40 drægtige søer var i farestaldens metalbøjler allerede en måned inden faringen – men serie-lovovertræder blev ikke politianmeldt af Fødevarestyrelsen

Dyrevelfærdsloven forbyder det. Grise-bekendtgørelsen forbyder det. Og Fødevarestyrelsens egen vejledning forbyder det. Drægtige søer må ikke sættes bag metalbøjlerne i farestalden, hvis den planlagte faring ligger længere ude end syv dage.

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-69182

Den 30. april 2025, på en svinefabrik med CHR nummer 88745 i Fjelstrup ved Haderslev, fandt to af Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger under et kontrolbesøg 40 drægtige søer i farestaldens metalbøjler, som først skulle fare den 30. eller 31. maj 2025. De skulle altså fare en måned senere. De var placeret i fareboksene 23 eller 24 dage for tidligt. Potentielt endnu længere, da det ikke fremgår hvornår de blev placeret i fareboksene. Og det er ulovligt. Det er en kriminel handling imod dyrene. Men Fødevarestyrelsen gav kun en indskærpelse. Som sædvanlig, fristes man til at skrive.

Fødevarestyrelsen brugte i alt to timer til at inspicere dyrevelfærden på denne griseproduktion med 750 søer og 3500 smågrise mellem 7 og 30 kg. Det er under to sekunder per individ. Det er klart, at det bliver en overfladisk stikprøvekontrol. Fødevarestyrelsen havde desuden forgæves forsøgt at lave et uanmeldt kontrolbesøg allerede den 5. februar 2025.

Og ikke nok med det. Det var en velovervejet og bevidst ledelsesbeslutning, hvilket ejeren fortalte under kontrollen, med denne kommentar:

Søerne var indkøbt højdrægtige og indsat direkte i farestaldene for at undgå sammenblanding af dyrene.

Ejeren vægtede hans virksomheds effektivitet over dyrenes velfærd og over lovgivningen. Det vidner om en ligegyldighed overfor dyrene, og overfor lovgivningen. Og det er jo klart, at denne virksomhed, ligesom de andre griseproduktioner, kender til Fødevarestyrelsens manglende lyst til at politianmelde lovovertrædelser. Og netop derfor vægter de ikke loven så højt, når de skal tage beslutninger. Den eneste måde at få dyrelandbruget til at overholde dyrevelfærdsloven på, er at ved at give dem de bøder og fængselsstraffe, loven allerede giver mulighed for.

Det er ikke det eneste, der falder i øjnene i denne kontrol. Men det vender vi tilbage til. Først fokuserer vi på de 40 drægtige søer.

I Grise-bekendtgørelsens paragraf 65 står det skrevet, at søer og gylte 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Overholdes det ikke, så straffes det med bøde eller fængsel i op til fire måneder. For at det kan ske, så skal der først laves en politianmeldelse.

I Fødevarestyrelsens Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger står der det samme. Og i vejledningen går Fødevarestyrelsen mere nuanceret til værks, når det kommer til vurderigen af grovheden af lovovertrædelsen.

Hvis grisene kommer for tidligt i fareboksen er det i første omgang set som en væsentlig ulempe, hvilket typisk kun sanktioneres med en indskærpelse. Er det meget lang tid der er tale om, så kan det være uforsvarlig behandling af dyr. I denne sag i Haderslev taler vi om 23 og 24 dage for tidligt. Og 23-24 dage længere i en fareboks end de tilladte 7 dage er mere end 300% længere end tilladt. Det er svært at se, hvordan det ikke, som minimum, vurderes til uforsvarlig behandling af dyr.

I Fødevarestyrelsens vejledning kan man desuden læse, at det bør vurderes som en skærpende omstændighed, hvis en for tidlig flytning omfatter mange dyr. Og 40 dyr er selvfølgelig mange dyr. Det er 40 individer, det går udover. Det er derfor en skærpende omstændighed.

I Dyrevelfærdslovens paragraf 1, 2 og 3 står der, at man skal beskytte dyr, og fremme respekten for dyr som levende og sansende væsener. Og enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Det er klart, at det ikke er søernes behov, der opfyldes, når de står i farestierne. Søernes behov ignoreres, når de er i farestierne. Og det er jo netop derfor, at man, trods alt, ikke må placere søerne i farestierne hele tiden. For det er jo decideret unaturligt for dem.

147 drægtige var ulovligt i farestier

Udover de 40 søer, der blev fundet i farestierne 23-24 dage tidligere end lovligt, så var der også 107 andre søer, der også blev fundet i farestierne tidligere end tilladt:

• 2-3 dage længere end tilladt: 28 søer (Forventet faringsdato den 9. eller 10. maj 2025)
• 6 dage længere end tilladt: 1 so (Forventet faringsdato den 13. maj 2025)
• 8-12 dage længere end tilladt: 42 søer (Forventet faringsdato mellem den 15. og 19. maj 2025)
• 13-17 dage længere end tilladt: 35 søer (Forventet faringsdato mellem den 20. og 24. maj 2025)
• 21 dage længere end tilladt: 1 so (Forventet faringsdato den 28. maj 2025)
• 23-24 dage længere end tilladt: 40 søer (Forventet faringsdato den 30. eller 31. maj 2025)

Med det store antal søer der var ulovligt i farestierne for tidligt, så er den kriminelle handlings grovhed enten uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Og det straffes i Dyrevelfærdsloven med bøde eller 1-2 års fængsel. For at det kan komme på tale, så skal griseproducenten først politianmeldes af Fødevarestyrelsen. Men det skete, som tidligere skrevet, ikke.

