Når forbrugerne vælger kyllinger med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, forventer de høj dyrevelfærd. Men virkeligheden i staldene fortæller en anden historie.

Se billederne og dokumentation længere nede.
Dyrenes Detektiv har dokumenteret forholdene hos kyllingeproducenten Rokkedahl, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse – og det er rystende læsning:
- Der er over 5.000 kyllinger i et kyllingehus – Og det er endda et gennemsnitstal. Der findes kyllingehuse med op til 9.000 kyllinger.
- Tusindvis af kyllinger dør undervejs i produktionen. Ligene bliver liggende mellem de levende. Der er over 150.000 døde kyllinger om året i de stalde Dyrenes Beskyttelse anbefaler hos Rokkedahl.
- Langt størstedelen af kyllingerne kommer aldrig ud i frisk luft – selv om mærket lover adgang til udendørsarealer. Både i 2022, 2023 og 2024 har Rokkedahl – som Dyrenes Beskyttelse anbefaler – ikke givet adgang til udendørsarealer til størstedelen af deres kyllinger.
- Luften i staldene indeholder høje niveauer af ammoniak, som svider i øjnene og lungerne – og skader både dyr og mennesker. Dette er målt hos en anden kyllingeproducent, Knud Henrik Daugaard Hansen, der sælges under mærket De Danske Familigårde, som Dyrenes Beskyttelse også anbefaler.
- Til sidst kommer kyllingerne i smertefulde gaskamre, inden de hænges op i benene og får skåret halsen over – alt sammen godkendt af Dyrenes Beskyttelse.
Mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse bliver brugt til at sælge en illusion af dyrevelfærd. Bag det skjuler sig et system, hvor økonomi trumfer etik – og hvor industriens behov vejer tungere end dyrenes liv.
Se Dyrenes Beskyttelse’s video om de kyllinger de anbefaler (på Facebook). Det er bevidst forvridning af virkeligheden fra Dyrenes Beskyttelses side. Og spørg dig selv om, hvorfor de ikke filmer inde i staldene, når de fleste af kyllingerne netop er derinde.
Dyrenes Beskyttelse bliver nødt til omgående at trække deres anbefaling af slagtekyllinger, og alle andre animalske produkter, tilbage.
Hvad kan du gøre?
- Kontakt Dyrenes Beskyttelse og fortæl dem om denne kampagne og at de skal stoppe med at anbefale animalske produkter.
- Boykot de produkter der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Men erstat dem ikke med andre animalske produkter, da de andre dyrevelfærdsordninger ikke er bedre. Rokkedahl har faktisk også 3 hjerter – ud af 3 mulige – i statens dyrevelfærdsordning. Erstat dem med veganske produkter.
- Meld dig ud af Dyrenes Beskyttelse indtil de har droppet ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.
- Støt Dyrenes Detektiv med en donation, så denne kampagne kan blive set af hele befolkningen.
Dyrenes Detektiv anbefaler ikke. Vi afslører.
Dokumenter med billededokumentation – fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (det der tidligere hed Landbrugsstyrelsen)
- Rokkedahl – Beltoft Mark 2- 28. august 2024 – Stikprøvekontrol
- Rokkedahl – Nymøllevej 126 B og Dall Møllevej 33 – 28 august 2024 – Stikprøvekontrol
- Rokkedahl – Nymøllevej 126 B og Dall Møllevej 33 – 28 august 2024 – Stikprøvekontrol 2
- Rokkedahl – Hornumvej 142, 9640 Farsø – 28. august 2024 – Stikprøvekontrol
- Rokkedahl 14. og 15. maj 2024 – Årlig økologikontrol
- Rokkedahl 5. december 2023 – Stikprøvekontrol
- Rokkedahl – 29. og 30. august 2023 – Årlig økologikontrol
- Rokkedahl – 29. og 30. august 2023 – Årlig økologikontrol 2
Billeder taget af myndighederne i besætninger ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’
Sådan bor kyllingerne Dyrenes Beskyttelse anbefaler.

Denne kylling er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Kyllingen blev fundet af myndighederne på gulvet i en ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’-stald.

Sådan bor kyllingerne Dyrenes Beskyttelse anbefaler.

Sådan udklækkes kyllingerne Dyrenes Beskyttelse anbefaler. De ser aldrig deres forældre i hele deres liv.

Kyllingerne, Dyrenes Beskyttelse anbefaler, bor i deres artsfællers afføring.

De færreste af de kyllinger, Dyrenes Beskyttelse anbefaler, kommer udenfor. Sammenlign hvor mange kyllinger der er ude med antallet af kyllinger der er inde på et af billederne ovenfor.

Øvrige dokumenter fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
- Rokkedahl – 2024 – Årlig økologikontrol – afgørelse
- Rokkedahl – 2024 – Stikprøvekontrol – høring
- Rokkedahl – 2023 – Stikprøvekontrol – indskærpelse
- Rokkedahl – 2023 – Stikprøvekontrol – høring
- Rokkedahl – 2023 – Årlig økologikontrol – indskærpelse
- Rokkedahl – 2023 – Årlig økologikontrol – høring
- Rokkedahl – 2022 – Uvarslet årlig økokontrol – indskærpelse
- Rokkedahl – 2022 – Uvarslet årlig økokontrol – høring
