Dyrenes Detektiv

Grise på svinefabrikkerne

Se de mange artikler længere nede

Se billeder fra svinefabrikkerne
→

Grise på svinefabrikkerne

Danmark har verdens mest intense produktion af grise. I et land med seks millioner mennesker bliver der hvert år født omkring 40 millioner grise, hvoraf de ni millioner dør som pattegrise i staldene, de 15 millioner bliver dræbt på slagterier i Danmark og de 17 millioner bliver kørt til andre lande mens de er helt små, hvor de kan vokse op på grisefabrikker og blive dræbt på især polske, tyske og italienske slagterier.

Ens for dem alle er, at de kommer til verden ved at mennesker onanerer på ornerne, svinebranchen kalder det sædtapning, og inseminerer søerne, eller hvad der i Dyrevelfærdsloven beskrives som seksuel omgang med dyr. Søerne er avlet til at føde flere unger, end hvad de har patter til, hvilket blandt andet er årsagen til de ni millioner døde pattegrise i staldene om året. De nyfødte grise har krav på 28 dage med en (som regel fikseret) so, men undtagelsesvist er det lovligt at nøjes med 21 dage.

Grisene på de danske grisefabrikker lever mildest talt trangt. På økologiske besætninger har hver gris krav på 2,3 kvadratmeter, hvoraf 1 kvadratmeter skal være udendørs. For et dyr der naturligt bevæger sig på store områder, roder i jorden og bygger reder til sine unger, er det krænkende at lade dem leve hele deres liv på så lidt plads. Det fratager dem muligheden for at udfolde deres naturlige behov. De såkaldte ”frilandsgrise” må nøjes med det halve, og har krav på sølle 1,2 kvadratmeter. Grisene, der lever i de konventionelle dyrefabrikker, må leve hele deres liv på 0,65 kvadratmeter hver.

Grisene der spises bliver dræbt inden de bliver kønsmodne, og er på det tidspunkt kun seks måneder gamle. På slagterierne bliver de bedøvet i et gaskammer, hvor de oplever smerte i luftvejene, bliver desorienterede og begynder at hyperventilere, indtil de mister bevidstheden. Men de dør ikke i gaskammeret. Deres hjerter banker stadig når de får halsen skåret over, så de bløder ihjel. Det er ens for dem alle. Der findes ikke økologiske slagterier eller velfærdsgaskamre.

De lovmæssige krav til griseproducenterne er ynkelige og utilstrækkelige, og giver på ingen måde grisene den beskyttelse eller mulighed for naturlig udfoldelse, som de har brug for. Men ikke engang den lovgivning kan de overholde. Dyrenes Detektiv har modtaget mange hundrede kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs dyrevelfærdskontroller, der viser, at vanrøgt, mishandling og systematiske lovbrud er hverdag på grisefabrikkerne. Grisene går gang på gang rundt med åbne sår, kæmpe navlebrok, udskudte endetarme, hjernebetændelse, blodøre, halebid og andre ubehandlede sygdomme. De halter, bliver systematisk halekuperede og ligger smurt ind i afføring. Selvom deres beskæftigelsesmateriale ifølge loven kan bestå blot af en pind i en holder, står holderne ofte tomme, og grisene har intet til at stimulere sig. Pattegrisene bliver fjernet for tidligt fra deres mor, og søerne står fikseret for længe.

Ingen af de listede problemer er engangstilfælde, men et resultat af forsøget på at lave en industri ud af et dyr. Du kan læse meget mere om industrien og Dyrenes Detektivs afsløringer i vores mange artikler om grise herunder.

Dyrenes Detektiv opfordrer til at tage tydeligt afstand fra griseindustrien, og ikke spise eller købe produkter fra grise.

Seneste artikler om grise og svinefabrikkerne