Hvad skal der til for at blive dømt og straffet for dyremishandling på en dansk konventionel griseproduktion? Efter dokumentaren på TV2 “Hvem passer på grisene” står det klart, at der skal virkelig meget til.
Under en dyrevelfærdskontrol, udført af Fødevarestyrelsen, med sagsnummer 2023-11-721-157178 den 11. august 2023, observerede kontrollanterne ni syge og tilskadekomne grise på en griseproduktion i Vejen. To af grisene var så tilskadekomne, at de ikke kun rejse sig op.
Alligevel blev denne griseproduktion ikke politianmeldt. Så nu har Dyrenes Detektiv gjort det.
Det er disse overtrædelser Fødevarestyrelsen observerede:
- En gris på ca 30 kg med hjernebetændelse, samt hævelse på højre forben, opstaldet i aflastningssti.
- Tre grise på ca 50 kg med halebid, opstaldet i almindelig sti, ikke opstaldet i sygesti. Den ene havde en nekrotiseret halespids, den anden var varm omkring haleroden, som tegn på inflammation.
- Tre grise på 50 kg. Opstaldet i almindelig slagtesvinesti. Den ene var halebidt og havde svært ved at rejse sig, og var halt på begge bagben. Den anden var halebidt med nekrotiseret halespids, halt og hævelse omkring haserne på begge bagben. Den tredje gris var halebidt.
- En gris på ca 10 kg i almindelig sti var halebidt.
- En mindre gris i almindelig sti var halebidt og halt, med hævelse omkring haserne på begge bagben.
Ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapport skulle alle grisene have været opstaldet i sygesti, eller have været aflivet. En del af grisene blev aflivet i forbindelse med kontrollen. Men hvad der skete med de grise, der ikke blev aflivet, fremgår ikke af rapporten.
Den besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger til overtrædelserne.
I Fødevarestyrelsens “Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger” inddeles overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen i fire alvorsgrader.
- Væsentlig ulempe er forhold, der ikke kan betegnes som uforsvarlige, men som er til
ulempe for dyrenes velfærd. Eksempelvis stilles der i loven krav om, at udstyr til
fodring og vanding skal være udført og anbragt på en sådan måde, at der er mindst
mulig risiko for forurening af foder og vand.
- Uforsvarlig behandling af dyr. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor sygestier
ikke er indrettet korrekt. Eksempelvis hvis syge dyr opstaldes uden blødt underlag eller
uden mulighed for at regulere deres kroptemperatur.
- Grovere uforsvarlig behandling af dyr. Som eksempel kan nævnes et dyr med en
smertefuld kronisk lidelse, der ikke er i sygesti, behandlet, tilset af en dyrlæge
eller aflivet i tide.
- Mishandling er endnu alvorligere end ”grovere uforsvarlig behandling”. Det kan f.eks.
være tilfælde, hvor dyr er døde af sult og tørst pga. manglende pasning.
Det, der er observeret på griseproduktionen i Vejen, tyder på grovere uforsvarlig behandling af dyr.
Ifølge Dyrevelfærdsloven straffes grovere uforsvarlig behandling af dyr med bøde eller med fængsel i op til 2 år. Og da der var hele ni grise med smertefulde, kroniske lidelser, der ikke var i sygestier, hvoraf to grise ikke kunne rejse sig, så ville det være retfærdigt, hvis strafferammen på 2 år blev brugt. Og deuden burde griseproducenten og de involverede medarbejdere fratages retten til at have med dyr at gøre.
Fødevarestyrelsen arbejder med begrebet bagatelagtige overtrædelser, hvilket indenfor dyrevelfærdsområdet er beskrevet i bilag 2 til Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning. Det er eksempelvis små overtrædelser af pladskravet, eller mangel på rode- og beskæftigelsesmateriale i få stier. I forhold til syge grise er det en lille og nyligt opstået lidelse, med en minimal påvirkning af grisen, eller et enkelt dyr med en lettere nyere skade, der er mere end 24 timer gamle.
Overtrædelserne på griseproduktionen i Vejen kan ikke siges at være bagatelagtig ifølge Fødevarestyrelsens egen vejledning, da der var ni grise med store skader, der ikke var håndteret.
Det er uforståeligt hvorfor Fødevarestyrelsen ikke har politianmeldt denne besætning. Men nu gør Dyrenes Detektiv det.
