Søer udnyttes som fødemaskiner og får skader af for små metalbokse: Myndighederne ved det, men gør intet ved det.

Griseproducenterne udnytter søerne som fødemaskiner: Søerne er ALTID enten gravide eller har lige født. Og udnyttelsen er grov, når griseproducenterne udnytter søernes reproduktivitet. Først insemineres soen med ornesæd, der er indkøbt fra en virksomhed, der udnytter ornerne for deres sæd. Gæt selv hvordan de gør det. Soen er så gravid i knap 4 måneder inden fødslen går i gang. Føder hun mere end 14-15 levendefødte unger, så fjernes det overskydende antal levendefødte unger, da hun ikke har nok patter til at alle ungerne kan få mælk fra hende.

De overskydende unger bliver sat ind hos en såkaldt ammeso. Det er typisk en so, der lige har fået fjernet de sidste af sine egne unger, og så kan hun jo lige udnyttes lidt mere, og fungere som malkemaskine for de overskydende unger. Ungerne bliver taget fra søerne, når de er omkring 3 uger gamle. Det gælder både for de unger, der fjernes fra deres mor og fra en ammeso.

Søerne insemineres igen og igen og igen

Soen insemineres så igen 4 dage efter at ungerne er blevet fjernet. Det gælder både for soen og ammesoen. Dog kan det være at den so, der ikke var ammeso, lige skal være det, inden hun insemineres. Søerne insemineres 4 dage efter at ungerne er fjernet, da sandsynligheden for at hun bliver gravid er størst på det tidspunkt. Sådan fortsætter det indtil hun er brudt fuldstændigt sammen og slås ihjel, eller indtil hun dør en ensom død på betongulvet i betonstalden. Det sker typisk når de er omkring 3 år gamle og har født 5 kuld. Men det kan også ske tidligere.

Ja, den er god nok. Man kan faktisk læse det samme på Landbrug og Fødevarers hjemmeside. De har dog en mere positiv sprogbrug, da de synes det er positivt, at søerne udnyttes. Det synes Dyrenes Detektiv ikke.

Aktindsigt i en sostald: Søerne er for store til inventaret og får skader af inventaret.

Dyrenes Detektiv har fået aktindsigt i en dyrevelfærdsrapport fra en sostald i Grauballe ved Silkeborg. Dyrevelfærdskontrollen skete 10. juni 2025 og rapporten fik sagsnummer 2025-91500. Og den rapport viser at udnyttelsen af søernes reproduktive systemer sker på en måde, så søerne får store skader. Det der blev observeret i den stald er så groft, at det er uforståeligt, uretfærdigt og uværdigt at myndighederne godkender det hele. Søerne holdes indespærret og fanget i alt for små metalbokse, og alt for gammelt og slidt inventar, hvilket giver dem skader. Fødevarestyrelsens to kontrollanter kom ind i stalden, så det hele, noterede observationerne ned, og tog endda billeder og filmede video. Og så gik de igen. De gav griseproducenten en indskærpelse, hvilket groft sagt er en fuckfinger til søerne. Kontrollanterne valgte at lade være med at hjælpe søerne. Søerne er stadig fanget i de alt for små metalbokse, imens de fortsat udnyttes.

Listen er lang over det Fødevarestyrelsens kontrollanter noterede nedpå dyrevelfærdsbesøget

I farestalden

• So 2243 med tryksår på rygsøjlen på grund af for lidt plads i farebøjlen, som var spændt helt ind i det inderste hak.

• So 1688 og 2424 var for store til at have naturlig liggeadfærd i farebøjlerne. Begge søer havde bagparten mast op mod bagenden af inventaret samt hovedet liggende ovenpå krybben. So 1688 havde desuden tryksår på rygsøjlen og haleroden på grund af slid mod inventaret.

• So 2421 med skulderkapper på begge skuldre. Skulderkappen på højre skulder blev taget af, da der var et sår på 7 cm i diameter under kappen, og kappen var delvist skredet af. Sårskorpen var delvist skredet af og der var pus, hævelse og rødme. På baggrund af sårets størrelse og sårmiljøet under kappen blev det vurderet at brugen af kappen har forværret sårets tilstand, og det burde have været håndteres anderledes. Soen havde ikke modtaget medicinsk behandling for skuldersår.

• So 2376, 2864 og 1651 havde skader på bagparten som følge af ødelagt inventar bag dem.

Søerne 2864 og 1651 havde skader på bagparten som følge af ødelagt inventar bag dem.

I løbestalden

• So 2315 med et større sår på venstre forben på ydersiden af carpalledet – det man ville kalde håndledet hos mennesker. Det blev vurderet til at være til cirka 7 cm i diameter. Såret fremstod dybt og med fortykket sårrander. Medarbejderen oplyste, at soen kun var behandlet med sårspray og at hun skulle slagtes. Soen havde yderligere et sår på højre forben og på venstre bagben, samt et mindre skuldersår på højre skulder.

• So 2166 var for stor til at have naturlig liggeadfærd i boksen. Soen havde bagparten mast op mod bagenden af inventaret samt hovedet liggende ovenpå krybben.

I drægtighedsstalden

• So 2327 med et meget stort sår på venstre baglår. Såret blev vurderet til at være ca 25 cm langt og 10 cm bredt. Såret blev vurderet til at være af ældre dato og under opheling da såret var tørt. Det vurderedes, at soen skulle have været opstaldet i sygesti.

