at den midterste etage var kørt op.

Det Veterinære Sundhedsråds vurdering

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene, ved at blive klemt, ved at midterste etage på transportmidlet var kørt op mod den øverste etage, således at 15 grise ved ankomst til slagteriet var døde og en gris sitrede, havde knoglebrud på et forben og ikke kunne rejse sig, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at de 16 grise har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.

Anklagemyndighedens afgørelse

Anklagemyndigheden fandt, at videre forfølgning af sagen ikke ventedes at ville føre til, at en domstol ville finde tiltalte transportvirksomhed skyldig i at have været strafferetlig ansvarlig for grisenes død.

Link til sagen:

https://detvetsund.dk/sager/2023/femten-grise-klemt-ihjel-og-en-fik-knoglebrud-under-transport-paa-en-fejlbehaeftet-transportvogn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *