Vi har haft vores afsløringer i:
TV2DRPolitikenInformationTV 2 FynJyllands-PostenBTFyens Stiftstidende

Skulle have været i fængsel: Gris krampede og kunne ikke gå

Svineproducent skulle have haft fængselsdom, men blev blot trukket i EU-landbrugsstøtten. Hos en griseproducent i Stenstrup lå en gris på spaltegulvet og krampede. Hun lå på gangarealet foran en sygesti, og var udsat for grov uforsvarlig behandling. Det var Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontrollant, der så grisen i april 2025 under en konditionalitetskontrol.

Skulle have været i fængsel: Gris med krampede og kunne ikke gå
Grisen der krampede havde også fået halen bidt helt af. Billedet er taget af SGAV

Ejeren af grisen, svineproducenten Henrik, oplyste at grisen formentlig havde hjernebetændelse, og at han havde lukket grisen ud i gangarealet dagen før. Han oplyste, at grisen selv havde været i stand til at gå fra den gamle stald til gangarealet i den nye stald. Men han havde ikke nået at tilse grisen på dagen for kontrollen.

LÆS OGSÅ: Hjernebetændelse, blodøre og udskudt endetarm: Seks grise blev aflivet lige inden grisetransporten

Under kontrollen reagerede grisen ikke ved berøring og virkede komatøs. Grisens hud var kold på både ekstremiteter og på selve kroppen. Grisen kunne hverken gå eller stå og krampede ind imellem.

Grisen var mærket op med spray på ryggen. Ifølge optegnelserne var en gris behandlet med Primopen syv dage inden kontrollen, men det kunne ikke afgøres ud fra optegnelserne, om det var denne gris. Så om grisen var blevet behandlet var uvist.

Grisen havde hverken adgang til vand eller foder, hvilket i sig selv er dyremishandling.

Grisen blev aflivet under kontrollen.

Der var flere andre overtrædelser på besætningen. Tre grise havde fået bidt et stort stykke af deres ører af, og fem grise havde store navlebrok med voldsomme sår.

De fem grise med sår på navlebrokken blev alle aflivet under kontrollen.

Myndighedernes kontrolrapport kan læses her.

Skulle have været i fængsel, men blev kun trukket i EU landbrugsstøtten

Svineproducenten blev trukket 8% i EU-landbrugsstøtte. Det var den straf myndighederne kunne komme frem til, selv om det er voldsom dyremishandling denne gris har været udsat for. Det er meget billigt sluppet. Læser man dyrevelfærdsloven så skal overtrædelser af dyrevelfærden straffes med op til et års fængsel, hvis man behandler dyr uforsvarligt. Det forhøjes til to år, hvis det er grov uforsvarlig behandling af dyr. Det kan læses i lovens paragraf 58.

Spørgsmålet er hvordan denne sag skal vurderes. Kigger man i Fødevarestyrelsens vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger, står det skrevet, at hvis et dyr med en smertefuld kronisk lidelse ikke er i sygesti, behandlet, ikke tilset af en dyrlæge eller aflivet i tide, så er det grov uforsvarlig behandling af dyr. Det er præcis det, der er sket i denne sag. Det er derfor grov uforsvarlig behandling af dyr, og en retfærdig dom ville havde været to års fængsel.

Har du også fået nok, så skriv til dyrevelfærdsministeren og justitsministeren, og forlang at dyremishandlere får en retfærdig straf.

Vil du hjælpe Dyrenes Detektiv, så kan du støtte os på MobilePay 4526GB.

1 Response

  1. Lene Thorstensen siger:

    Det bør gå an å behandle dyrene ordentligt!få strenger lover!!Fengselstraff som skremmer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klik på ikonerne og se virkeligheden for dyrene