KORT ANALYSE – Flere hundrede grise aflivet efter (endnu) en brand på grisefabrik
Hvad der er sket
Natten til onsdag brød en grisestald i Hammerum ved Herning i brand. Mange hundrede smågrise og søer måtte aflives. Alt tyder på, at branden opstod i en farestald – det er den type stald, hvor søer holdes fastspændt mellem metalbøjler, så de ikke kan vende sig eller bevæge sig frit.
Brande i griseproduktioner sker ofte
Staldbrande i griseindustrien er ikke sjældne – de sker år efter år og resulterer i tusindvis af døde dyr. For grisene betyder det en langsom og smertefuld død i ild, røg og panik. Mange dør direkte i branden, mens andre aflives bagefter.
En hurtig søgning viser blot et udsnit af de seneste år:
- Juni 2025: omkring 100 grise døde i Vissenbjerg (Fyn)
- Juli 2025: 30 smågrise aflivet efter brand i Søndersø (Fyn)
- Juli 2024: 7000 grise døde i Lem (Vestjylland)
- Juni 2023: 400 grise døde ved Sdr. Bork (Vestjylland)
- August 2023: 1.600 grise døde ved Lemvig – politiet kunne høre grisene skrige
- September 2023: 1.000 grise døde ved Bredebro (Sønderjylland)
- Juli 2021: 150 grise døde ved Glamsbjerg (Fyn)
- Marts 2020: 1.000 grise døde nær Aakirkeby (Bornholm)
Dyrenes Detektivs analyse
Når en stald brænder, brændes grise levende ihjel – og ingen stilles til ansvar. Brande er blot endnu en måde, grisene lider på i industrien, side om side med væltede dyretransporter, dødsfald i staldene, et liv uden bevægelsesfrihed og omgivet af afføring og ammoniak.
Myndighederne ser stiltiende til. Når hundredvis eller tusinder af grise dør i en brand, udløser det sjældent nogen konsekvenser. Grise betragtes i loven som ejendom – ikke som individer med ret til deres eget liv.
I Dyrevelfærdsloven står, at dyr er levende og sansende væsener. Men lovens ord betyder intet, når ingen stilles til ansvar, og grisene fortsat brændes ihjel i de danske stalde.
Først når dyr får reel ret til deres eget liv og deres egen krop, kan nogen gøres ansvarlig for, at de dør i flammerne.
Billedet er taget af Fødevarestyrelsen
