Kontrol 2025 – Besætning – 97 Kvæg – Hedensted

Kontrol 2025 – Besætning – 97 Kvæg – Hedensted

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-30492

Dato for kontrol: 04/03/2025

Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning

Antal dyr: 97

Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd

By: Juelsminde / Hedensted

Besætningens CHR nummer: 115789

Virksomhedens CVR nummer: 18664887

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Uanmeldt velfærdskontrol i kvægbesætning. Til stede ejer Jan Nielsen og dyrlæge Lykke Byg, Fødevarestyrelsen. Besætningen er registreret i CHR med 106 køer, og ejer oplyser, at alle dyr er fremvist i sengebåsestald og 2 dybstrøelsesafdelinger. Desuden er set tilbageholdelsessedler (der i store træk er gemt siden 2009).

Dyrevelfærd besætning: Kalve under 1/2 år: Ingen kalve i besætningen. Kontrolleret adgang til vand. Det indskærpes, at alle køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl. Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 køer pr. kop, og ved brug af drikkekar må der højst være 10 køer pr. meter kar.

Følgende er konstateret: Malkekøer er opstaldet i stor dybstrøelsesafdeling og sengebåsestald i åben forbindelse med hinanden, samt en mindre dybstrøelsesafdeling. Der er opsat 4 hhv. 2 vandkopper i stor/lille dybstrøelsesafdeling, svarende til vandkapacitet til (4×6) 24 og (2×6) 12 køer. I sengebåseafdelingen er opsat 2 vandkar, der under kontrollen blev målt til 1,70 m i længden og 0,36 m i bredden, svarende hver til 1,7+0,36+0,36=2,42 m, dvs. vandkapacitet på 24 dyr pr. vandkar. Dvs vandkapacitet til antal køer oversigt: Store dybstrøelsesafdeling: 24 Sengebåseafsnit: 48 Afsnittet i alt med åben forbindelse: 72 Lille Dybstrøelsesafdeling: 12 I alt for alle malkekøer: 84 Ejer bemærkede, at han har vandkar liggende svarende til de allerede opsatte. Dem vil han montere, når køerne kommer ud på græs medio maj, for på det tidspunkt bliver det nemmere at komme til. Det blev desuden vejledt, at der højst må være 2 køer pr. ædeplads. En ædeplads skal have en bredde på 70 cm af det tilgængelige foderbord, eller en plads i fanggitter. Vejledningen blev givet på baggrund af belægningen i stalden, samt oplysninger fra ejer om, at der ikke udfodres i den store dybstrøelsesafdeling. Foderkapaciteten blev ikke målt op under kontrollen. Det blev endvidere vejledt, at der skal være en ledig sygeboks på mindst 12 m2 til syge og tilskadekomne malkekøer, hvis de har behov for at skulle isoleres. Ejer oplyste dog, at han umiddelbart kan flytte låger, således at der indrettes en sygeboks. Låger fremvist, og det blev drøftet, at ejer også i det tilfælde skal være opmærksom på, hvor meget areal, der er til rådighed i forhold til at alle køer skal kunne ligge, gå og stå i dybstrøelsesstalde. Også vejledt, at alle malkekøer i sengebåsestalden til hver en tid skal have mindst een sengebås til rådighed. Vejledning gives på baggrund af oplysninger om, at der normalt beregnes hhv. 25 og 10 malkekøer i store og lille dybstrøelse, og at der er 65 sengebåse, dvs. normalt 100 malkekøer. Ved kontrollen d.d. var der 106 i alt. D.d. virkede der lidt trangt i sengebåsestalden, men der var også lige udfodret. Til gengæld var der ikke ret mange dyr i store dybstrøelsesstald. Endelig vejledt om reglen, at på bedrifter med kælvende malkekøer skal der være mindst 1 enkeltkælvningsboks, og der skal i kælvningsfaciliteten være mindst 4 pladser pr. 100 køer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Management er således, at der som udgangspunkt ikke er kælvende køer på bedriften, da de indsættes 2-3 uger efter kælvning og flyttes tilbage til denne besætning igen v. goldning/inden kælvning. Oplysninger tjekket af FVST i CHR. Ok. Det vurderes derfor, at der ikke er brug for en kælvningskapacitet. Een gammel ko på 13 år skal kælve til sommer, og det vil ske på græs. Ellers ingen anmærkninger. Der blev drøftet velfærdsmæssige forhold som klovbeskæring – ejer har en benløfter, som han dog ikke bruger (ikke set, ligger i kasse på loftet). Desuden drøftet blandt andet børster (der er 4 stk i alt), brug af sygeboks, procedure ved accidentuelle kælvninger/kastninger, brug af dyrlæge, aflivning, Daka-plads, rengøring af gulve og sengebåse, samt opstrøning af båse og dybstrøelsesafdelinger, idet nogle af dyrene d.d. var let tilsmudsede (drøftet mulighed for haleklip i den anden besætning). Der forefindes desuden gummibelægning på opsamlingspladsen. Ko med langt horn blev drøftet, og ejer holder øje med, om det kommer for tæt på huden. Sundhedsrådgivning: Det indskærpes, at den ansvarlige for en besætning skal indgå aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning, hvis antallet af kvæg i besætningen (på stald eller udegående) pr. 31. december i det forudgående år er større end eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier: 1) 100 køer eller 2) 200 handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet.

Følgende er konstateret: Den 31/12-2024 var der registreret 102 køer i besætningen. Der har været 100 eller derover siden medio december 2024 og også p.t. Ejer havde flg. bemærkninger: Han troede, det var 100 årskøer og ikke pr. 31/12 det forudgående år. Han vil få oprettet en aftale med en praktiserende dyrlæge. Indskærpelser givet på dagens besøg medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning, medsendt og udleveret. Der blev taget fotos under kontrollen. Efter aftale sendes kontrolrapporten d.d. i e-boks, og tid forbrugt på kontrolrapport er tillagt tilstedetid.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *