Hvor mange køer er der i Danmark?

I Danmark er der over 1,4 millioner kvæg, hvoraf langt de fleste er malkekøer. Næsten en million malkekøer står i stalde året rundt, og de fleste kommer aldrig til at mærke græs. De fleste af landets køer befinder sig i Jylland, i kommuner som Tønder, Varde, Viborg, og Ringkøbing-Skjern. Se den komplette listen nedenfor.

KommuneAntal kvæg på malkekvægsbesætningerAntal kvæg på kødkvægsbesætningerAntal kvæg på slagtekalvebesætningerAntal kvæg på økologiske malkekvægsbesætningerAntal kvæg på kviehotellerAntal kvæg på økologiske kødkvægsbesætningerAntal kvæg på hobbykvægholdAntal kvæg på økologiske kviehotellerAntal kvæg under EksportkarantæneAntal kvæg brugt til naturpleje Antal kvæg på økologiske slagtekalvebesætninger
Tønder6780650457463124132974235254262
Varde618945115833483004744150734329870224
Viborg476837875950039253716623315709
Ringkøbing-Skjern45313339093738225385865121014884
Esbjerg502444659101994644262255320768
Vejen462363607768328343745320397298591
Vesthimmerlands443344460600642584220302234
Aabenraa38541408557446137487153138727285
Herning33468308426299311259870334152313523
Hjørring3398164955178128346747648758
Rebild25190285955494413346419316633118062
Holstebro26722311430794886224314916943719
Thisted1840252117877435910151578250118230
Mariagerfjord204553006188370141269183204109089
Aalborg20155434121563324248472035620
Jammerbugt2218144571379208088510032310514
Haderslev150101596583643852784341125569
Vejle16710490534432737470768520
Skive1969933286231318114417185
Lemvig1203929803499509837913910065670
Silkeborg160583209161219921232247140256
Norddjurs1367321233682148021114215921
Ikast-Brande10980289731132778503503127397
Brønderslev108403864268513945121392
Billund1180016019132361391188390190
Faaborg-Midtfyn8461219318171101875278312
Bornholms Regionskommune865819201414193455171
Kolding7577193710041091710657164
Randers759727271296381511254199
Vordingborg581727511582962129139271188299
Horsens790824351571660242166
Assens518817553124554681127205
Svendborg7297949247222541822124
Middelfart874078011810125
Morsø831018308211417133180
Frederikshavn33653192410159928484355
Syddjurs31433022292143837133026826
Guldborgsund414213211169198188614725
Nordfyns58661105707003917627
Hedensted35151745319455478232260283
Favrskov4634198322110623192
Struer4756839114916002987
Skanderborg340215961803093
Nyborg5697579173431771
Kalundborg324623012191219126356
Holbæk2576211076583249281372
Sønderborg271996015444379225243
Næstved255513973645215422863
Langeland20908781200230910778
Slagelse25211370194717616039
Aarhus2576102615320147135
Odense154666577151303896356
Odsherred10441100287117414314650
Lolland1166125048124124146
Odder16756719024061
Gribskov8589911535576163
Ærø17242451248482
Sorø753112710170122128
Frederikssund8019642327694
Lejre561117315315485
Halsnæs817850287285639
Ringsted113354751184159
Stevns59719101862
Læsø112125321257
Faxe31644323433251192
Kerteminde29034929737209
Fredericia7192455100
Samsø231723828
Hillerød861141064
Fanø445951774
Roskilde630549018
Egedal196351135
Køge29018111628
Helsingør2911713023
Tårnby12415
Fredensborg57231497
Høje-Taastrup357621
Furesø1455697
Ishøj1225
Ballerup83
Albertslund75
Allerød5127
Rudersdal524
Solrød3714
Dragør29
Greve1116
København17
Hørsholm112
Herlev8
Hvidovre3
Lyngby-Taarbæk2
Gladsaxe1
Frederiksberg
I alt8754241589581409111174317226517025140395852308420651246

Kilde: Fødevarestyrelsens CHR-register, 8. september 2025.


