Uden aktindsigt dør Dyrenes Detektiv – og dyrene mister et vigtigt vidne

Når myndigheder lukker døren for aktindsigt i dyrevelfærdskontroller, slukker de lyset dér, hvor dyrene har allermest brug for offentlighedens blik. Dyrenes Detektiv er bygget på dokumentation: rapporter, fotos og video fra dyrevelfærdskontroller. Uden adgang til de materialer kan jeg ikke fortsætte mit arbejde – og den enkelte ko med en byld, den haltende slagtekylling, grisen der dræbes under en dyrevelfærdskontrol eller minken med åbent sår forsvinder tilbage i mørket.

Jeg har modtaget endeligt afslag på en aktindsigt vedrørende minkbesætninger med henvisning til offentlighedslovens “ressourceregel” (§ 9, stk. 2, nr. 1). I praksis betyder det, at styrelsen mener, at mine anmodninger er for arbejdskrævende at behandle. Men når dyrevelfærdskontroller holdes bag lukkede døre, mister offentligheden en af sine vigtigste muligheder for at vide, hvordan dyr behandles i den industrielle produktion.

Hvorfor jeg har søgt aktindsigt i mink-kontrollerne

Regeringen har meddelt, at den vil søge EU om dispensation fra det kommende forbud mod minkavl, som træder i kraft i 2027. Det gør offentlighedens indsigt akut: Hvis minkindustrien skal genåbnes, skal vi vide, hvad myndighederne faktisk har set i staldene nu. Efter OASA indgav en politianmeldelse mod to minkfarme, gennemførte Fødevarestyrelsen kontrolbesøg. Det er netop disse kontrolsager, jeg har søgt fuld aktindsigt i – rapporter, bilag, fotos og video – jeg kan dokumentere dyrenes faktiske forhold, myndighedernes vurderinger og eventuelle påbud.

Hvorfor aktindsigt i dyrevelfærdskontroller er uundværlig

• Det er her, dyrenes skader bliver synlige. Kontrolfotos og -video dokumenterer sår, halthed, manglende behandling, dårlige staldforhold og utallige aflivninger. Uden materialet bliver dyrenes lidelser reduceret til kolde tal eller slet ikke nævnt.
• Det er her, mønstre kan afsløres. Kun ved at gennemgå mange sager over tid kan man se gentagelser: de samme overtrædelser, de samme adresser, de samme forklaringer.
• Det er her, myndighederne holdes ansvarlige. Offentlighed virker. Når sagerne bliver synlige, kan der ske ændringer i praksis, i prioriteringer og nogle gange i lovgivningen.

Dyrenes Detektiv er et watchdog-projekt. Jeg arbejder systematisk og redaktionelt, publicerer løbende undersøgelser baseret på aktindsigt og myndighedsdokumenter og mit materiale er flere gange blevet anvendt af nyhedsmedierne og af dokumetarister. Jeg beder ikke om aktindsigt af nysgerrighed. Jeg gør det, fordi det er den eneste vej til sandheden for de dyr, der ikke selv kan tale.

Ressourcereglen: når praksis bliver et mørklægningsværktøj

Et afslag efter “ressourcereglen” rammer ikke bare mig, det rammer offentlighedens ret til at se, hvad der faktisk sker i staldene. Konsekvensen er, at alvorlige forhold kan fortsætte uopdaget, at gentagne overtrædelser ikke kortlægges, og at de enkelte dyr, som kontrolrapporterne giver en stemme, igen gøres usynlige.

Mine krav til myndighederne

1. Etapevis behandling frem for afslag: Behandl f.eks. én måned/et tema ad gangen (fx “juli 2025 – alle akter inkl. fotos/video”) i stedet for at afvise alt samlet.
2. Proaktiv offentliggørelse: Læg dyrevelfærdskontrolrapporter, fotos og video åbent ud med nødvendige sløringer, så offentligheden kan følge med uden at skulle søge hver sag.
3. Anerkend “særlig interesse”: Watchdog-projekter (som Dyrenes Detektiv), medier og NGO’er skal mødes med en højere ressourcetærskel, det er selve meningen med offentlighedsloven.
4. Konkret begrundelse, ikke skønsmæssige blanket-afslag: Angiv forventet timeforbrug og vis, hvorfor afgrænsning ikke kan løse arbejdet.

Det handler om den enkelte, ikke bare “produktionen”

Når jeg læser kontrolmaterialet, møder jeg ikke “produktionsdyr”. Jeg møder individer: kalven med feber, soen, der ikke kan rejse sig, den kylling, der ikke når frem til vand. Aktindsigt forvandler systemfejl til synlige skæbner. Det er netop derfor, offentlighed gør en forskel.

Hvad vi gør nu, og hvad du kan gøre

• Jeg har klaget over afslaget og bedt om etapevis behandling samt anerkendelse af min særlige interesse som undersøgende watchdog-projekt.
• Jeg fortsætter arbejdet, men uden aktindsigt er der grænser for, hvor langt jeg kan trænge ind i mørket.

Sådan kan du hjælpe: pres for åbenhed og del dokumentation

• Del denne artikel, så flere forstår, hvorfor aktindsigt redder dyr fra usynlighed.
• Skriv høfligt til Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og Folketingets Fødevareudvalg (se medlemmerne her) og bed om mere offentliggørelse af dyrevelfærdskontroller.

FAQ

Kan myndigheder afslå aktindsigt pga. ressourcer?
Ja, offentlighedsloven giver mulighed for afslag, hvis en anmodning kræver et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Men myndigheden skal normalt forsøge afgrænsning og konkret begrunde tidsforbruget – og en højere tærskel gælder, når ansøger har særlig interesse (fx watchdog-projekter og medier).

Hvorfor beder jeg om “mange” sager?
Fordi mønstre kun kan dokumenteres på tværs: gentagne overtrædelser, geografiske klynger, og om sanktioner faktisk virker.

Er aktindsigt bare papirarbejde?
Nej. I dyrevelfærdssager er aktindsigt ofte den eneste adgang til billeder og beskrivelser af konkrete dyr i konkrete stalde. Det er her, deres historier kan blive fortalt – og misforhold kan blive stoppet.