Hjernebetændelse, blodøre og udskudt endetarm: Seks grise blev aflivet lige inden grisetransporten
BEMÆRK: ARTIKLEN ER OPDATERET EFTER POLITIANMELDELSE
De Danske Svineproducenter har politianmeldt Dyrenes Detektiv. De forsøger at retsforfølge os for at bryde GDPR-reglerne. Det er et åbenlyst og desperat forsøg på at bruge politiets ressourcer som et værktøj til intimidering, så offentlighedens fokus fjernes fra de systematiske svigt bag staldmurene.
Vi har i dag opdateret denne artikel og fjernet det bynavn der stod i artiklen. Ikke fordi vi ryster på hånden over for industriens pressionsværktøjer, men fordi Dyrenes Detektiv handler om dyrene og kampen for dyrenes frigørelse – ikke præcist hvor i Danmark det sker.
Udnyttelsen og undertrykkelsen af levende væsner er strukturel og systematisk. Ved at fjerne stednavn punkterer vi svineproducenternes juridiske afledningsmanøvre. Tilbage står det, de frygter allermest: De rå, uomstødelige fakta om systemets overgreb. Kampen for dyrene fortsætter ufortrødent.
GRISETRANSPORT: Denne kontrolrapport fra den 12. december 2025 udført af Fødevarestyrelsen, var en kontrol af den såkaldte transportegnethed. Altså hvor egnede grisene er til at blive trasnporteret. Det var på en svinefabrik med 9.000 smågrise, der alle vejede mellem 7 og 30 kg. Det var så slemt på den besætning, da seks af grisene var så ilde stedt, at de ikke var egnede til at blive transporteret. En havde hjernebetændelse. En havde blodøre. En havde udskudt endetarm. Tre var halte. Det er ikke små ting. Det er ikke bagateller.



Men de blev selvfølgelig ikke politianmeldt af Fødevarestyrelsen
Besætningen, der ligger ved Horsens, havde ikke håndteret de seks syge grise som de skal ifølge lovgivningen. Lovgivningen skriver i øvrigt, at det skal takseres med bøde eller fængsel. I første omgang skal der politianmeldes. Det er Fødevarestyrelsens pligt.
Grisene var ikke blevet hjulpet. Og vi taler altså om hjernebetændelse, blodøre og udskudt endetarm. Jeg ved ikke med dig. Men det er da ikke noget, jeg kunne tænke mig at have. Udover at grisene havde de lidelser, så var de også blevet ignoreret af svineproducenten. Men en svineproducent er jo heller ikke sat i verden for at hjælpe grise. Han er sat i verden for at producere grise, og for at tjene penge på deres kroppe. Det er ren kynisme. Det er ondskabsfuldt. Og det er chokerede, at Fødevarestyrelsen ikke fandt anledning til, at give mere end en indskærpelse. Det er selvfølgelig forventet, da Fødevarestyrelsen typisk ikke politanmelder besætninger, der mishandler deres dyr, og som ikke tager sig af dyr med alvorlige lidelser.
De seks grise blev alle aflivet inden transporten.
Der blev kontrolleret 640 grise og 6 af dem blev aflivet, fordi de var så tilskadekomne, at de ikke opfyldte transportegnethedskriterierne. Det er altså en procent af grisene. Svineindustrien vil nok se dem som et lavt tal. Men det er altså meget alvorlige lidelser vi taler om. Og lidelser der ikke er håndteret. Det er i mnine æjne så kynisk, at besætningen prøvede at få de seks grise med grisetransporten. Det er nok udfra ‘Går den, så går den’-princippet.
De seks grises lidelser
En gris havde hjernebetændelse.
En gris havde blodøre.
En gris havde udskudt endetarm
Tre grise var halte. Den ene af dem havde en fast hård hævelse omkring albueleddet på højre forben. Den anden var støttehalt på venstre forben Den tredje var let halt på højre bagben.
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-205682
Billeder og video er lavet af Fødevarestyrelsen under kontrollen.

1 Response
[…] Hovedgård ved Horsens: Hjernebetændelse, blodøre og udskudt endetarm: Seks grise blev aflivet lige inden grisetransporten […]