Reaktioner på svineindustriens kommentarer til TV2 dokumentaren

FORMANDEN FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, har udtalt en række vanvittige ting i forbindelse med TV2 dokumentaren Hvem passer på grisene.

Han har sagt at der sker fejl i staldene. Det er ikke fejl, det er kriminelle gerninger, der ikke straffes. Desværre melder Fødevarestyrelsen det ikke til politiet.

Han har sagt at det er en tilsvining af hans medarbejder. Hvor har han hørt det? I dokumentareb er der vist billeder med grov vanrøgt af grise, begået på danske grisefabrikker uden en eneste politianmeldelse. Ingen har udtalt sig om medarbejderne. Og det er IKKE synd for medarbejderne eller grisefabrikerne.

Han har udtalt, at en nultolerance ikke er mulig. Men har han overhovedet set videooptagelserne? Der er MEGET langt til nultolerance. Videooptagelserne viser grov behandling af grise, der ikke er politianmeldte.

Han har også udtalt, at det er promiller der kontrolleres. Det er korrekt, men hvilken relevans har det for det vi ser. Mishandling er mishandling. Også når det gælder dyr. Han mener nok, at alle de dyr der ikke er kontrolleret, de har det bare skide godt. Det ved vi jo godt er manipulation.

BRODNE KAR

En del har talt om at det er brodne kar. Ingen af de grisefabrikker hvorfra videooptagelserne stammer er blevet politianmeldt, så det er netop ikke brodne kar. Havde de været anset som brodne kar, så var de røget bag tremmer, hvor de ret beset hører til. Desuden er der er et KÆMPE MØRKETAL. Og kun på relativt få steder er der lavet videooptagelser. Sandsynligheden taler for at det vi ser på videooptagelser er et generelt billede.