Hvad er dyrevelfærd?

For de fleste af os er det som forbrugere vigtigt at vide, at de produkter vi køber, er fremstillet under forhold, der ikke har forårsaget uretfærdighed. Mange af os betaler gerne ekstra for at blive forsikret om, at bønderne på markerne har fået en ordentlig løn, at fabriksarbejderne ikke har været udsat for sundhedsskadeligt arbejde, at arbejdet ikke er udført af underbetalte børn; og at dyrene, vi spiser, har levet et godt liv.

Løftet om god dyrevelfærd kan dog være svært at gennemskue. Mærkningsordningerne og de flotte billeder, der pynter på pakkerne i supermarkederne, lader os tro, at vi bliver vist hen mod de produkter, vi med god samvittighed kan lægge i indkøbskurven. Vi ønsker dyrene et godt liv, uden helt at gøre op med os selv, hvad et godt liv betyder. Hvis pakken viser røde hjerter, må der være et eller andet, der gør dyrenes liv gode at leve.

Dyrenes Detektiv har efterhånden modtaget mange kontrolrapporter, der har påvist, at mærkninger som ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ og ’Det Statslige Dyrevelfærdsmærke’ – det med hjerterne – ikke er ensbetydende med grønne marker og frisk luft. Dyrevelfærd er et udvandet begreb, der fortolkes forskelligt og håndhæves, som det nu er mest belejligt for producenterne. Og det bærer håndhævelsen af dyrevelfærdsloven præg af. Netop fordi begrebet er så tvetydigt, kan det være så vildledende. For forbrugerne handler velfærd om et godt liv, for producenterne om at sælge et produkt, de kan leve af.

Velfærd med forbehold

Der er en væsentlig forskel, når vi snakker om velfærd for dyr versus mennesker. Velfærd for mennesker er oftest i form af en ydelse, vi kan tage imod. F.eks. en velfærdsstat, der kan behandle os, når vi er syge, uddanne os, give os penge når vi ikke har mulighed for at arbejde, tilbyde pasning af vores børn og give os hjælp, når vi er for gamle og syge til at passe på os selv.

Når vi snakker om f.eks. grise, køer, høns eller fisk, er udgangspunktet et andet. Her taler vi ikke om borgere, der betaler skat for til gengæld at blive tilbudt ydelser, der gør livet nemmere. I stedet har vi sat en masse dyr i verden, så vi kan få produkter ud af dem. F.eks. i form af kød, mælk, æg, tøj eller underholdning. Når vi taler velfærd er det altså ikke en ekstra ydelse vi tilbyder dem, men ideen om opfyldelse af basale behov. For dyrene kalder vi det velfærd, når en kalv får mere end 12 timer med sin mor, når en so ikke skal være spændt fast i metalbøjler, eller når en kylling får mulighed for at komme udenfor inden udgangen af de få måneder, vi lader dem leve. Men selv så lave velfærdsstandarder kan vi ikke forvente, bare fordi der står ”god dyrevelfærd” på pakken i supermarkedet.

Vi har sat dyrene i verden for at få noget ud af dem, som vi selv kan bruge, og de fabrikslignende forhold de lever under kan aldrig komme i nærheden af den definition, vi bruger, når vi taler om velfærd for os selv. Dyrene i industrien kommer aldrig til at kunne udleve deres naturlige behov, når de samtidig skal fungere som en forretning og som produkter, der skal sælges med en fortjeneste. For selv når de lever under de flotte mærkater, glemmer vi det helt grundlæggende problem: Så længe vi ser dyr som produkter, kommer de til at blive behandlet som produkter.

Et godt liv med en dødsdom

Når vi taler om dyrevelfærd, taler vi ikke om den dag, vi tager dyrenes liv, for at bruge dem som produkter. For den dag, hvor de skal køres til slagterierne, er det som om, at deres status som individer forsvinder. Fra det øjeblik, de bliver læsset ind i transporterne, er de ikke længere dyr, men produkter. Når vi kigger på deres velfærd, glemmer vi den frygteligste dag i deres liv, nemlig den dag, de får taget deres liv fra dem. Vi glemmer den dag, hvor grisene, stadig som børn, bedøves i et CO2-gaskammer, så de med gas oplever smerte i luftvejene, bliver desorienterede og begynder at hyperventilere, indtil de mister bevidstheden. De får halsen skåret over, mens deres hjerte stadig banker, så de bløder ihjel. Eller den dag, hvor tyrekalven bliver skudt med en boltpistol, fordi han ikke producerer mælk. Eller dagen, hvor hans mor bliver skudt med en boltpistol, fordi hendes mælkeproduktion falder. Vi glemmer dagen, hvor hanekyllinger bliver født, og med det samme ender livet i et gaskammer.

Der findes ikke økologiske slagterier. Der findes ikke en god måde at dræbe nogen, der ikke ønsker at dø. Uanset hvor godt et liv vi tror vi kan tilbyde dyrene, falder det til jorden, når vi tager det fra dem, inden de overhovedet bliver voksne. Vi kan ikke tilbyde rigtig velfærd til nogen, vi har planer om at slå ihjel som børn.

De fem friheder og de fem domæner

Der eksisterer to teoretiske rammer til at evaluere dyrevelfærd.

Den første er De Fem Friheder, der blev udviklet af Animal Welfare Committee fra Storbritannien i 60’erne. Den tager udganspunkt i fraværet af lidelse.

1. Frihed fra sult og tørst – let adgang til foder og vand
2. Frihed fra ubehag – give et passende miljø
3. Frihed fra smerte, skade og sygdom – forebygge eller hurtigt diagnosticere og behandle.
4. Frihed til at udtrykke normal adfærd – give nok plads, tilpassede faciliteter til naturlig adfærd og selskab af artsfæller.
5. Frihed fra frygt og lidelse – sørge for trygge forhold, der minimerer stress og angst.

De fem domæner fra 1994 af David Mellor og dr. Cam Reider er en videreudvikling af De Fem Friheder. Den tager udgangspunkt i at sikre dyrene positive oplevelser, hvilket er en mere holistisk tilgang, der anerkender dyrets egen oplevelse af livet. 

1. Ernæring – sikrer tilstrækkeligt, balanceret, varieret og rent vand og foder for at opretholde sundhed og energi.
2. Miljø – behag gennem temperatur, underlag, plads, luft, lugt, stilhed og forudsigelighed.
3. Sundhed – sikrer sundheden gennem fravær af sygdom, skader og smerte, samt godt fysisk helbred.
4. Adfærd – sikrer varierende, nye og engagerende berigelser gennem sanseindtryk, opdagelse, fodersøgning, tilknytning, leg, tilbagetrækning m.m.
5. Mental tilstand – dyret oplever mest positive følelser (glæde, tryghed) frem for negative (smerte, frygt, frustration, kedsomhed).