Malkekvægsbesætning

I en malkekvægsbesætning holdes køer for at producere mælk. De fleste lever indendørs året rundt og malkes to til tre gange dagligt. Køerne bliver gjort drægtige en gang om året ved hjælp af inseminering, så de kan laktere og producere mælk. Kalvene tages fra moderen kort efter fødslen, så mælken kan sælges til mennesker. Når mælkeydelsen falder, sendes de til slagtning.


Kødkvægsbesætning

Kødkvæg avles med henblik på kødproduktion. Køerne gøres drægtige en gang om året, ved hjælp af inseminering. De fleste sendes til slagtning, når de er 12-24 måneder gamle.


Slagtekalvebesætning

Slagtekalve opkøbes typisk fra malkekvægsbedrifter, hvor kalvene er blevet fraskilt deres mødre. De opfedes intensivt i stalde på få kvadratmeter pr. dyr. Mange kalve behandles rutinemæssigt med medicin mod diarré, og de sendes til slagtning, når de er 10–12 måneder gamle.


Økologisk malkekvægsbesætning

Økologiske malkekøer har adgang til græs i sommermånederne og spiser økologisk foder. Men også her tages kalven fra moderen kort efter fødslen, og koen lever under samme produktionskrav som i konventionelle besætninger. Økologi ændrer ikke på den grundlæggende udnyttelse.


Kviehotel

Et kviehotel er en specialiseret besætning, hvor unge kvier fra forskellige gårde opstaldes og passes, indtil de er klar til at blive malkekøer. Konceptet effektiviserer driften for mælkeproducenter, men betyder, at dyrene flyttes, isoleres fra deres flokke og behandles som logistikobjekter i et produktionssystem.


Økologisk kødkvægsbesætning

Økologiske kødkvæg går typisk ude om sommeren og får økologisk foder, men grundprincippet er det samme som ved konventionel kødproduktion: dyrene avles, fedes op og slagtes. Økologi stiller krav til plads og græsning, men ændrer ikke på, at dyrets liv afsluttes for profit.


Hobbykvæghold

Et hobbykvæghold består ofte af få dyr, som holdes af private. Nogle bruges til naturpleje eller som “hyggeprojekter”, men dyrene ender ofte i slagteleddet. Selvom forholdene kan være mere rolige, er det stadig et forhold mellem ejer og ejendom – ikke mellem to frie individer.


Økologisk kviehotel

Et økologisk kviehotel følger samme princip som et almindeligt kviehotel, men med krav om økologisk foder og adgang til græs i sommerperioden. Dyrene flyttes mellem besætninger, og selvom driften kaldes økologisk, er formålet stadig at opdrætte køer til fremtidig mælkeproduktion.


Eksportkarantæne for kvæg

I en eksportkarantæne samles kvæg, der skal sendes ud af landet. Dyrene holdes under kontrollerede forhold i ugerne inden transporten. Herfra venter ofte lange transporter, hvor dyrene udsættes for sult, tørst og stress.


Naturpleje med kvæg

Kvæg bruges som “naturplejere” for at holde landskaber åbne. I praksis betyder det, at dyr udnyttes som biologiske redskaber til at opretholde bestemte naturtyper. Selvom de ofte lever mere frit, mangler de stadig dyrlægekontrol, og mange aflives eller slagtes, når deres “arbejde” er udført.


Økologisk slagtekalvebesætning

Her opfedes kalve under økologiske regler: mere plads, økologisk foder og adgang til græs i sommerhalvåret. Men også her er slutningen den samme – slagtning som ungt dyr. Økologien ændrer ikke den grundlæggende præmis, at kalvens liv er planlagt med døden som mål.

Læs også: OVERSIGT – Hvor bor de fleste grise i Danmark?

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *