Når én svineproducent udgør to brodne kar

by Ellen Forsberg, Stefan Leander · 12. september 2026

Svinefabrikkernes heppekor taler stadig om de få “brodne kar”. De taler, som om der er ganske få undtagelser blandt svineproducenterne, der ikke behandler dyrene godt og overholder dyrevelfærdsloven. Men sandheden er beviseligt en anden. Dyrenes Detektiv, TV2’s dokumentar-serie ‘Hvem passer på grisene?’ og flere andre har dokumenteret det et utal af gange. Blandt de svineproducenter hvor vi har set, at de mishandler grisene, er Søren Søndergaard, Formand for Landbrug og Fødevarer, Jeppe Bloch Nielsen, Formand for Danske Svineproducenter og H.C. Gæmelke, Formand for Landbrug og Fødevarer, sektor for gris. Det er toppen af den danske svineproduktion. Når selv de er med på det brodne hold, så er det klart, at hele svineindustrien er et stort broddent kar.

Men nogle gange er der bare nogen, der er brodne ud over det sædvantlige.

Dyrenes Detektiv fået fingre i en sag, hvor den samme svineproducent, der kalder sig Landmandsselskabet af 1. april 2008, er taget i at bryde dyrevelfærdsloven to gange på samme dag på to forskellige adresser. Altså én svineproducent, der udgør to brodne kar.

Kontrollerne fandt sted den 10. marts 2026. Den første om formiddagen klokken 10:10 i Østbirk ved Horsens. Kontrollen varede to timer og 34 minutter. Kontrollen på den anden adresse i Horsens startede klokken 13:20, og varede i to timer og 51 minutter.

Listen over lovbrud og tilfælde af dyremishandling er endeløs.

Svinefabrikken i Østbirk var den første der fik afsløret dyremishandling

På den første adresse i Østbirk ved Horsens blev lidt over 2000 grise tilset. Det vil sige, at hver gris i gennemsnit blev tilset i fem sekunder. Desværre kan det ikke opgøres så let, da vi i rapporten kan se, at fokus for kontrollanten primært var på rode- og beskæftigelsesmateriale, overbrusningsanlæg, handlingsplaner og lignende. Så de fem sekunder er altså ikke som udgangspunkt sat af til det enkelte individ, der skal leve hele sit liv på fabrikken.

Fødevarestyrelsens sagsnummer på denne kontrol er 2026-48375.

Der var ingen adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale

I kontrolrapporten skriver embedsdyrlægen, at forholdene omkring beskæftigelses- og rodemateriale, mulighed for overbrusning, risikovurdering for forekomst af halebid og handlingsplan, samt medicinoptegnelser er blevet indskærpet.

Det er enormt vigtigt for grises mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, at de har adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale. Dette har de krav på i den danske produktion, men kravene er dybt utilstrækkelige, og kan smågrise eksempelvis bare udgøre en trælægte, altså en pind, og for voksne grise være lidt halm. På trods af at kravene er utroligt lave og ikke opfylder grisenes naturlige behov, formår denne besætning ikke at leve op til dem.

Her manglede for eksempel halm hos de 98 ud af 100 søer i løbe- og kontrolstalden, der stod i enkeltbokse, men også i drægtighedsstien var flere halmhække tomme. En tomhed, kontrollanten også fandt i holderne til trælægter ved de omkring 150 smågrise. Han fortalte, at halmhækkene i drægtighedsstalden fyldes op hver 14. dag, og at han strøer halm ud på gulvet hver anden dag, samt at søerne i enkeltbokse får halm to gange om ugen. Dette er tydeligvis ikke tilnærmelsesvis tilstrækkeligt, da så få af grisene havde adgang til den halm, de har krav på permanent at have adgang til. Problemet for de stakkels besætningsejere er, at gyllesystemerne stopper til, hvis grisene får den mængde halm, de har behov for. Men sådanne undskyldninger holder ikke grisene beskæftigede, og det er et klart lovbrud, der selvfølgelig skal straffes.

Det var dog ikke tilfældet hos denne besætning, der kun fik en indskærpelse.

I farestierne manglende der rode- og beskæftigelsesmateriale i halvdelen af stierne. Men for det fik de ikke engang en indskærpelse. I stedet fik de en vejledning. I de stier brugte de metalkæder med et stykke træ i den ene ende. Men det stykke træ manglede i halvdelen af farestaldene. Den ansvarlige fortalte, at trælægterne var bestilt. Dyrenes Detektiv stiller sig uforstående over for dette, og stiller spørgsmålstegn til, hvorvidt embedsdyrlægen var blevet træt af alle de indskærpelser, og ikke magtede at give flere, eller hvad forklaringen ellers skulle være på, at det ikke blev givet en indskærpelse.

Grisene bliver systematisk halekuperet

Når grise bliver stressede og ikke får opfyldt deres behov, begynder de ofte at bide i hinandens haler. Halebid er meget blodigt og smertefuldt, så det er et alvorligt brud på dyrevelfærdsloven hvis det forekommer, særligt hvis det sker meget på samme besætning. Halebid forekommer ikke for grise, der får deres naturlige behov opfyldt, og en måde at forebygge det på kunne derfor være at give dem tilstrækkelig rode- og beskæftigelsesmateriale. Det er dog ikke en praksis, vi ser meget på svinefabrikkerne, der hellere tyer til halekupering på trods af, at dette er ulovligt at gøre systematisk. Gør de det alligevel, skal de kunne dokumentere foranstaltninger i en skriftlig risikovurdering, der afspejler de reelle forhold på svinefabrikken, hvor der skal være en handlingsplan for hvordan man gradvist vil sørge for, at grisene bider hinanden mindre i halerne. På fabrikken fandtes en risikovurdering, denne afspejlede dog ikke de reelle forhold ifølge Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge. I handlingsplanen stod, at der forsat leveres smågrise med hele haler. Men under kontrollen var der ikke nogen grise med hele haler. To medarbejere fra farestalden fortalte, at de ikke har kendskab til prøvekuld med hele haler. De fortalte, at alle grise på svinefabrikken halekuperes.

Det lovpligtige overbrusningsanlæg virkede ikke

Grise kan ikke selv regulere deres kropstemperatur. De har brug for vandhuller eller mudderbade til det. Men når de holdes indespærret i betonhaller, ja selv på frilandsfabrikkernes løbegårde i beton, så kan de ikke komme ud og finde et vandhul, hvor de kan nedkøle sig. Derfor er det et lovkrav, at der er anlæg, der sprøjter vand på grisene når det er for varmt i stalden. Det kaldes for et overbrusningsanlæg. Og det overbrusningsanlæg skal selvfølgelig virke. Tidligere var det faktisk kun et krav at det var installeret. Ikke at det var funktionsdygtigt. Goddag mand økseskaft. Men i et staldafsnit med 70 søer virkede det ikke. Det er et groft svigt.

Artiklen fortsætter efter billederne

En time senere blev den anden svinefabrik afsløret

Efter det første kontrolbesøg tog embedsdyrlægen direkte videre til producentens anden besætning. På denne anden adresse skulle 4.400 smågrise tilses. Det vil sige, at der i gennemsnit var der 2-3 sekunder til hver gris, så det kræver nok et unaturligt skarpt øje, ellers overser man de fleste af dem.

Fødevarestyrelsens sagsnummer 2026-46174.

Her manglede der også beskæftigelsesmateriale

Der manglede beskæftigelsesmateriale i alle stierne i klimastald A, i alle stierne i klimastald B, i alle stierne i klimastald 8, og i to af stierne i klimastald 3. Klimastald er et misvisende ord, der leder tankerne hen på noget godt for klimaet. Men griseproduktionen er ikke godt for klimaet, tværtimod: En klimastald er det sted smågrisene på omkring 7 kg, der lige er fjernet fra deres mødre, holdes indespærret, indtil de vejer 30 kg. Navnet klimastald henviser til, at klimaet inde i stalden styres automatisk for at forhindre, at smågrisene bliver syge eller dør af kulde og stress.

En af svinefabrikkens medarbejdere, Igor, fortalte, at han tildeler halm hver anden dag i alle klimastaldene, hvilket tydeligvis langtfra er godt nok. Alle grise skal altid have adgang til beskæftigelsesmateriale, og det kunne kontrollanten dokumentere, at de ikke havde her.

En lille gris med 30 centimeters navlebrok

I en af klimastaldene var der en gris med en navlebrok på omkring 30 cm. Der er optaget en video af grisene, og det ses her tydeligt, at brokken er alt for stor til at det nogensinde kan forsvares på den lille gris krop. Grisen haltede også på højre forben, og havde en fast og hård hævelse på leddet. Grisen gik i en sti med blød bund, sammen med omkring tyve andre raske grise, og var ikke under behandling på kontroltidspunktet. Igor indrømmede overfor embedsdyrlægen, at grisen var blevet overset. Det er et lovbrud, da tilskadekomne og syge grise skal isoleres fra de raske, og de skal håndteres. Det er vanrøgt at overse dem. Igor fortalte, at de havde sendt grise til eksport samme dag. De grise, der af den ene eller den anden grund var blevet tilbage, var blevet sat uforbeholdent sammen, og syge og raske grise var derfor blevet blandet sammen.

Det er endnu et lovbrud. Grisen med den store navlebrok blev slået ihjel efter kontrollen.

Der var flere syge og tilskadekomne grise uden behandling

Der var flere af smågrisene, der var syge eller tilskadekomne, som manglede behandling. Embedsdyrlægen skrev det på den måde; at der var flere. Det blev ikke præciseret om det var 4,5 eller 10 grise. Blot at det var flere grise. Dyrenes Detektiv mener, at det er et svigt at myndighederne, når de ikke skriver hvor mange dyr det vedrører.

På svinefabrikker ser vi en generel tendens til, at medicin er den eneste behandling grise får. Hvis en behandling skulle være mere bøvlet end det, får de i stedet en boltpistol for panden, og deres hals skåret over.

Igor fortalte desuden, at de ikke havde mere medicin tilbage, men de ville få noget leveret om tre dage. Så de tilskadekomne grise skulle vente yderligere tre dage på at få hjælp. Det harmonerer ikke med § 51 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, hvor der står skrevet, at alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Når grise skal vente (ifølge Igor) i tre dage, er det lovovertrædelse der skal politianmeldes. Men det blev den endnu engang ikke.

Også her var der ulovlig halekupering

Svinefabrikken udførte ulovlig halekupering, ligesom på sin anden svinefabrik, der var blevet kontrolleret tidligere samme dag. Det er kun tilladt at halekupere, hvis der er lavet en risikovurdering og handlingsplan i forhold til halebidning. Den risikovurdering de havde, var ikke i overensstemmelse med svinefabrikkens situation, da de mente, at der var forekomst af halebid på grund af foder, vand, sundhedstilstand og driftsledelsen. Men kontrollen kunne ikke konstatere den slags problemer. Og der var ikke en handlingsplan.

Enhver svinefabrik har en eller flere boltpistoler. Dem bruger de til at skyde grisene i hovedet som bedøvelse, inden grisen får stukket en kniv i halsen, som skæres over. Sådan en boltpistol havde denne svinefabrik også. Men den var defekt. De fortalte, at de ville købe en ny.

Boykot dyrelandbruget

Det blev igen kun til indskærpelser, selvom der var rigeligt med muligheder for at politianmelde svinefabrikanten. Dyrenes Detektiv er uforstående overfor det svigt Fødevarestyrelsen konsekvent laver overfor grisene. Det du selv kan gøre, er at sige fra overfor denne dyremishandling, ved at boykotte dyrelandbruget, og kun købe veganske produkter. Både dem med vegansk mærke og dem uden vegansk mærke.