Kriminelle halekuperinger i slagtesvinebesætning blev ikke straffet

BEMÆRK: ARTIKLEN ER OPDATERET EFTER POLITIANMELDELSE

De Danske Svineproducenter har politianmeldt Dyrenes Detektiv. De forsøger at retsforfølge os for at bryde GDPR-reglerne. Det er et åbenlyst og desperat forsøg på at bruge politiets ressourcer som et værktøj til intimidering, så offentlighedens fokus fjernes fra de systematiske svigt bag staldmurene.

Vi har i dag opdateret denne artikel og fjernet det bynavn, kommunenavn og CHR-nummer, der stod i artiklen. Ikke fordi vi ryster på hånden over for industriens pressionsværktøjer, men fordi Dyrenes Detektiv handler om dyrene og kampen for dyrenes frigørelse – ikke præcist hvor i Danmark det sker.

Udnyttelsen og undertrykkelsen af levende væsner er strukturel og systematisk. Ved at fjerne stednavn punkterer vi svineproducenternes juridiske afledningsmanøvre. Tilbage står det, de frygter allermest: De rå, uomstødelige fakta om systemets overgreb. Kampen for dyrene fortsætter ufortrødent.

En kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen afslører grove dyrevelfærdsproblemer i en slagtesvinebesætning på Sønderjylland. Rapporten dokumenterer, at halebid ikke registreres ordentligt, ikke behandles, og ikke opfattes som et dyrevelfærdsmæssigt problem.

Halebid er en smertefuld lidelse, der opstår, når grise er stressede, mangler beskæftigelse eller har utilstrækkelig plads. Hvordan ville vi ikke selv have det, hvis vi boede sammen med 10-15 mennesker i en lille lejlighed? Vi ville nok også blive stressede, frustrerede og måske endda begynde at bide i hinanden.

Ulovlig systematisk halekupering

For at forhindre halebid, og for at gøre skaderne mindre ved halebid, så klipper griseproducenterne grisenes haler kortere – de laver de såkaldte halekuperinger. Halekupering sker på omkring 95% af grisene. Og det er selvom systematisk halekupering er forbudt i EU.

I grise-bekendtgørelsens § 46 står det skrevet tydeligt:

Grise må ikke halekuperes rutinemæssigt.

Der må kun halekuperes, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der er sket skader på haler – altså halebid. En såkaldt risikovurdering og handlingsplan. Den skal indeholde oplysninger om hvornår halebid er forekommet, andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid og alvoren af skader på haler som følge af halebidning.

Inden der halekuperes, skal besætningerne også have forsøgt at forhindre halebidning ved at have en lavere belægningsgrad, eller ved at forbedre grisenes miljø.

I denne besætning kunne Fødevarestyrelsens kontrollant konstatere, at der var udbrud af halebid. Men risikovurderingen og handlingsplanen, som loven kræver for at forebygge halebid, var ikke tilgængelige ved kontrollen. Der var kun håndskrevne – og knap læselige – noter, hvor det ikke entydigt fremgik, hvor mange grise der var ramt, eller hvilken alvor skaderne havde.

Så det var ulovlig halekupering, der skete på den besætning. Og det straffes ifølge grise-bekendtgørelsen med bøde eller med fængsel i op til 4 måneder. Derfor skulle Fødevarestyrelsen have meldt besætningen til politiet. Men det skete ikke. De slap med en indskærpelse, og de slap derfor også for bøde og fængsel.

Udover Fødevarestyrelsens myndighedssvigt ved denne kontrol, så udviste ejeren også en mangel på medfølelse overfor grisene, da han mente at handlinsplanen og risikovurderingen er papirer for papirernes skyld.

Vi ender ud i at bare lave papir for papirers skyld. Det har ikke noget med pasning af grise at gøre.

Dette understreger, at kravene opfattes som bureaukrati frem for redskaber til at forbedre dyrenes vilkår. Konsekvensen er, at halebid ikke forebygges, ikke behandles, og grisene fortsat lider unødigt.

Manglende overbrusningsanlæg straffes med bøde eller fængsel

Samtidig mangler stalden et overbrusningsanlæg, som loven kræver for smågrise over 20 kg og avls- og slagtesvin. Uden anlægget kan grisene ikke regulere kropstemperaturen i varme perioder, hvilket medfører yderligere stress og risiko for sygdom. Ejeren har forklaret, at anlægget først vil blive installeret ved nybyggeri.

Der er bare det, at det ifølge grise-bekendtgørelsen skal straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, hvis der ikke er et overbrusningsanlæg.

Men Fødevarestyrelsen gav heller ikke en politianmeldelse for dette lovbrud. De gav en indskærpelse.

Sagen illustrerer et gennemgående problem i dansk svineproduktion. Både svineproducenter og myndigheder udviser systematisk ligegyldighed over for dyrenes lidelse, hvor smertefulde tilstande ignoreres, dokumentation ikke føres, og lovkrav ses som papirarbejde frem for beskyttelse af dyr. Og der politianmeldes ikke når det burde ske ifølge loven.