Venstre Borgmester har døde, døende og alvorligt tilskadekomne grise i sin svineproduktion.
Dyrenes Detektiv har modtaget nye videooptagelser fra svinelandbrugets top. Det er de samme aktivister, der optog video hos svinelandbrugets top, det som blev vist i TV2 dokumentaren ‘Hvem passer på grisene? Afsløring hos landbrugets top’. De har nu været inde og optage video på en af de svinebesætninger, der ejes af Vesthimmerlands borgmester. Det er Venstre-politikeren Per Bach Laursen. Han har tidligere været formand for De Danske Svineproducenter og præsident for De Europæiske Svineproducenter. Han er altså en del svinelandbrugets top, og samfundets top. Per Bach Laursen ejer svineproduktionen Lundgård I/S med sin søn Malthe Bach Laursen.
Aktivisterne, der kalder sig for Morten Korch, har sendt dokumentation til et hav af politikere, aktivister, journalister og nyhedsmedier. Og altså også til Dyrenes Detektiv. Og spørgsmålet er nu, om der er nogle af de etablerede nyhedsmedier, der vil bringe videomaterialet. Materiale som Dyrenes Detektiv har verificeret i form af de øremærker, der ses i optagelserne, gps-lokationen og et dokument, der hænger på staldens væg med Par Bach Laursen’s navn på.
Og hvad har de så fundet på Lundgård I/S’s besætning?
De har optaget video med døende og døde smågrise i farestierne, og fyldte spande med døde grise inde i et lokale, der ligner et kombineret lager og kontor. De har fundet grise med bylder, bensår, ørebid, blodører og store brok. Også store brok med sår på. De har fundet grise der halter, og med halebid. Grise der har så meget smerte, at de har meget vanskeligt ved at rejse sig. Grisene har systematisk afklippede haler i hele produktionen og der er mangelfulde sygestier uden blød bund. Og så er der møgbeskidt, møgbelortet, der er enormt meget tæt spindelvæv under loftet, og grisene er møgbeskidte, smurt ind i afføring. Der er sågar en lille gris med store sår på begge kinder. Det ligner, at de er blevet kraftigt bidt i ansigtet. Og at det ikke er blevet taget hånd om.
Det minder om det man ser på de andre svinefabrikker
Det minder også meget om de svinebesætninger, Dyrenes Detektiv har fået aktindsigt i. Det er helt standard det der ses i de svinestalde, der er ejet af Venstre-Borgmesteren, og samtidigt er det et sted fyldt med døde og døende grise, og med lidende grise, der er smurt ind i afføring. Hvis nogen skulle se det som et helvede på jord, så må Dyrenes Detektiv erklære sig enig. Det er en vanvittig sørgelig måde, at holde dyr på. At modstanderne af dyreetik ikke kan se, at det er enormt problematisk, at holde dyr på den er måde, er komplet uforståeligt.
Det er min vurdering, at det er klare brud på dyrevelfærdsloven og også brud på den mildere grise-bekendtgørelse. Min vurdering er at Det Veterinære Sundhedsråd ville vurdere det til at være grovere uforsvarlig behandling af dyr, hvilket i dyrevelfærdsloven har en strafferamme på 2 år.
Og dyreetisk er det en katastrofe.
Dyrenes Detektiv bringer ikke videooptagelserne eller billederne. Men krydser fingre for at de etablerede nyhedsmedier og politikerne vil vise dem.
Læs også: Folketingskandidat fra Venstre: Bryder dyrevelfærdsloven når han fravænner pattegrise for tidligt.
