Officiel rapport afslører svigt: So efterladt i 17 dage med klovbyld på den rå beton

Under en stikprøvekontrol d. 3. november 2025 i en avls- og opformeringsbesætning ved Ikast-Brande registrerede Fødevarestyrelsens kontrollanter en række konkrete overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen.

Blandt søerne i besætningen mødte kontrollanterne so nummer 1935, der stod opstaldet i farestalden, og var efterladt i 17 dage med klovbyld på den rå beton. Rapporten konstaterer nøgternt hendes fysiske tilstand: Soen står med en klovbyld på venstre bagben. Benet ses fortykket, og der ses et opbrud med sårdannelse på den mediale side af kloven, hvor der har dannet sig granulationsvæv.

Observationerne dokumenterer, at hun har markante vanskeligheder ved overhovedet at rejse sig, og når hun forsøger, kan hun ikke støtte på sit venstre bagben. Denne registrering af so nummer 1935 viser de konkrete, fysiske konsekvenser af intensiv produktion på et sansende væsen, der oplever langvarig og ubehandlet smerte.

Svineproduktionen blev ikke meldt til politiet af Fødevarestyrelsen.

Systemets indbyggede svigt og økonomiske logik

De veterinære detaljer i rapporten forklarer direkte, hvorfor so nummer 1935 er efterladt i denne tilstand. En klovbyld med opbrud og granulationsvæv opstår, når bakterier trænger dybt ind i klovvævet, hvilket er en hyppig konsekvens af, at dyrene tvinges til at stå og ligge på hårde betonoverflader uden tilstrækkeligt underlag. Og det forværres, når deres kroppe og sår er mægbeskidte, som det tydeligt ses på videoen. Kontrollen afslørede også, at der i farestalden var minimale tegn på halmtildeling og ingen tegn på redebygningsmateriale til de nyligt indsatte søer.

Rapporten viser desuden, at soen på trods af sin alvorlige tilstand ikke var overført til en sygesti med tør og bekvem strøelse. Først under selve kontrollen blev hun flyttet. Hendes sotavle afslørede, at hun var blevet behandlet første gang d. 17. oktober 2025 med Engemycin, hvorefter ejer på eget initiativ og uden at konsultere en dyrlæge foretog ulovlige genbehandlinger med Penovet d. 24. oktober og Streptocillin d. 28. oktober. I over 17 dage var hun efterladt i den almindelige farestald, mens infektionen brød op.

I en industri baseret på profitoptimering bliver sygestier og dyrlægekonsultationer ofte vejet op mod dyrets økonomiske restværdi. Når systemet betragter individet som en udskiftelig produktionsenhed, bliver lidelser og mangelfuld pleje en kalkuleret del af hverdagen. Dette understreges uden for stalden, hvor kontrollanterne på DAKA-pladsen fandt to døde grise liggende frit og utildækket; den ene en pattegris, der var delvist ædt af på bagparten, og den anden en polt, som havde været død i over 24 timer.

Spørgsmålet om menneskets forrang

Når vi analyserer fakta i sagsnummer 2025-182318, bliver det tydeligt, at problemet stikker dybere end blot de konkrete overtrædelser af lovgivningen eller de tildelte indskærpelser. Det rejser et fundamentalt spørgsmål om vores grundlæggende syn på andre levende væsner. Dyrelandbruget hviler på den stiltiende præmis, at mennesket har en selvskreven ret til at eje og udnytte andre arter, udelukkende fordi de tilhører en anden biologisk kategori end os selv.

Denne tankegang gør det muligt at reducere et individ med en klar bevidsthed, en vilje til liv og en veludviklet evne til at føle smerte, til et anonymt nummer i en produktion. Vi har skabt en kultur, hvor vi systematisk overhører de mest basale behov for tryghed og frihed hos millioner af sansende væsner, blot for at opretholde vaner og markedsinteresser. Men smerte er smerte, uanset hvem der føler den, og soens lidelse i betonen er ikke mindre virkelig eller mindre betydningsfuld, fordi hun blev født som produktionsdyr i stedet for som en hund i en familie.

Vejen ud af systemet

Det er en udbredt misforståelse, at løsningen på disse lidelser findes i små justeringer af systemet, som mere halm i stierne, skærpede kontrolrutiner, andre farestier eller marginalt bedre overholdelse af medicineringsreglerne. Erfaringerne viser, at så længe rammen er en industriel produktion, vil dyrene altid blive underlagt de økonomiske kompromiser. At reformere udbytningen ændrer ikke på det grundlæggende vilkår for den, det går ud over.

Den reelle forandring kræver derfor ikke et bedre system, men et helt andet udgangspunkt. Vi må bevæge os væk fra idéen om, at dyr kan være ejendom, varer eller ressourcer for mennesker. Dyrenes Detektiv arbejder for en fremtid, hvor vi ikke blot forsøger at gøre indespærringen mere tålelig, men hvor vi helt afvikler den animalske produktion til fordel for et plantebaseret fødevaresystem. Målet er ikke at optimere forholdene i staldene, men at give so nummer 1935 og hendes artsfæller det eneste, der for alvor gør en forskel, nemlig retten til ikke at blive udnyttet og retten deres egne liv i fuld frihed.

Videoerne er optaget af Fødevarestyrelsen