Kontrol 2025 – Besætning – 6 Kvæg – Ringkøbing-Skjern
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-26631
Dato for kontrol: 26/02/2025
Dyreart: Kvæg / Øvrige hestehold
Antal dyr: 6
Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd
By: Skjern / Ringkøbing-Skjern
Besætningens CHR nummer: 54177
Virksomhedens CVR nummer: 74799116
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Uanmeldt velfærdskontrol i malkekvægsbesætning. Til stede ved kontrollen: Ejer Edvard Rasmussen og fra FVST embedsdyrlæge I. Jensen. I følge CHR består besætningen af: 97 køer, 107 kvier og 23 handyr. Besætningen har sundhedsrådgivningsaftale tilvalgsmodul 1 med ordineringsperiode. Alle staldafsnit er stikprøvevis kontrolleret, derudover er medicinoptegnelser kontrolleret. –
Dyrevelfærd besætning: Kalve under 6 måneder. Kontrolleret stikprøvevist opstaldning af kalve over otte uger. Det indskærpes, at kalve over otte uger ikke må holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
Følgende er konstateret: På kontroltidspunktet var kalv nr. -4146 (født 24/12-24), kalv nr. -4147 (født 24/12-24), kalv nr. -4142 (født 20/12-24) og kalv nr. -4141 (født 19/12-24) opstaldet i enkeltbokse. Partshøring: Ejer havde følgende bemærkning: Vi er en mindre besætning, og vi prøver at gøre det så godt vi kan.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret tørt og blødt leje hos kalve. Det indskærpes, at lejearealet skal være bekvemt, rent, tørt og blødt og ikke må kunne skade kalvene. Der skal i passende omfang udlægges strøelse til alle kalve på under to uger.
Følgende er konstateret: I afsnittet med kalve og kvier, hvor de er opstaldet med sengebåse og spaltegulv, sås flere kalve, der havde større mængde gødning siddende i pelsen både på lårene og under bugen. Kalvene virkede våde. I den første boks på venstre side, var der opstaldet 10 kalve, heraf var 5 beskidte. Ejer oplyser, at han lige har flyttet dem ned i boksen, og at kalvene ikke er så gode til at komme op i sengebåsene, så de ligger på spalterne. Partshøring: Ejer havde følgende bemærkning: Vi er en mindre besætning, og vi prøver at gøre det så godt vi kan.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret opfyldelse af suttebehov hos kalve. Det vejledes at kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af 1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat, 2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller 3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar. Ved brug af narresut eller løst liggende flydende sut skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.
Følgende er konstateret: På kontroltidspunktet manglede enkelte kalve sutter, ejer har pattegummi liggende og vil snarest sætte nye op. – Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Ingen anmærkninger. – Kreaturer over 6 måneder. Kontrolleret stikprøvevist underlag i hvileareal. Det indskærpes, at underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale.
Følgende er konstateret: I afsnittet med kalve og kvier, hvor de er opstaldet med sengebåse og spaltegulv, sås flere kvier, der havde større mængde gødning siddende i pelsen både på lårene og under bugen. Kvierne virkede våde. I den anden boks på venstre side, var der opstaldet 12 kvier, heraf var 3-4 beskidte. Ejer oplyser, at der er problemer med, at de vil ligge på spalterne. Partshøring: Ejer havde følgende bemærkninger: Vi er en mindre besætning, og vi prøver at gøre det så godt vi kan.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret adgang til vand. Det indskærpes, at alle køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl. Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 køer pr. kop.
Følgende er konstateret: Det blev oplyst, at der var opstaldet 96 køer i et hold med de lakterende køer. Der blev optalt 13 drikkekopper på kontroltidspunktet. Det vil sige, at der er opsat vand til 78 køer. Partshøring: Ejer havde bemærkningen: Vi er en mindre besætning og vi prøver at gøre det så godt vi kan.
Indskærpelse medfører gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Det indskærpes, at der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Der skal i kælvningsfaciliteten være mindst 4 pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser.
Følgende er konstateret: På kontroltidspunktet havde besætningen ingen enkeltkælvningsbokse, da der var en kvie opstaldet på blød bund i besætningen ene enkeltboks. Ejer oplyser, at han har en plan, men det er ikke alle køer, der kælver på ejendommen. Partshøring:Ejer havde bemærkningen. Vi er en mindre besætning, og prøver at gøre det så godt vi kan.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages, se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Drøftet ko nr. -3511, der er opstaldet blandt de lakterende køer, koen halter på højre bagben efter gårsdagens klovbeskæring, ejer oplyser, at han vil sætte den på blød bund snarest. Ingen anmærkninger. – Kontrolleret at besætningen fører og opbevarer optegnelser over anvendt medicin. Set tilbageholdelsessedler for de sidste 3 måneder, samt ejers optegnelser over vaccination med Rotacorona vacc. Ingen anmærkninger.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
