Dyr udsættes for systematisk omsorgssvigt på dyrefabrikkerne

Omsorgssvigt: Langt de fleste arter af dyrebørn har brug for en voksen. Mennesker er ikke unikke i deres behov for forældre til at lære sig, hvad de har brug for, så de kan klare sig selv, kommunikere bedst muligt, mærke omsorg og kærlighed, og give omsorg og kærlighed videre til andre. Omsorgssvigt er noget af det værste et barn kan udsættes for, og det kan have fatale konsekvenser for dets udvikling og voksenliv. Det er vi som mennesker bevidste om, og vi ved, at det er noget vi med al vores magt skal undgå at udsætte menneskebørn for.

For dyrene i landbruget er det dog en anden sag. Her er omsorgssvigt ikke noget der sker undtagelsesvist, men systematisk.

Kalve i enkeltbokse

Dyrevelfærdsloven giver kalvene i mælkeindustrien ret til 12 timer med deres mor i den konventionelle produktion. Herefter må kalvene isoleres i enkeltbokse i op til otte uger. Som erstatning for en mor skal kalvene have en såkaldt pattespand eller en narresut når de tildeles mælk.

Dyrenes Detektiv har modtaget en aktindsigt fra Fødevarestyrelsen om en kontrol på en malkekvægsbesætning i Ølgod. Her var 16 kalve isolerede i enkeltbokse, og havde ikke adgang til det suttemateriale, som de ellers har krav på. 18 kalve var opstaldede to og to i små hytter, og de måtte ved hver hytte dele én sut. Her blev det desuden indskærpet, at hytternes åbninger var for små til kalvene, så de måtte bukke hovedet og ramme ryggen mod dørhullets åbning når de gik ind, og ikke kunne stå oprejst inde i hytterne. De større kalve, som ikke længere stod i enkeltbokse men sammen i rundbuehaller, havde heller ikke adgang til hverken sutter eller børster, der er nødvendige for at de kan udføre hudpleje.

Ikke alene bliver kalvene fjernet fra deres mødre, de bliver isolerede eller skal opdrages af en anden kalv, der er lige så gammel som dem selv. De krav, der bliver stillet til producenterne om hvordan de skal kompensere kalvene for en manglende forælder, er ynkelige. Alligevel kan ejeren af den ovenstående besætning ikke engang leve op til disse mildest talt utilstrækkelige krav.

Sagsnummer: 2025-205969. Kontrollen viste mange andre voldsomme afsløringer på denne besætning, også blandt kvierne og køerne. Dyrenes Detektiv kommer til at dække mere i en artikel snart. Stay tuned.

Et helt liv kun med jævnaldrende

Kyllingerne i kyllingefabrikkerne får hverken 12 eller 24 timer med deres mor. Enten modtager fabrikkerne dem nyudklækkede fra et rugeri, eller også lader de dem udklække på staldgulvet. Det vil sige at kyllingerne aldrig ser deres mor, eller nogen anden voksen for den sags skyld. Hele deres korte liv skal de leve i stalde blandt tusindvis af andre kyllinger, der er udklækket samme dag som dem selv.

Kyllinger bliver kønsmodne når de er cirka 20 uger gamle. Det er dog ikke et sted i livet de når til på kyllingefabrikkerne, hvor turbokyllinger bliver dræbt når de er fem uger gamle, mens økologiske, ”langsomtvoksende” kyllinger får lov til at leve til de er syv uger gamle. Så udover at de aldrig oplever en forælders omsorg, får de heller aldrig lov til selv at blive voksne.

Høns lever naturligt i en flok på omkring 15. Det skyldes, at de er meget hierarkiske og at alle i flokken har en plads, som de kender og respekterer. Når høns i naturen får kyllinger, og flokken udvides til at være på omkring 30, deler den sig typisk i to, så det er nemmere for dem at holde styr på hierarkiet og finde sin plads. Kyllingerne er dog altid med deres mødre til de er mindst 6-9 uger gamle.

Dyrevelfærdslovens §3 siger at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes under hensyntagen til deres adfærdsmæssige behov. Når kyllinger holdes i stalde uden deres mor, men i en flok på mange tusinde andre kyllinger, der er født samme dag, tages der på ingen måde hensyn til deres behov. Det er et kæmpe omsorgssvigt.

Fikserede mødre

Søer er meget kærlige og omsorgsfulde over for deres unger når de får lov til det. Pattegrise vil naturligt være hos deres mor til de er 15-17 uger gamle, men på dyrefabrikkerne har de krav på 28 dage med en so – undtagelsesvist 21 dage. Ikke nødvendigvis med deres mor; søerne er avlet til at føde flere grise, end de har patter til at give mælk, så når en so har ammet sine egne unger i 28 dage, og de fjernes fra hende, vil hun ofte få et hold overskydende unger fra andre søer, og dermed fortsætte amningen.

Dyrenes Detektiv har efterhånden modtaget en del aktindsigter der afslører, at for tidlig fravænning af pattegrise ikke er en sjælden lovovertrædelse. De 28 dage grisene får med deres mor virker måske ikke som meget i forhold til de mere end 100 dage, de ville bruge med hende naturligt, men som med alt andet i dyrelandbruget er det ikke dyrenes behov, der danner grundlag for producenternes beslutninger. Ifølge dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen, som er tidligere kontrollant fra Fødevarestyrelsen, fjernes pattegrisene for tidligt fra deres mor, fordi der skal være plads til den næste so, der skal føde. Og fabrikkerne har typisk flere søer, end de har kapacitet til.

Du kan læse om nogle af de sager, hvor pattegrise er fjernet for tidligt fra deres mor i denne artikel. Tilfældene går helt ned til 16 dage gamle grise, der er fjernet fra deres mødre.

Udover at tiden soen får med sine unger på fabrikkerne er meget kortere, end hvad hun ville gøre naturligt, bliver hun også frataget muligheden for at yde den omsorg hun ville, hvis hun kunne. En so har et stærkt naturligt behov for at bygge rede inden hun skal føde, men hun har hverken pladsen eller materialerne til det på dyrefabrikkerne. I langt de fleste tilfælde går det endda så vidt, at søerne fikseres i metalbøjler i al den tid, de har med deres unger. Det er et voldsomt, uværdigt overgreb, og en fratagelse af deres rolle som mødre, og reduceres i stedet til malkemaskiner. Og så er det et enormt omsorgssvigt af ungerne, der ikke får mulighed for at have en rigtig relation til deres forældre.

Retten til omsorg

I Dyrenes Detektiv mener vi, at det er en helt basal rettighed at tage fra dyrene, når man fjerner dyrebørn fra dyreforældre. Det er en moralsk forpligtigelse at tage afstand fra den slags vanrøgt, og ikke købe produkter fra dyr. Lev vegansk og tal højt imod dyremishandling. Ingen fortjener at blive født ind i et liv med overlagt omsorgssvigt. Omsorgssvigtene i dyrelandbruget er planlagte ned til mindste detalje, de er fuldt systematiske og er et middel til at effektivisere og tjene penge. Et system, der reducerer dyr til produkter. Vi har pligt til at sige fra og kæmpe imod.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse udfaser deres anbefalinger – hvad nu?