Kyllingefabrik blev ikke straffet: 20.000 turbokyllinger havde ætsede fødder

Dyrenes Detektiv har modtaget billeder og en video fra en produktion med turbokyllinger. Det viser, at det ikke kun er grise, der lider i den konventionelle dyreproduktion. Kyllinger, der er avlet i den konventionelle kyllingeproduktion, lider også. Og kyllingerne er ligesom grisene af-individualiseret. De er produktionsenheder i et nøje planlagt skema, de er en del af en procentuel dødelighed, de tilses i meget små stikprøver, der eksisterer ikke sygestier til kyllinger, og så bor de i kæmpestalde, i deres meget korte liv. Et liv der tælles i antal dage. Det ændrer dog ikke, at en kylling først og fremmest er et dyr. En kylling er hønsefuglens unge.

Den 10. marts 2026 var Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge på en dyrevelfærdskontrol på en kyllingefabrik med 90.000 kyllinger, fordelt i to kæmpestalde, i den sydlige del af Jylland. De skulle tilse de mange tusinde kyllinger, der alle var præcis 35 dage gamle. Det var turbokyllinger, og de skulle slagtes når de blev præcis 38 dage gamle. Det var planlagt langt før de overhovedet var udklækket på rugeriet. En hønsefugls kyllinger er kønsmodne, når de er knap et halvt år gamle.

Fødevarestyrelsen havde fået en indberetning fra kødkontrollen om en for høj trædepudescore, da andre af kyllingefabrikkens kyllinger, var blevet slagtet, for omkring halvanden måned tidligere. Og de havde fået en bekymrende dårlig trædepudescore. Kødkontrollen er Fødevarestyrelsens kontrol på slagterierne.

Trædepudescore indikerer hvor meget af kyllingernes fødder, der er ætset

Trædepudescore er et fagudtryk, der dækker over hvor mange kyllinger, der har haft trædepudesvidninger, og hvor alvorlige de var. Det kontrolleres på slagteriet i forbindelse med slagtningen. Helt konkret, så udvælges der i alt 100 fødder fra 100 forskellige kyllinger fra “slagteholdet”. Et slagtehold består typisk af mange tusinde individer. Hver af de 100 fødder bedømmes ud fra en skala, der starter ved, at der ingen svidninger er, eller der er mindre alvorlige svidninger, til om der er sår eller dybe svidninger på fødderne. Du kan her læse mere om hvordan det foregår.

Trædepudesvidninger er ammoniak-ætsninger eller forbrændinger på fødderne, som har udviklet sig under kyllingernes opvækst. Og det kan være meget alvorligt for det enkelte individ. I kyllingestalde med mange tusinde individer, opstår ammoniak fra kyllingernes afføring og urin. Ammoniak er en kradsende og sundhedsskadelig gas, som i høje koncentrationer irriterer både kyllingernes og menneskers luftveje og øjne, foruden at ætse kyllingernes fødder.

Fødevarestyrelsen fandt kyllinger med ætsede fødder og manglende fjerdragt

Fødevarestyrelsen skulle tilse kyllingernes trædepuder og fjerdragt, og kyllingestaldens strøelsesmåtte. Strøelsesmåtte er et fagudtryk for kyllingestaldens bund. Den er vigtig for kyllingerne, da det er det eneste sted kyllingerne går i hele deres 38 dage lange liv. De kommer aldrig ud på græs eller jord. Strøelsesmåtten er den bund, der giver mange af dem trædepudesvidninger.

Under kontrollen udvalgte Fødevarestyrelsen tilfældigt 20 kyllinger, 10 fra hver stald, hvis trædepuder og fjerdragt skulle vurderes.

I kontrolrapporten skrev embedsdyrlægen, at i den første stald havde ingen af de undersøgte kyllinger trædepudesvidninger. I den anden stald havde 5 ud af 10 kyllinger trædepudesvidninger. Det var halvdelen af de tilsete individer, i det anden kyllingestald, der havde ætsninger under fødderne. Der blev ikke skrevet noget om hvor alvorlige ætsningerne var. Vi må gå ud fra at Fødevarestyrelsen mener, at det er et repræsentativt tilsyn, siden de vælger netop det antal kyllinger. Med det som udgangspunkt kan vi beregne, at omkring 20.000 – 25.000 kyllinger på kyllingefabrikken havde ætsede fødder. Fødevarestyrelsen undlod at sanktionere det.

Om fjerdragten skrev Fødevarestyrelsen, at kyllingernes fjerdragt i begge stalde var let snavsede, og der var fugtige og rødfarvede bryster på flere af de undersøgte kyllinger. En af de undersøgte kyllinger blev der taget billeder af. Og det var tydeligt, at kyllingen havde trædepudesvidninger og manglende fjerdragt på hele brystet. Men der blev ikke direkte skrevet noget om den manglende fjerdragt, og Fødevarestyrelsen undlod også, at sanktionere det.

