JydskeVestkysten skal roses for at bringe en artikel om et dyrevelfærdskontrolbesøg

Dyrenes Detektiv har skrevet på en artikel om et dyrevelfærdskontrolbesøg hos den store griseproducent, Dynagro, der ligger i Aabenraa. Men lige inden den skulle offentliggøres har JydskeVestkysten bragt en artikel om samme dyrevelfærdskontrol. Dyrenes Detektiv vælger alligevel at offentliggøre artiklen, da det vigtigste er at der kommer så meget fokus på dyrevelfærdskontrollerne som muligt, da Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontroller er en skamplet på Danmark. Og så skal JydskeVestkysten roses, da det er et vigtigt skridt, at også JydskeVestkysten har søgt aktindsigt i dyrevelfærdskontrollerne hos Fødevarestyrelsen.

Sagen handler om den store griseproducent, Dynagro, der har 9 adresser i Aabenraa, hvor der samlet er mere end 20.000 grise. Dyrevelfærdskontollen med sagsnummer 2024-11-721-176704 blev foretaget den 6. maj 2024. Billederne er taget af Fødevarestyrelsens kontrollanter.

Under kontrollen blev to syge grise aflivet, hvilket er standardprocedurer i det danske dyrelandbrug, når griseproducenter ikke passer godt på syge grise.

Paradoksalt nok, så er gården ifølge Landbrug og Fødevarer så en god en gård, at Landbrug og Fødevarer bruger den som besøgsgård. Og skoleklasser kan komme på besøg. Se her. Det siger lidt om, hvor slemt det står til for grisene i Danmark.

Denne sag førte IKKE en politianmeldelse med sig, men blot til endnu en af de endeløse rækker af ubetydelige indskærpelser.

Følgende er konstateret: 10 slagtesvin var opbevaret på besætningens opbevaringsplads med en kadaverkappe på, men kappen var ikke stor nok til at dække dyrene.

Den besætningsansvarlige havde følgende kommentarer: Ingen kommentar.

Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret:

  • Gris på ca. 25 kg med en navlebrok på 14 cm opstaldet i sygesti med dybstrøelse med 19 andre grise. Den var mager og nedstemt med hængende ører, lå helst ned og stod ellers og hang. Ved berøring bevægede den sig kun uvilligt og peb ved smerte. Brokket var fast, ikke reponibelt men uden sårdannelse. Grisen skulle havde været aflivet på et tidligere tidspunkt. Den blev aflivet i forbindelse med kontrollen.
  • Gris på ca 45 kg med en navlebrok på 21 cm og sårdannelse som et fladt ovalt sår under bunden af brokket på 5,5x8cm opstaldet i sygesti med dybstrøelse. Såret havde begyndende bindevævskant. Grisen skulle havde været aflivet på et tidligere tidspunkt. Den blev aflivet i forbindelse med kontrollen.
  • Gris støttehalt på højre forben med en let varm hævelse midt på benet og springhalt på højre bagben pga. en klovbyld var opstaldet i almindelig sti med spalter men med nedsat belægning. Den var medicinsk behandlet på dagen for kontrollen med smertestillende og primopen mod ledbetændelse. Grisen skulle have været opstaldet i en sygesti.

Der blev foruden disse grise observeret flere aflivede grise på opbevaringspladsen samt på staldgangen med sår under brok.

Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Ingen bemærkninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *