Dyrevelfærdskontrol i Aarhus: Er det sjusk eller myndighedssvigt, når Fødevarestyrelsen ikke følger loven eller deres egne vejledninger?

Under et af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrolbesøg den 13. marts 2025 på en besætning med søer, polte og gylte hos Quality Pigs A/S i Onsted ved Solbjerg i Aarhus kommune fandt kontrollanterne fem vanrøgtede individer, der ikke var behandlet efter loven. En so havde et skuldesår på fem centimeter, tre søer i farestalden havde hver et skuldersår på omkring to cm og en polt var springhalt på højre bagben. Der var ikke taget hånd om nogen af dem, og det står hen i det uvisse hvor længe soen med såret på de fem centimeter har haft såret.

I dyrevelfærdslovens § 2 står det, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Men svineproducenten har ikke beskyttet de fem dyr bedst muligt mod smerte eller lidelse, da der ikke blevet taget hånd om grisenes lidelser. Alligevel gav Fødevarestyrelsens kontrollant, der ikke var dyrlæge, kun en indskærpelse. Og det er på trods af, at der i dyrevelfærdslovens § 58 står, at den som ved vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det er tydeligt, at der er noget der slet ikke hænger sammen. I dyrevelfærdsloven står der, at vanrøgter man dyr, så straffes man som minimum med bøde, og endda med mulighed for op til et års fængsel. Her er der sket vanrøgt på hele fem dyr. Fødevarestyrelsen har observeret det, og skrevet det i sin rapport, men alligevel er der ikke foretaget en politianmeldelse.

So med nummer 1250 havde et fem centimeter stort skuldersår

I farestalden stod so med identifikationsnummeret 1250 med et skuldersår på cirka fem cm på venstre skulder. Der var ikke foretaget en korrigerende handling i form af en blød måtte. Under tilsynet fik hun tildelt en måtte. Men blev ikke behandlet.

Skuldesår er så ofte forekommende hos søer i griseproduktionen, at Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning til vurdering af skuldersår i forbindelse med kontrol. I den står der hvornår et skuldersår er stort eller småt, og der står om det skal sanktioneres med en indskærpelse eller med en politianmeldelse:

• Skuldersår der er mindre end to centimeter er ubetydelige.
• Er det mellem to og fem centimeter er de lette, og der skal som udgangspunkt ikke sanktioneres.
• Er skuldersåret mere end fem centimeter og med en fortykket rand er et svært skuldersår, og er soen ikke sat i sygesti, er det grov uforsvarlig behandling af dyr, og der skal politianmeldes.

Det er bemærkelsesværdigt, at det for so 1250 ikke er beskrevet mere klart hvilken graduering, der er tale om, da skuldersåret er vurderet til at være fem centimeter, hvilket netop er grænsen mellem et let og et svært skuldersår. Det er også grænsen mellem, om der skal politianmeldes eller ej. Det er heller ikke beskrevet om der var en fortykket rand, hvilket ellers er relevant for gradueringen. Og så er der måden, der måles på. I en video for en anden so, under samme kontrol, ses det, at der bruges en kuglepen, til at måle sårets størrelse.

Det hele virker useriøst og ligner myndighedssvigt

Det hele virker useriøst, og det ligner et myndighedssvigt, når overtrædelsen er på grænsen til grov uforsvarlig behandling af dyr. Og så gør de ikke mere for, at være mere præcise og lave en ordentlig dokumentation. Eller kan det bare være sjusk? For det kan da ikke være meningen, at kontroller skal udføres på den måde.

Og så er der pudsigt nok, heller ikke taget et billede af soen med det største sår, mens der er optaget en video af en anden so med et mindre sår. Er det Fødevarestyrelsens officielle prioritering, når der laves dokumentation under et dyrevelfærdskontrolbesøg?

Hvor længe so 1250 har haft skuldersåret fremgår heller ikke. Men vi kan se hvor længe hun har været spærret inde i staldanlægget, hvor mange gange hun er blevet insemineret – eller løbet som industrien kalder det – og hvor mange kuld hun har født – eller faret som de kalder det.

Hendes livsforløb har været meget intenst.

Hendes livsforløb har været meget intenst. Hun blev født i juni 2022, og blev insemineret første gang, da hun var 9 måneder gammel. Hun er blevet insemineret fem gange på lidt over halvandet år. I en alder af 2 år og 9 måneder havde hun født 86 levendefødte grislinger og 5 dødfødte grislinger. Hver gang er grislingerne blevet fjernet fra hende efter 3-4 uger. Efter hendes første fødsel blev hun desuden brugt som ammeso for andre søers grislinger. Fire dage efter at grislingerne er blevet taget fra hende, er hun blevet insemineret igen. Hver gang. Hun har aldrig været udenfor. Hun har kun boet i staldinventar. Hendes liv er taget fra hende, fordi Quality Pigs A/S har bestemt, at hun skal bruges som en fødemaskine. Hendes so-kort ses nedenfor.

Flere søer havde skuldersår

Der var tre andre søer i farestalden, der havde små skuldersår på cirka to cm, og for dem var der heller ikke foretaget korrigerende handlinger.

På grisensverden.dk kan man læse om skuldersår hos søer. De skriver, at skuldersår optræder hos søer i produktionsbesætninger. Det er en smertefuld skade, der opstår som følge af den måde, søerne opstaldes og passes på. Skuldersår opstår først og fremmest i farestalden, hvor soen ligger meget på et hårdt gulv. Mange faktorer spiller ind i udviklingen af et skuldersår. Skuldersår starter med en rødme i huden ud for skulderbladet og kan – hvis landmanden ikke griber ind – udvikle sig til et egentligt sår.

Springhalt polt ville ikke rejse sig

I poltestalden gik der en polt som var springhalt på højre bagben. Polten gik i en almindelig sti med seks andre stifæller. Hun skulle have været i en sygesti. Polten var smertepåvirket og vokaliserede voldsomt, da kontrollanterne forsøgte at få hende op at stå. Polten ville nødigt rejse sig, og ville ej heller ligge ned, men foretrak at sidde på bagparten. Medarbejderen mente, at polten var kommet til skade på inventaret. Metalbøjlerne som adskiller stierne var gået i stykker, og havde et tilstrækkeligt stort hul til at poltene kunne hoppe ind til hinanden. Medarbejderen mente, at benet havde siddet fast, da hun hoppede ind til nabostien.

Ifølge Fødevarestyrelsens Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger, så er det som udgangspunkt grovere uforsvarlig behandling, hvis der ses væsentlige skader på dyrene, som følge af defekt inventar. Og det skal meldes til politiet. Og det var jo netop det, medarbejderen fortalte der formentlig var sket.

Det åbenlyse spørgsmål er hvorfor Fødevarestyrelsen ikke meldte det til politiet, som de skal ifølge deres egne vejledninger.

I farestalden havde højdrægtige søer ikke adgang til redebygningsmateriale

I farestalden hos de højdrægtige søer havde søerne ikke adgang til redebygningsmateriale. I stierne var der lagt spåner ind i pattegrisehulerne, men dette vurderes at være utilgængeligt for soen. Og så er det ufatteligt, at det er lovligt, at spærre søerne inde bag de metalbøjler, hvor de fikseres. Det er end ikke nævnt i kontrolrapporten.

Er det sjusk eller myndighedssvigt, når Fødevarestyrelsen ikke følger loven eller deres egne vejledninger?

Tilbage er spørgsmålet om Fødevarestyrelsen sjusker eller om de er fuldt bevidste om hvad de gør. Dyrenes Detektiv har flere gange skrevet om manglende politianmeldelser, når Fødevarestyrelsen laver dyrevelfærdskontroller. Og i min vildeste fantasi kan jeg ikke forestille mig, at det er sjusk. Kan det virkelig være med fuldt overlæg, og dermed formentlig myndighedssvigt?

Fakta om sagen: CHR nummer 79829, Sagsnummeret er 2025-40589.