Endnu en afsløring af ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ – Denne gang hos De Danske Familiegårde
Dyrenes Detektiv har afsløret elendig dyrevelfærd hos kyllingeproducenten Rokkedahl, der er ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Dette har Jyllands-Posten og BT også dækket i flere artikler der linkes til her:
- Kyllinger gik i gammelt møg – men Dyrenes Beskyttelse anbefaler stadig producenten
- Kontrolrapporter afslører kritisable forhold hos kyllingeproducent trods dyrevelfærdsmærke
- Dyrenes Beskyttelse blåstemplede lidelserne: ‘Utilfredsstillende’
- Døde dyr og ulovlig kemi: Dagligvaregiganter bakker op om skandalefirma
Nu kan Dyrenes Detektiv afsløre endnu en kyllingeproducent under Dyrenes Beskyttelses dyrevelfærdsordning. Denne gang er det brandet De Danske Familiegårde, der ikke lever op til god dyrevelfærd. De producerer kyllinger, og det er slagtekyllingebesætningen – med CHR-nummer 18165 – der ligger på gården Buhlseje ved Kolding, der ikke lever op til den gode dyrevelfærd forbrugerne forestiller sig, når de køber ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.
Fødevarestyrelsen var på dyrevelfærdskontrolbesøg den 27. januar 2025 og de dokumenterede en række kritisable forhold. Fødevarestyrelsens sagsnummer 2025-11-721-203687.
Dødeligheden er massiv – tusindvis dør hvert år
Allermest opsigtsvækkende er dødeligheden blandt kyllingerne.
Ud fra Fødevarestyrelsens egne tal har besætningen en gennemsnitlig dødelighed på cirka 3 % pr. hold. Eftersom der til enhver tid opholder sig omkring 50.000 kyllinger i besætningen, og eftersom der ifølge kontrolrapporten køres 5–6 hold kyllinger igennem produktionen om året, betyder det, at 7.500–9.000 kyllinger dør hvert eneste år i denne ene besætning. Enten dør de af sygdom, bliver trampet ihjel eller bliver aflivet. Det sker i en produktion der er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, men faktisk også har tre hjerter i statens dyrevelfærdsordning.
Det er i denne bygning, at de 50.000 anbefalede kyllinger bor.
Hvordan kan Dyrenes Beskyttelse anbefale en besætning, hvor tusindvis af dyr dør hvert eneste år, og hvor omkring 5.000 kyllinger er stuvet sammen i hvert enkelt hus?
Forholdene står i skærende kontrast til forbrugernes forventninger til dyrevelfærd, og det rejser alvorlige spørgsmål om troværdigheden af mærkningsordningerne.
Dyrene måles i kilo – ikke som individer
Dyrenes plads opgøres i kg per kvadratmeter — en industriel målestandard, der afslører, hvordan dyrene først og fremmest ses som vægt og produktionstal, ikke som individer. Ifølge kontrolrapporten lå belægningsgraden i de otte kontrollerede huse mellem cirka 22 og 30 kg/m².
Ved kontrolbesøget blev kyllingerne i otte af de ti staldhuse tilset. Ifølge myndighedernes rapport er dødeligheden optegnet med disse markante dødelighedstal:
- Hus 1: op til 3,54 %
- Hus 2: op til 4,47 %
- Hus 3: op til 3,64 %
- Hus 4: op til 3,03 %
- Hus 5: op til 5,97 %
- Hus 6: op til 3,85 %
- Hus 7: op til 3,31 %
- Hus 8: op til 3,96 %
I stald 5 blev der registreret hele 206 selvdøde kyllinger på dag 43. Producenten forklarede det med angreb fra rovfugle udenfor, hvilket ikke er dokumenteret nærmere. Det paradoksale er at kun få af kyllingerne kommer udenfor.
Strøelse og luftkvalitet under standard
Flere steder blev der desuden konstateret utilstrækkelig strøelse, hvilket kan føre til smertefulde trædepudesår. I hus 5 var strøelsen fugtig og trængte til efterstrøning, og i hus 1 var halvdelen af strøelsen hård.
Et andet kritisk punkt i kontrollen var ammoniakkoncentrationen, som oversteg den tilladte grænse på 20 ppm i flere stalde. I hus 7 og 8 blev der målt op til 30 ppm, hvilket kan forårsage luftvejsgener og stress hos dyrene. Det førte til en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen.
Bag mærkerne gemmer der sig lidelse
Alt dette fandt sted i en besætning, der bærer Dyrenes Beskyttelses anbefaling. Kontrolrapporten lægger endnu et lag til det voksende spørgsmål: Hvor meget dyrevelfærd ligger der egentlig bag dette mærke?
Hvad ønsker Dyrenes Detektiv?
Dyrenes Beskyttelse bliver nødt til omgående at trække deres anbefaling af slagtekyllinger tilbage, da der nu er to brands der ikke lever op til kravene.
Og forbrugerne bliver nødt til at boykotte Dyrenes Beskyttelse’s mærkningsordning, samt boykotte alle andre animalske produkter, med eller uden dyrevelfærdsmærkning. For der er ingen produktionsform der giver en dyrevelfærd, der tager hensyn til dyrene.
1 Response
[…] […]