Der manglede overbrusningsanlæg på svineproduktion i Aabenraa
En kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen i Toftlund ved Aabenraa afslører lovbrud i staldene. Under en uanmeldt “5%-kontrol” konstaterede Fødevarestyrelsen, at dyrene ikke havde adgang til lovpligtig overbrusning.
Da embedsdyrlægerne rullede ind på ejendommen den 8. maj 2025, mødte der dem en stald, der var møgbeskidt og præget af en markant lugt af ammoniak. Men det var ikke det, der førte til en indskærpelse på dettte tilsyn, der kun varede 26 minutter.
Det centrale punkt i kontrollen var manglen på overbrusningsanlæg. Ifølge lovgivningen skal stier til svin over 20 kg være udstyret med overbrusning eller en tilsvarende anordning, så dyrene kan regulere deres kropstemperatur i varmen. Et overbrusningsanlæg sprøjter vand på grisene, så de kan nedkøles, hvilket grisene ikke selv kan i en stald.
Besætningsejeren forklarede under kontrollen, at han manuelt overbruser dyrene med en vandslange, når det er varmt, og at han troede, dette var tilstrækkeligt. Det er det dog ikke. Det er et lovbrud, da det går ud over grisenes velfærd. Desuden kræver det nok en god portion naivitet at tro på, at svineproducenten bruger enten tid eller medarbejdere på at stå med en vandslange i den tid det kræves.
Rigsrevisionen rejste også kritik af manglende kontrol af om overbrusningsanlæg virker
Rigsrevisionen havde i øvrigt overbrusningsanlæg med i deres beretning om grises velfærd tidligere på ugen. De konkluderede, at Fødevarestyrelsens vejledninger, som deres kontrollanter bruger når de er på tilsyn i grisebesætninger, ikke er i overensstemmelse med reglerne. Ifølge lovkravet fra 1998, så skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, så grisenes kropstemperatur kan reguleres.
Rigsrevisionens gennemgang viste, at der ifølge Fødevarestyrelsens vejledning kun skal føres kontrol med, om der er installeret et overbrusningsanlæg, men ikke om anlægget rent faktisk fungerer og bruges. Det fremgår af lovbemærkningerne, at grisene skal have mulighed for at regulere deres kropstemperatur ved overbrusning, hvilket i sagens natur kræver, at anlægget fungerer og bruges. Fødevarestyrelsen har til deres forsvar oplyst, at visse af styrelsens faglige vejledninger ikke er opdateret med den seneste lovgivning på området, og at det er et vilkår, at der går noget tid, fra regler vedtages, til vejledninger opdateres. Her har det altså taget 27 år indtil videre.
Svigt i ventilation og sikkerhed
Kontrollen satte også fokus på staldklimaet. Da ventilationen var slukket ved kontrollens start, ophobede ammoniaklugten sig i stalden, hvilket er til væsentlig ulempe for dyrenes luftveje. Men kontrollanten målte ikke ammoniakkoncentrationen i stalden, hvilket kan undre.
Alvoren forstærkes af, at ejeren ikke kunne fremvise dokumentation for afprøvning af alarmsystemet, der skal advare, hvis ventilationen svigter. Uden en fungerende alarm risikerer grisene kvælning eller hedeslag i tilfælde af strømsvigt eller tekniske fejl.
Opfølgning og sanktion
Kontrollen resulterede i en sanktion i form af en indskærpelse. Selv om det både ifølge Dyrevelfærdsloven og Grise-bekendtgørelsen skal straffes med bøde eller fængsel.
En indskærpelse er den mildest sanktion en Fødevarestyrelsen kan give til en svineproducent.
Besætningen havde på kontroltidspunktet 39 grise.
Fødevarestyrelsen, sagsnummer 2025-77973. Videoen er optaget af Fødevarestyrelsen.
