Fugleinfluenza i Glumsø: Dyrene og skatteborgerne betaler prisen for industriens kynisme
Endnu en gang ser vi konsekvenserne af den intensive animalske produktion folde sig ud i det danske landskab. I Glumsø på Sjælland må 70.000 høns nu lade livet efter fund af den frygtede fugleinfluenza. Det er ikke blot en dyreetisk katastrofe, hvor tusindvis af sansende væsener destrueres som defekte maskiner på et samlebånd. Det er også en massiv økonomisk byrde, som lægges direkte over på de danske skatteborgere.
Det var det tredje udbrud af fugleinfluenza på to dage, da der også er konstateret fugleinfluenza på en besætning i Ørbæk på Fyn og i en besætning på Samsø. Og siden oktober 2025 har myndighederne aflivet mere en 500.000 fugle, eller fjerkræ som industrien og myndighederne kalder dem.
Massedrab som standardprocedure
Besætningen i Glumsø er blevet aflivet for at inddæmme smitten. Dette er den barske virkelighed i et landbrugssystem, hvor dyr lever så tæt, at vira har optimale betingelser for at mutere og sprede sig lynhurtigt. For de 70.000 individer betyder det en brat afslutning på et liv, der i forvejen var præget af indespærring og udnyttelse. Dyrene bliver her ikke betragtet som liv, der skal reddes, men som en smitterisiko, der skal elimineres for at beskytte industriens eksportmuligheder og det generelle marked.
Millionregningen: En de facto statsstøtte
Når sygdomme som fugleinfluenza, afrikansk svinepest eller diverse varianter af svineinfluenza rammer, træder staten til med omfattende erstatningsordninger. Det nuværende system fungerer i praksis som en gratis forsikring for landbrugssektoren, finansieret af fællesskabet.
Information skrev i februar 2026 at statens omkostninger ved fugleinfluenza har været 322 millioner kroner fra 2021 til 2024. Det er omkostninger for at slå dyrene ned og bortskaffe dem, rengøre området grundigt og betale erstatning til dyreproducenterne. Det er skatteborgerne der betaler for det hele.
Politisk modstand fra venstrefløjen: Dyreproducenterne skal selv betale
I februar 2024, altså for kun to år siden, fremsatte SF, der har Carl Valentin som dyrevelfærdsordfører, et beslutningsforslag i Folketinget. Link til det her: B 127 Forslag til folketingsbeslutning om, at landbruget selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen.
Det systematiske dræn af statskassen førte altså til at SF fremsatte beslutningsforslaget, som havde til formål at gøre op med landbrugets rolle som “beskyttet værksted”. Forslaget ville pålægge det animalske landbrug selv at tegne forsikringer mod smitsomme sygdomme, præcis som alle andre erhvervsdrivende skal forsikre deres aktiver.
Udover forslagsstillerne fra SF, så stemte også Alternativet og Enhedslisten for forslaget. De Radikale stemte imod.
Men disse partier stemte imod forslaget
- Radikale Venstre
- Socialdemokratiet
- Venstre
- Moderaterne
- Danmarksdemokraterne
- Liberal Alliance
- Det Konservative Folkeparti
- Dansk Folkeparti
Jeg bider mærke i at Radikale Venstre stemte imod. Zenia Stampe stemte faktisk selv imod for bare to år siden. Det kan ses på afstemningens logfil. Dyrenes Detektiv har været kritisk overfor Zenia Stampe siden hun pludseligt brandede sig som Svinevalgets leder. Det skyldes, at hun før svinevalget ikke talte meget om dyrene eller om dyrevelfærd. Som vi ser her, så stemte hun sågar for en fortsat de facto statstøtte til et dyrelandbrug, der stuver dyr sammen på meget lidt plads.
Forslaget kan godt se ud som det ikke direkte har noget med dyrevelfærd at gøre, da det omhandler hvem, der skal betale ved sygdomsudbrud i dyrelandbrugets besætninger. Erhvervet selv, med deres egne penge, eller med skatteborgernes penge. Men denne ordning er en statsstøtte til et animalsk landbrug, der stuver millioner af dyr sammen på næsten ingen plads. Derfor handler det også om dyrevelfærd.
Modstanderne af forslaget argumenterede for, at en forsikringsordning ville svække dansk landbrugs internationale konkurrenceevne. Med andre ord: Skatteborgerne skal fortsat subsidiere risikoen, så industrien kan fortsætte med at producere billigt kød til eksport.
Med andre ord. Dette forslag viser det dilemma det er at vælge mellem dyrenes interesser eller erhvervets interesser.
Fødevarestyrelsens restriktionszoner
Når smitte opstår, opretter Fødevarestyrelsen zoner på 3 og 10 km. Her indføres flytteforbud for dyr og produkter for at inddæmme sygdommen. Alle fuglehold skal registreres, og eksporten til lande uden for EU stoppes omgående. Det er en omfattende indsats for at beskytte industriens markedskrav. For tiden er der disse restriktionszoner.
- Glumsø
- Herlufmagle
- Ørbæk
- Stokkemarke
- Bandholm
- Tingsted
- Jyderup
Link til Fødevarestyrelsens hjemmeside
Dyrenes Detektivs konklusion
Sagen fra Glumsø er ikke en enlig svale, men et symptom på et sygt system. Når 70.000 høns skal slås ihjel, og regningen sendes til dig og mig, er det et tegn på, at det animalske landbrug er blevet “too big to fail”. Lovgivningen om fuld erstatning (Bekendtgørelse af lov om hold af dyr) sikrer, at landmanden sjældent mærker de økonomiske konsekvenser af de sygdomme, som systemet selv skaber grobund for.
Indtil vi får placeret det økonomiske og moralske ansvar hos dem, der tjener pengene på dyrene, vil massenedslagtningerne fortsætte.
Billedet er taget af Landbrugsstyrelsen.
