På Dyrenes Detektiv har der været utallige af artikler om grise der er blevet vanrøgtet i det danske dyrelandbrug. Grise der var syge eller havde smertefulde lidelser som halthed, udskudt endetarm, skuldersår eller halebid, uden at få en behandling. Men det er ikke kun grise der vanrøgtes. Fårene bliver også vanrøgtet.
I denne video der blev optaget af Fødevarestyrelsen, ses en vædder (altså et han-får) kravlende på begge sine forben, uden at fåreavleren havde sørget for den påkrævede behandling.
Kontrollen foregik hos en fåreavler på Tønder-egnen i Sønderjylland. Fåreavleren havde tidliger været besøgsgård ved Åbent Landbrug, altså en af Landbrug og Fødevarer’s bedste gårde.
Herunder er der klippet fra Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport 2024-11-721-179976 fra 8. april 2024. Og det viser os hvordan, der ser ud på en helt almindelig dag, når der ikke er Åbent Landbrug.
“Generelt mange får, som var halte i varierende grad, bl.a. nr. 11631, 11608, 12078. Herudover blev set følgende dyr, som trængte til passende behandling/dyrlægetilsyn:
- Vædder nr. 11571, halt på begge forben, hvilket ses på videoen ovenover, kravlede på forknæene rundt i boksen.
- Et lam med øjenlidelse
- Et magert får, som havde læmmet for nyligt, og som var nedstemt. Ejeren mente at de ikke var blevet ren efter læmning. Ejer aflivede fåret under kontrollen.
- Får nr. 11888, som havde læmmet for et par dage siden og nu ikke kunne rejse sig. Fåret virkede opmærksomt på omgivelserne og åd.
Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Han fik ikke dyrlæge ud til enkeltdyrsbehandling, men aflivede dyrene, hvis de ikke kom sig af passende behandling. Halte dyr blev efterset og klippet klove, hvilket oftest hjalp med det samme.”
Derudover blev lammene halekuperet, hvilket selvfølge er unødvendig dyremishandling. Ifølge lovgivningen skal halen dække anus og vulva, men på denne besætning var halerne klippet alt for kort.
Klippet fra dyrevelfærdsrapporten:
“Følgende blev konstateret: Blandt fårene var stort set alle haler for korte. I holdet med gimmere fra sidste år var halestumpen tydeligt længere, men på flere af dyrene kunne halestumpen fortsat ikke dække anus og vulva. Blandt lammene fra i år som havde fået påsat elastikker, vurderes det at mange var sat på for højt oppe således, at halerne ville blive for korte. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Han havde forsøgt at gøre halerne længere, og troede at de var lange nok.”
Får og lam (mis)bruges til uld og kød. Det er meget populært at spise lam til påske, og uld bruges ofte til sweatere. Det er selvfølge dårligt for fårene og lammene, at de bruges til produkter. Og som det kan læses fra dyrevelfærdskontrollen har fårene, det ligesom grisene. Derfor ville det være dyrevenligt, at vælge dyrefri produkter, og ved at boykotte dyrelandbruget.