Bag de lukkede porte til danske svinefabrikker afsløres endnu engang en brutal virkelighed. Denne kontrolrapport fra Landbrugsstyrelsen efterlader ingen tvivl: Den industrielle udnyttelse af grise er ikke bare hverdag — den er systematisk, kynisk og nådesløs.
Ved en kontrol på en stor svinefabrik i Østjylland blev der fundet omfattende ulovligheder. Hele 40 drægtige søer var tvangsindespærret i enkeltbokse, langt ud over den allerede urimelige tilladte periode. Disse søer havde ikke engang plads til at vende sig. De blev holdt fast som produktionsmaskiner, reduceret til deres værdi som fødemaskiner for næste kuld slagtesvin.
Forklaringen fra ejeren? Et ødelagt gulv. En undskyldning så tynd, at den næsten er en hån mod dyrene selv. For imens gulvet blev repareret, blev dyrene hensynsløst flyttet til endnu strammere fangenskaber — fordi i denne industri er dyrenes behov og følelser blot forstyrrende baggrundsstøj.
Personlige skæbner i lidelsens skygge
Blandt de mange anonyme skæbner i rapporten stikker enkelte historier særligt ud.
So nr. 6825 stod i en drægtighedssti sammen med andre søer. På ydersiden af hendes venstre bagben havde hun et større sår, dækket med sølvspray — en tynd fernis af overfladisk behandling. Ved undersøgelse trak hun benet til sig i smerte. Ifølge notaterne var hun sidst behandlet næsten tre uger før kontrollen. Intet blødt leje var til stede under hende; hun stod direkte på hårdt underlag, mens hendes krop langsomt dannede arvæv, et fysisk vidnesbyrd om industriens kolde ignorering af individuel lidelse.
Og hun var ikke alene. So nr. 6947 var placeret i en sygesti, som ironisk nok manglede tilstrækkelig halm til overhovedet at kunne kaldes et blødt leje — betonen lyste frem gennem de sparsomme strå. Hun var støttehalt på sit venstre bagben, og en fast hævelse omkring piben afslørede tilstedeværelsen af arvæv, som vidner om længerevarende skade. Da kontrollanten rørte ved benet, værgede hun sig tydeligt — en tavs, men ulæselig anklage mod det system, der lod hende ende her.
Massivt medicinmisbrug og ulovlige antibiotika
Det stopper ikke ved fysiske fangenskaber. Kontrollanterne fandt også store mængder udløbet medicin — blandt andet Altresyn, Gentocin, Procamidor og Cevazuril — samt medicin, der aldrig burde have været der: Oxtra DD og Tamox, sidstnævnte et ulovligt antibiotikum fra Tyskland, opbevaret i åbne poser med håndskrevne doseringsanvisninger. Ingen i besætningen ville vedkende sig kendskab til medicinen. En belejlig hukommelsestab i en industri, hvor profit prioriteres over alt andet, inklusive regler og etik.
Tamox havde et indholdsstof (Amoxicillin) i højere koncentration end tilladt på det danske marked — og det blev opbevaret lige dér, hvor alt andet medicin lå. To poser, åbne og klar til brug. Et uhyggeligt billede af, hvordan denne industri ikke blot udnytter dyrene, men også gambler med folkesundheden.
Dyr frataget ethvert minimum af værdighed
Kontrollen afslørede desuden, at 1.780 grise stod uden adgang til beskæftigelsesmateriale. Ingen halm, ingen muld, intet at rode i. Dyrene efterlades i totale sensoriske og mentale tomrum. Her reduceres intelligente og nysgerrige væsener til monotone maskiner, fanget i et liv uden stimulering eller frihed.
En kalkuleret kynisme
Det her er ikke svigt. Det er ikke uvidenhed. Det er ikke “menneskelige fejl”.
Det er den industrielle logik skåret ud i pap: Profit for enhver pris. Lidelser og lovbrud bliver blot en kalkuleret risiko i budgettet, og dyrene betaler regningen.
Landbruget blev tildelt en bøde i form af nedsat EU-støtte på 25 %. Et tal, der blot føjer sig til rækken af symbolske sanktioner, der hverken ændrer praksis eller fritager dyrene for deres daglige rædsel. Straffen blev endda reduceret for nogle af forholdene, som blev vurderet som “mindre betydelige” — men intet af det er mindre betydeligt for de tusinder af levende væsener, der hver dag lider i dette system.
Vejen frem: Opgør med hele industrien
Disse afsløringer bør tjene som endnu en flammende påmindelse: Vi kan ikke længere reparere på et system, der i sin kerne er baseret på udnyttelse og lidelse. Det skal ikke “forbedres” — det skal stoppes.
Så længe vi accepterer, at levende individer reduceres til varer, vil svigt som dette ikke være undtagelsen, men reglen. Dyrene har ikke brug for mere kontrol. De har brug for frihed.
Industrien vil ikke ændre sig af sig selv. Det er vores ansvar som samfund at kræve en ende på denne brutale forretningsmodel og arbejde for en fremtid, hvor ingen dyr længere spærres inde, udnyttes og behandles som affald.
Dato for kontrollen: 31. oktober 2023, Journalnummer: 23-0003329.
