KORT ANALYSE – Er det nok, at Fødevareministeren og Justitsministeren vil indskrive den groveste dyremishandling i straffeloven?

Hvad er nyt

Regeringen vil indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, som vil hæve strafferammen for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen med fængsel i op til seks år. I dag er strafferammen to års fængsel, og det er udelukkende beskrevet i dyrevelfærdsloven.

Regeringen forventer at fremsætte forslaget for Folketinget i den kommende folketingssamling.

Tre pointer

• Strafferammen løftes markant: Seks år er en historisk forhøjelse og placerer dyremishandling i kategori med andre alvorlige forbrydelser.
• Praksis halter bag loven: Ifølge dyrevelfærdsloven (§ 58) kan grov uforsvarlig behandling af dyr allerede straffes med op til to års fængsel, men Fødevarestyrelsen undlader ofte at politianmelde forhold, som ifølge loven burde anmeldes.
• Myndighedsfejl: Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger og bilag modsiger hinanden og udvander lovens intentioner ved at definere alvorlige forhold – fx syge dyr uden behandling – som “bagatelagtige”.

Dyrenes Detektivs analyse

Den nye intention om lovforslaget er meget positiv. Men problemet er ikke kun strafferammen. Definitionen af (grov) dyremishandling, og Fødevarestyrelsens håndhævelse af loven er lige så vigtige.

Ifølge Fødevarestyrelsens ‘Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger’ er grov uforsvarlig behandling af dyr eksempelvis et dyr med en smertefuld kronisk lidelse, der ikke er i sygesti, behandlet, ikke tilset af en dyrlæge eller aflivet i tide, og i ‘Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning’ kan man læse at grov uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr altid skal politianmeldes, også som førstegangsovertrædelse.

Så skulle man jo tro, at det automatisk udløste en politianmeldelse hver gang et dyr med en smertefuld kronisk lidelse ikke blev håndteret korrekt. Men det er bare ikke tilfældet i dag. Dyrenes Detektiv har fået aktindsigt i hundredevis af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrolrapporter, hvor netop et (eller flere) dyr med en smertefuld kronisk lidelese ikke er blevet håndteret korrekt. Og i praksis giver det aldrig en politianmeldelse. Men blot en indskærpelse, der mest svarer til, at blive smidt udenfor døren i fem minutter i folkeskolen.

Hvis den praksis ikke ændres, og hvis ikke Fødevarestyrelsen begynder, at politianmelde de dyremishandlingssager de skal, så er en forhøjelse af strafferammen kun af minimal betydning.

Endnu et problem er, at kontrolvejledningens bilag 2 nedtoner sager som “bagateller”. Det sker hvis ejeren retter op hurtigt, og hvis forholdene ellers “i øvrigt er i orden”.

Kontrolvejledningens bilag modsiger endda selve kontrolvejledningen. Kontrolvejledningen skriver, at det er grov uforsvarlig behandling af dyr, når blot det er et dyr med en smertefuld kronisk lidelse, der ikke er i sygesti, behandlet, ikke tilset af en dyrlæge eller aflivet i tide. Kontrolvejledningens bilag skriver modsat, at hvis det kun er et enkelt dyr med lette skader, som er mere end 24 timer gamle, der ikke er håndteret korrekt, så er det en bagatel. Denne praksis og lovens selvmodsigelse undergraver lovens formål, og svigter de dyr, der allerede har lidt.

Regeringens strafskærpelse i straffeloven får kun reel effekt, hvis den følges op af en konsekvent anmeldelsespraksis, og hvis såkaldte “bagateller”også defineres som dyremishandling. Dyrenes Detektiv krydser fingre, men sætter ikke forhåbningerne for højt.

Kilder

• Regeringen vil hæve strafferammen for grove dyrevelfærdsovertrædelser
• Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning
• Kontrolvejledningens bilag – samlet oversigt
• Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger

Se også Dyremishandlingskortet eller støt Dyrenes Detektiv.