Kontrol 2025 – Besætning – 1,454 Kvæg – Herning

Kontrol 2025 – Besætning – 1,454 Kvæg – Herning

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-91296

Dato for kontrol: 10/06/2025

Dyreart: Kvæg / 

Antal dyr: 1,454

Årsag til kontrollen: Udpegning – Risikobaseret

By: Sørvad / Herning

Besætningens CHR nummer: 59108

Virksomhedens CVR nummer: 41173475

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Uanmeldt kontrolbesøg i malkekvægsbesætning. Til stede ved kontrollen: Ejer Anders Bull Bojsen og fra FVST embedsdyrlægerne L. Mathiasen og I. Jensen. Besætningen består i følge CHR af 836 køer, 576 kvier og 7 handyr, der er samdrift med CHR 58993, hvor der er opstaldet ca. 350 kalve/kvier. Besætningen har sundhedsrådgivningsaftale tilvalgsmodul 2 med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse. Alle staldafsnit er stikprøvevis kontrolleret, derudover er mælkeopbevaringsrum, malkekarussel og medicin kontrolleret. – Hygiejne: Kontrollereret besætningens hygiejne, herunder mælkehygiejne: Det vejledes, at for at forebygge smittespredning skal opbevaringsfaciliteten (DAKA-pladsen) være placeret i passende afstand fra offentlig vej, produktionsbygninger og arealer med produktionsdyr. Pt. er DAKA-pladsen placeret midt i besætningen, Anders oplyser, at de er ved at finde et nyt sted som DAKA-plads. – Det vejledes, at virksomhedsledere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændighederne: så vidt muligt at forhindre, at dyr og skadegørere forårsager kontaminering. På kontroltidspunktet stod en af dørene til mælkeopbevaringsrummet åben. – Kontrolleret øvrige forhold ved hygiejne mælkehygiejne. Ingen anmærkninger. – Godkendelse m.v.: Kontrolleret at samtlige ejendommens registreringspligtige besætninger er registreret i CHR. Ingen anmærkninger. –

Dyrevelfærd besætning: KALVE UNDER 6 MÅNEDER: Kontrolleret adgang til hudpleje for kalve. Det indskærpes, at kalve der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.

Følgende er konstateret: Der mangler en børste i den gamle separation med 25 kalve, i halmhuset er der to fællesbokse med 6 kalve i hver, hvor der mangler en børste, og der mangler en børste i boks 8 i kalveafdelingen. Partshøring: Ejer havde følgende bemærkningen: Det er en tanketorsk.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret stikprøvevist øvirge dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Drøftet tørt leje hos kalve i fællesboks i den gamle separation, halmhuset og i kalveafdelingen. Der bliver normalt strøet mandag, onsdag og fredag, men da det var helligdag igår, er der ikke blevet strøet. Der bliver strøet i løbet af kontrollen. Ingen anmærkninger. – KREATURER OVER 6 MÅNEDER: Kontrolleret adgang til hudpleje for ungdyr. Det indskærpes, at ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.

Følgende er konstateret: Der mangler en børste i sorteringsboksen med 22 kvier. Partshøring: Ejer havde følgende bemærkningen: Det er en tanketorsk, da kvierne går her midlertidigt.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Det indskærpes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.

Følgende er konstateret: Der mangler en børste i en af fællesforberedelsesboksene, hvor der på kontroltidspunktet går goldkøer. Partshøring: Ejer havde følgende bemærkningen: Vi har mange køer, der skal kælve for tiden, så normalt plejer der kun at gå kvier i boksen.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret stikprøvevist øvirge dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Drøftet ko 7619 i enkeltsygeboks. Ingen anmærkninger. – Medicin besætninger: Kontrolleret medicinoptegnelser. Det indskærpes, at ejere af dyr bestemt til fødevareproduktion, eller hvis dyrene ikke holdes af ejerne, de personer, der er ansvarlige for dyrene, registrerer, hvilke lægemidler de anvender, og opbevarer en kopi af dyrlægerecepten, hvis det er relevant, herunder registreringer om -dato for første indgivelse af lægemidlet til dyrene -lægemidlets navn -den indgivne mængde af lægemidlet -leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted -dokumentation for erhvervelsen af de lægemidler, de anvender -identifikation af det/de behandlede dyr eller grupper af dyr -den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger, hvis det er relevant -tilbageholdelsestid — også hvis en sådan tid er nul -behandlingens varighed. Optegnelserne skal være tilgængelige for kontrolmyndigheden med henblik på kontrol i mindst 5 år.

Følgende er konstateret: Optegnelserne er mangelfulde, fordi der ikke laves medicinske optegnelser over alt udleveret medicin til behandling. F.eks. er der udleveret udleveret 5 ml resflor til efterbehandling af kalv nr. -9712 d. 9/5-25. Ved lagergennemgang af præparatet borgal blev der optalt 150 ml, mens det beregnede lager var opgivet til 195 ml. Ved dinalgen blev der optalt 140 ml, mens det beregnede lager var opgivet til 250 ml, ejer oplyser, at han er blevet informeret om, at der er ordineret 200 ml dinalgen, der ikke er kommet ind i systemet. Partshøring: Ejer havde bemærkningen: Vi vil stramme op.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. – Det indskærpes, at i kvægbesætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler, og for hvilke der er indgået sundhedsrådgivningsaftale og i kvægbesætninger, hvor der er indgået aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul, og hvor ordineringsperioden er uden fastsat øvre tidsgrænse, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) De i artikel 108, stk. 2, i veterinærlægemiddelforordningen nævnte optegnelser foretages for receptpligtige lægemidler ved elektronisk indberetning til DMS Dyreregistrering ved behandlingens indledning.

Følgende er konstateret: Ikke alle behandlinger bliver registeret ved behandlingens indledning elektronisk til DMS Dyreregistrering, f.eks. er ko nr. -6995 behandlet for klovbrandbyld d. 29/5-25, behandlingen er registreret d. 1/5-25. Ko nr. -6127 er behandlet for klovbrandbyld d. 9/6, og behandlingen er registreret d. 10/6. Ko nr. -8318 er behandlet for yverbetændelse d. 7/5 og behandlingen er registreret d. 15/5. Partshøring: Ejer havde bemærkningen: Vi må have strammet op igen.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages, se klagevejledning på udleverede retssikkerhedsblanket. – Det indskærpes, at den besætningsansvarlige kun må opbevare receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, for hvilket dyrlægen har udleveret en skriftlig anvisning.

Følgende er konstateret: Receptpligtige lægemidler opbevares ulovligt, da de opbevares uden dyrlægens anvisning Ved medicingennemgangen blev der i køleskabet fundet 60 ml hemosilate, hvorpå der ikke kunne fremvises en skriftlig anvisning, idet der heller ikke var en etikette på flaskerne, der kunne fremvise til en tilbageholdelsesseddel. Partshøring: Ejer havde bemærkningen: Jeg ved ikke, hvorfor det er her uden anvisning.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. – Kontrolleret stikprøvevist om behandlinger mod kælvningsfeber følger beslutningstræet og dyrlægens anvisning herpå (besætningsdiagnosen). Kontrolleret de seneste 5 behandlinger for kælvningsfeber, at de følger beslutningstræet. Kursusbevis er set for Anders Bull Bojsen. Ingen anmærkninger. –

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *