Elever græd og kastede op under besøg på svinefabrik
ØJENVIDNEBERETNING: Dyrenes Detektiv har modtaget en øjenvidneberetning fra en person, der var med en skoleklasse på besøg på en gård i Midtjylland. Det er den første øjenvidneberetning vi bringer, men vi vil også meget gerne læse din øjenvidneberetning, og dele den med alle dem, der læser Dyrenes Detektiv. Vi ved, at der er mange historier derude! Klik her, hvis du vil sende os din øjenvidneberetning.
Her kommer den meget voldsomme beretning.
‘Jeg har været på besøg på en gård i Midtjylland med en skoleklasse. Flere af vores elever blev dårlige og græd under denne “oplevelse”. Det var en frygtelig dag, og jeg måtte selv være den voksne, så at sige. Men oplevelsen har efterfølgende sat dybe spor i mig.
De fikserede mor-grise havde store sår på skuldre, de havde dårlige ben, og de havde sår mange steder. Der var små grise, der var tynde og afmagrede alle steder. Mor-grisene var spændt hårdt fast og kunne ikke bevæge sig. De lidt større grise i andre stalde stod mast ind i stierne. De var beskidte, lå i deres eget lort, og var fyldt med sår og havde afbidte haler.
Alle grise var tydeligt bange.
Der lå døde grise mange steder.
Flere elever kastede op og græd, men personalet virkede stolte over deres stalde, og de mente, at de gjorde alt det rigtige. Jeg mener virkelig, at dette sted skulle meldes!!
Jeg kunne skrive meget mere om stedet, men mener, at dette tegner et overordnet billede af det forfærdelige sted. Det er et ægte billede på en svinefabrik, hvor kolde mennesker uden sjæl arbejder.
Mvh en bekymret borger med hjerte for dyrene.’
Billedet er taget af Fødevarestyrelsen under et tilsyn. Det er fra en anden besætning i Danmark, end den der omtales i øjenvidneberetningen.









Jeg synes vi skal lukke dem alle og lukke grisene ud på marken. Det er jo verfild af grisekød og hvorfor skal bonden tjene penge på grise, når de alligevel smider de halve nyfødte grise ud.. men sådan har det desværre stået på i mange herrens år. Det er så skammeligt af et land som Danmark😡😡