DET PERFEKTE BRODNE KAR: Landbruget taler selv om de brodne kar. De få der ikke kan finde ud af at overholde loven, imens de andre svineproducenter skulle være lovlydige og uskyldige bønder, der hver især og altid holder sig indenfor loven. Det er selvfølgelig spin. Det er en god historie. Men det er jo ikke sandt. Vi har set utallige og grove brud på dyrevelfærdsloven. Både her på Dyrenes Detektiv og i dokumentarer. Og hvis det var tilfældet, at de fleste svineproducenter var lovlydige, så ville dyrelandbruget jo selv arbejde for at få “de meget få brodne kar” straffet, da de andre jo ikke ville være i fare for at bryde dyrevelfærdsloven, og de så ville kunne få ryddet op i deres branche. Men virkeligheden er, at de fleste svineproducenter ville kunne dømmes for brud på dyrevelfærdsloven, og det ønsker de ikke at risikere, da strafferammen er på 2 år.

I denne artikel har vi et rigtigt broddent kar. Et broddent kar med identiske lovbrud på tre adresser. Eller er han? Er han en af de lovlydige svineproducenter? Du kan jo selv dømme?

Sagen drejer sig om en mindre svineproducent fra Østervrå i Nordjylland med omkring 4.000 grise, hvor nogle stod i gyllle, andre var springhalte, søer stod ulovligt i enkeltbokse, og en gris havde udskudt endetarm. Og der var mange flere lovbrud.

Til foredraget på Peder Syv Aftenskole i Viby Sjælland torsdag den 16. april 2026 blev denne sag også fremlagt.

Sagen er baseret på en konditionalitetskontrol foretaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den 11. marts 2025. Journalnummer: 25-0001171

Svineproducenten fik lige over en million i landbrugsstøtte i 2024, og denne kontrol betød, at han bliver trukket 10% i landbrugsstøtten i 2025.

Død pattegris med tarmene ude af kroppen

Der var tre døde pattegrise på to forskellige besætninger. Den ene gris manglende alle fire klove og underben, der var bidt af. Den anden gris var sortfarvet (kadaverøs), hvilket er tegn på, at den havde været død igennem længere tid. Der hang sortfarvede tarme ud af et sår i bugen. Den tredjegris manglede også alle fire klove og underben, der også var bidt af.

Grise stod i gylle på to adresser

I løbestalden blev det observeret, at der i ni enkeltstier, stod gylle op over spalterne. De berørte søer var beskidte på især den bagerste del af kroppen, da de har ligget ned mens gyllen har stået højt. Da dyrene var opstaldet i enkeltstier, havde de ikke mulighed for at flytte sig til et andet tørt leje, når de skulle ligge. I en af stierne i drægtighedsstalden på en anden besætning stod gyllen højt igennem et hul i gulvet. Der gik i alt omkring 20 søer og en orne i stien.

Søer stod ulovligt i enkeltbokse. Skulle have været løsgående.

I drægtighedsstalden var der opstaldet drægtige søer i enkeltstier. Der blev i alt optalt 28 søer, der var mere end 4 uger efter løbning (inseminering) og mere end en uge fra faring (fødsel). Dermed var søerne på et tidspunkt i deres drægtigheden, hvor de skulle have været løsgående. I løbestalden var der opstaldet drægtige søer i enkeltstier. Der var to søer, der var mere end 4 uger efter løbning og mere end en uge fra faring. Dermed var søerne på et tidspunkt i deres drægtigheden, hvor de skulle have været løsgående. Der ikke alternative opstaldningsmuligheder til de berørte dyr.

Tilskadekomne grise, hvor der ikke kunne findes behandlingsoptegnelser

En gris på ca. 50 kg var springhalt på venstre forben, og havde en hævelse på venstre bagben samt et halebid. Landbrugers kone oplyste, at polten havde været behandlet med Streptocilin og Borgal i tre dage en uge tidligere, men at det ikke var skrevet ned og der derfor ikke kunne fremvises behandlingsoptegnelser. En gris havde et rektalprolaps (udskudt endetarm). Ved nærmere undersøgelse fandtes prolapset rødt og glinsende og med normal temperatur. Der kunne ikke fremvises nogle behandlingsoptegnelser for grisen. En so var støttehalt på venstre bagben. Ved nærmere undersøgelse af venstre bagben fandtes der en hævelse på ca. 8-10cm i diameter. På kontrollen kunne der ikke fremvises behandlingsoptegnelser for soen.

En so havde sår på både højre og venstre skulder på henholdsvis 4 og 5 cm. Der var ikke blødt leje i stien. Landbrugers kone oplyste, at soen tidligere var blevet smurt med sårsalve på skuldersåret, men at det var fem dage siden. Der kunne på kontroltidspunktet ikke ses rester af sårsalve. Soen var ikke blevet behandlet med andet. Ved nærmere undersøgelse af sårene var de næsten helt dækket af sårskorpe. Desuden fandtes en ”lommedannelse” på ca. 1 cm dybde både ovenfor og nedenfor det venstre sår. Sårranden var fortykket og fast, hvilket er tegn på, at der var arvæv, hvilket kan ses og mærkes efter 7 dage, og herefter vokser med op til 0,5mm om dagen. Såret på venstre skulder har dermed været tilstede i ikke under 7 dage.

Springhalt gris havde ikke blødt leje

I en sti var en springhalt gris opstaldet alene. Grisen var blevet flyttet til stien samme morgen som kontrollen foregik. Da grisen kom op at stå, kunne det ses, at grisen var springhalt på venstre forben, og ved en nærmere undersøgelse kunne det mærkes, at forbenet havde forøget hudtemperatur. Der var ikke blødt leje i stien. Grisen var ikke på kontroltidspunktet behandlet medicinsk.

Brok med et stort sår

En gris havde et navlebrok, der omkring 15 cm i diameter. På undersiden af broksækken var der et overfladisk sår på cirka 7 cm i diameter. Såret blev vurderet at være under 7 dage gammelt.

Endnu en stor brok med et overfladisk sår

En gris på ca. 80 kg havde en navlebrok. Brokket var ca. 15cm i diameter og der kunne ved nærmere undersøgelse mærkes og ses overfladiske sår. Se såret på den tredje billede. Sårene blev vurderet at være under 7 dage gamle. Der kunne ikke fremvises nogle behandlingsoptegnelser for grisen. Grise med større brok bør opstaldes med mulighed for blødt leje for at undgå, at der udvikles komplikationer/sår på broksækken. Der var ikke blødt leje.

So med skuldersår på begge skuldre. Det ene var 5 centimeter.

En so var opstaldet i en faresti. Soen havde sår på både venstre og højre skulder. Såret på højre skulder var ca. 2 cm i diameter og delvist dækket af sårskorpe. Såret på venstre skulder var 5 cm i diameter og ca. 2cm dybt. Såret var delvist dækket af sårskorpe. Sårranden var fast og fortykket, hvilket ses som tegn på, at der var dannet arvæv. Såret på venstre havde været til stedet i ikke under 7 dage. Landbrugers kone oplyste, at soen tidligere var blevet smurt med sårsalve på skuldersåret, men at det var fem dage siden. Der kunne ikke på kontroltidspunktet ses rester af sårsalve. Soen var ikke blevet behandlet med andet.