Strøelsesmåtten blev vurderet til at være fugtig/fedtet i omkring 40 – 50 % af bunden i den ene kæmpe stald og i omkring 50-60 % af den anden kæmpe stald. Konsekvensen er, at halvdelen af individerne var tvunget til at opholde sig på en fugtig bund.

Hvad siger dyrevelfærdslovgivningen til, at halvdelen af kyllingerne var tvunget til at opholde sig på fugtig bund ?

En fugtig bund er et brud på paragraf 7 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger. I daglig tale kaldes den for slagtekyllinge-bekendtgørelsen. I den står det skrevet, at husene i hele produktionsperioden skal have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen.

Der er en god grund til, at strøelsesmåtten skal være tør. Er den ikke det, så ætser kyllingernes fødder, og de får trædepudesvidninger. Og det gør ondt. Det er i virkeligheden også et brud på dyrevelfærdslovens paragraf 3. Men det overholdes aldrig i slagtekyllingestalde.

Hvis paragraf 7 ikke er overholdt, som den ikke var her, så skal det ifølge slagtekyllinge-bekendtgørelsen straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. For at det kan ske, så skal Fødevarestyrelsen i første omgang melde besætningen til politiet, så retssystemet kan tage videre stilling til sagen. Men det gjorde Fødevarestyrelsen ikke.

Kyllingeproducenten slap med en indskærpelse, hvilket ikke er lovens ord. Det var udelukkende på grund af den fugtige strøelsesmåtte. Der blev ikke indskærpet for de ætsede fødder og den manglende fjerdragt.

Der dør millioner af kyllinger i de danske kyllingestald hvert år

På kyllingefabrikker er der kyllingeskemaer. De bruges til at planlægge produktionen ned til den mindste deltalje. Embedsdyrlægen tog et billede af kyllingefabrikkens kyllingeskema fra DanHatch. DanHatch er et rugeri, der er specialiseret i at producere hønseæg til udklækning. De æg bruges af kyllingefabrikker og ægfabrikker. Billedet blev taget, fordi kyllingefabrikken havde skrevet, at kyllingerne var blevet vaccineret imod Gumboro på deres tyvende levedag. Det vender jeg tilbage til lidt længere nede.

Først skal det handle om de kyllinger, der var døde på kyllingefabrikken. Denne kyllingefabrikant havde skrevet i skemaet, at der i løbet af kyllingeflokkens første 34 levedage var 1.441 døde kyllinger. Det var en forløbig dødelighedprocent på 3.2%. Det er ikke et lovbrud, at der dør tusindevis af kyllinger i løbet af en måned på en enkelt kyllingefabrik. Så det blev kyllingefabrikken ikke sanktioneret for. Det blev end ikke skrevet ned i kontrolrapporten.

Der findes ikke offentligt tilgængelige tal på dødeligheden for slagtekyllinger i Danmark. Dog har Dyrenes Detektiv selv beregnet dødeligheden i 2023 og 2024 for økologiske slagtekyllinger hos kyllingeproducenten Rokkedahl. Den var lige over 4%. Dødeligheden hos økologiske kyllinger er dog typisk højere end for turbokyllinger, da de økologiske kyllinger lever i omkring 60 dage inden de slagtes. Så de har 20-25 flere dage at dø i, end de konventionelle kyllinger, hvilket giver en højere dødelighed.

I Danmark slagtes der 105 millioner kyllinger om året, og der eksporteres 15 millioner levende kyllinger til slagtning i udlandet. Så et forsigtigt skøn er, at der dør mellem 3-4 millioner kyllinger på de danske kyllingefabrikker hvert år. Men det er ikke noget der sanktioneres for.

Kyllingerne var syge med Gumboro og havde diarré

Men Fødevarestyrelsen havde flere ting at rapportere om. Kyllingeproducenten oplyste, at kyllingerne var syge med Gumboro, og derfor havde fået diarré. Symptomerne var startet, da kyllingerne var 15 dage gamle, og de blev vaccineret mod Gumboro, da de var 20 dage gamle. Det kan ses noteret i skemaet ude til højre. Det var kyllingefabrikkens dyrlæge, der havde anbefalet at kyllingerne skulle vaccineres.

Det sidste hold kyllinger, der havde været i stalden, havde også haft Gumboro, så kyllingeproducenten havde desinficeret staldene med glutaraldehyd og brændt gulvene inden det nye hold kyllinger blev sat ind.

Dato for kontrollen: 10. marts 2026 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2026-45276