Men der blev observeret endnu flere lovovertrædelser på dette kontrolbesøg

I stier til smågrise over 20 kg, skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur, da grise ikke kan svede og de kan ikke komme af med deres varme. Men der var ikke opsat et overbrusningsanlæg i “drægtighedsstalden” i sektionerne med løsgående, drægtige søer og gylte. Der gik i alt 62 grise i de sektioner på kontroltidspunktet. Ejeren forklarede sig med, at hans dyrlæge havde oplyst, at det var tilstrækkeligt at overbruse dyrene med højtryksrenser i pågældende sektioner.

Det gav endnu en indskærpelse. Men stadig ingen politianmeldelse.

Halekuperinger uden den lovpligtige dokumentation

Besætningen halekuperer fordi en ny kunde i Tyskland har behov for at modtage halekuperede grise.

Inden en besætning halekuperer, så skal besætningen have forsøgt at forhindre halebidning, hvilket skal dokumenteres med risikovurdering, der tager udgangspunkt i forholdene i besætningen. Med afsæt i risikovurderingen skal den besætningsansvarlige udarbejde en handlingsplan med en rimelig frist for udbedring af eventuelle udfordringer i besætningen. Hvis halekupering foretages på baggrund af forhold i modtagerbesætningen, som der er tilfældet for denne besætning ifølge ejeren, så skal dette dokumenteres skriftligt.

Men ejeren kunne ikke fremvise en risikovurdering eller handlingplan, og forventede at kunne fremvise dokumentation ved den opfølgende kontrol.

Den manglende risikovurdering eller handlingplan gav endnu en indskærpelse.

Der var også vejledninger, der burde have været politianmeldelser

Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger gav også en vejledning under kontrolbesøget i Haderslev. En vejledning er ikke en sanktion, og en vejledning registreres derfor ikke i den årlige dyrevelfærdsrapport. Det er den rapport, der bruges til at konkludere hvordan det går med dyrevelfærden i Danmark. En vejledning, der burde have været sanktioneret, bliver en del af dyrevelfærdens mørketal. Men det virker ulogisk, at skabe et unødvendigt stort mørketal, da ulovligheden netop var observeret og kunne have været rapporteret.

Vejledningen handlede om en so med et skuldersår. Skuldersår er meget almindeligt forekommende hos søer, da de knap kan bevæge sig, eller dreje og vende sig. når de er i farebøjlerne. Soen med nummer 1514 var i en farestald. Men hun skulle have været i en sygesti på grund af skuldersåret. Alene det er en overtrædelse af Grise-bekendtgørelsen, og det straffes med en bøde eller med fængsel i op til 4 måneder. Hvis ellers Fødevarestyrelsen melder det til Politiet. Men det gjorde de jo, som skrevet, ikke, da de blot vejledte besætningen. Soen blev flyttet til en sygesti under kontrollen.

Men det stopper ikke her – besætningen havde allerede overtrådt Dyrevelfærdsloven henholdsvis tre og fire år tidligere.

Denne grisefabrik havde også kontrolbesøg af Landbrugsstyrelsen den 18. maj 2021. Også dengang overtrådte besætningen dyrevelfærdsloven. Dyrenes Detektiv har endnu ikke modtaget den rapport, så den bliver der fulgt op på.

Og fordi Landbrugsstyrelsen kunne observere, at besætningen overtrådte dyrevelfærdsloven ved deres kontrol, så var Fødevarestyrelsen på et opfølgende kontrolbesøg den 8. april 2022. Det var en anmeldt kontrol, da Fødevarestyrelsen tidligere havde gået forgæves.

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-114445

Sygestierne manglede blødt underlag

Sygestierne skal have blødt underlag i mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så grisene ikke er i direkte kontakt med gulvet. Men gyltestaldens to sygestier var der ikke tilstrækkeligt med blødt leje. I sygesti 1 med to søer og i sygesti 2 med tre søer var der ikke tilstrækkeligt med blødt underlag til, at alle grisene kunne ligge ned samtidigt, uden at have kontakt med betongulvet. Besætningsejeren ville enten lægge 10 cm halm eller en stor gummimåtte.

Ifølge Grise-bekendtgørelsen straffes det med en bøde eller med fængsel i fire måneder. Men Fødevarestyrelsen gav blot en indskærpelse.

Pladskravene i løsdriftssystemerne var ikke overholdt

Det er kendt at grisene ikke har meget plads. Der tales ofte om at grise har 0,65 m2 pr 100 kg gris. For søerne, der er i løsdriftssystemerne, er pladskravene nogen andre. Søerne er i løsdriftsstalden, når de ikke er i enten farestalden eller i drægtighedsstalden.

• Hvis der holdes op til 17 søer, skal der for de første fire søer være mindst 2,80 m² pr. so, for de næstfølgende seks søer være mindst 2,20 m² pr. so og for de efterfølgende syv søer være mindst 2,00 m² pr. so.
• Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer skal der være mindst 2,25 m² pr. so.
• Hvis der holdes 40 eller flere søer skal der være mindst 2,025 m² pr. so.

Gylte har krav på lidt mindre plads.

I den gamle drægtighedsstald var der seks stier på hver 17,8m2. Der måtte derfor maksimalt være syv søer eller ni gylte i de stier. Men i fire af stierne var der for mange søer:

• 2 stier med 9 søer = 2 for meget.
• 2 stier med 10 søer = 3 for meget.
• 1 sti med 7 søer = OK.
• 1 sti med 9 gylte = OK.

Det gav endnu en indskærpelse. Men stadig ingen politianmeldelse.