I sygestien

• To søer var i en sygesti som ikke var indrettet med blødt leje – som det ellers skal være ifølge loven. De to søer var begge i medicinsk behandling. So 2820 var støttehalt på højre forben samt havde en byld ved højre kodeled. So 2929 havde en ældre byld på venstre hofte.

I den almindelige sti

• So 2261 var i en almindelig sti med 13 andre søer. Soen var støttehalt på venstre bagben. Det blev oplyst, at der var opstartet behandling dagen før med Engemysin og Melovem. Der var en skade på den laterale biklov på venstre bagben.

Hvad havde griseproducenten, så at sige til det? Ingenting.

Hvorfor er der ingen straf for at skade grise?

Det ville kun være rimeligt, at straffe ejeren af sostalden med fængsel, når der er 13 individer med skader? Hvor mange skal være kommet til skade før hammeren falder? Og burde myndighederne ikke også straffes, når de ikke hjælper dyr? Dyr der er fanget i alt for små metalbokse og får skader på grund af den måde, de holdes fanget på. Jeg ved godt, at der aldrig er nogen der rent faktisk kommer i fængsel for dyremishandling i Danmark. Der er kun omkring en person hvert år, der afsoner sin 30 til 90 dages ubetingede fængselsstraf med elektronisk fodlænke, for brud på dyrevelfærdsloven. De færreste af dem er fra dyrelandbruget.

Men hvorfor straffes man ikke hårdt, når man udnytter og mishandler dyr? De fleste mennesker er jo imod dyremishandling. Mange mennesker er godt nok ikke imod alle former for dyremishandling. Men de fleste mennesker er imod nogen forrmer for dyremishandling. Så hvorfor straffes det ikke hårdt?

Det er lovligt at groft udnytte individer som fødemaskiner

På dyrevelfærdsbesøget blev der taget et billede af et såkaldt so-kort. Et so-kort indeholder forskellige data, der fortæller datoer for insemineringer, fødsler og når griseungerne fratages deres mor. Det fortæller også hvor mange fødte unger der har været – fordelt på levendefødte og dødfødte – og hvor mange der fratages moren og hvor mange der døde inden de skulle have været fjernet fra moren.

Billedet af so-kortet var so 2243’s so-kort. Det er gengivet i tabelform herunder.

Lad mig lige forklare linje 1 og 2, og så er resten af linjerne derefter selvforklarende.

Linje 1: Soen blev insemineret den 26. maj 2023 og hun fødte den 23. september 19 levendefødte og 2 dødfødte unger. 14 af de levendefødte blev hos hende, og de 5 resterende blev fjernet og lagt ved en ammeso. Læs længere oppe hvorfor der bruges ammesøer. Den 12. oktober blev de 14 unger frataget fra deres mor.

Linje 2: Kort efter blev der lagt 15 nye levendefødte hos hende, da hun skulle udnyttes som ammeso for andre søers overskydende unger. 4 af disse døde undervejs. De 11 unger, der stadig var i live, blev fjernet igen den 6. november.

Linje 3: Og så blev hun insemineret igen den 10. november 2023.

Som det fremgår af tabellen er hun blevet insemineret og har født 5 gange. Den sidste fødsel der fremgår af tabellen er den 3. juni 2025, og so-kortet blev observeret den 10. juni 2025. Vi kender ikke hendes situation lige nu. Altså om hun er blevet dræbt eller om hun blev insemineret igen. Vi ved dog med sikkerhed, at hun kun har haft et liv som fødemaskine.

Inseminering af søerne er seksuel omgang med dyr

I Danmark er det lovligt, ifølge Dyrevelfærdsloven, at have seksuel omgang med dyr i visse tilfælde. Det er lovligt, at udnytte søer som fødemaskiner, på trods af at det er et menneske, der inseminerer dem, da der i dyrevelfærdslovens paragraf 4 er en undtagelse. I paragraf 4 står det, at det er forbudt at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr. Men i paragraffens styk 2 står det, at forbuddet blandt andet ikke omfatter handlinger, som udføres i forbindelse med avl og reproduktion.

Så griseproducenter har altså lov til at have seksuel omgang med dyr i forbindelse med avl og reproduktion ifølge dyrevelfærdslovens paragraf 4 og dens styk 2. Blev styk 2 fjernet ville vi kunne anmelde griseproducenterne for at have seksuel omgang med dyr. Hvis styk 2 blev fjernet ville hele dyrelandbruget forsvinde.

Men selv om seksuel omgang med dyr er lovligt, når griseproducenten i Grauballe ved Silkeborg avler og reproducerer grise, så er det ikke alt der foregår på den griseproduktion der er lovligt. Det er ulovligt at undlade at tage sig af syge grise eller grise med skader. Og på kontrolbesøget var der 13 søer med skader, der ikke var håndteret som de skulle efter loven. Han handlede ulovligt, men Fødevarestyrelsen undlod at tage sig af synderligt af det. Så det er i virkelighedens verden ifølge myndighederne fuldt lovligt at undlade at tage sig af syge dyr. Myndighederne accepterer det med åbne øjne.

Billederne og videoerne er taget af Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrolbesøget.