Dyremishandlingsbenægtere: Men det er jo ikke danske øremærker

Er det ikke på tide, at ordet ‘Dyremishandlingsbenægter’ introduceres i sproget?

Ganske ofte er der en dyremishandlingsbenægter, der nægter at tro på, at de billeder og videoer af veldokumenteret dyremishandling, der vises på Dyrenes Detektiv, er fra Danmark. Men det er det. Og det kan dokumenteres, da det er myndighederne, der har lavet billederne og videoerne under kontrolbesøg de har foretaget. Og det er dem, der har sendt dokumentationen til Dyrenes Detektiv. Det kan bevises i retten, hvis vi skulle komme dertil.

At benægterne ikke tror på, at det er i Danmark dyr behandles så dårligt, har den logiske betydning, at de trods alt anerkender, at det ER dyremishandling. Men de nægter at tro på, at det foregår i dejlige Danmark, hvor vi da er alt for ordentlige mennesker, til at behandle dyr på den måde. Eller også er det lobbyister eller trolls fra landbrugslobbyen, der ønsker at så tvivl.

For at virke troværdige og faglige, så kommer de med falske postulater, som kan være ‘Det er ikke danske øremærker’, ‘Det er ikke dansk staldinventar’, ‘Sådan behandler vi altså ikke dyr i Danmark’, eller alt muligt andet øregas.

Men det er fra Danmark. Og det kan vi dokumentere.

Sådan kan det dokumenteres at det er fra Danmark

Efter anmodning om aktindsigt, så sender Fødevarestyrelsen en dyrevelfærdsrapport, der blandt andet indeholder sagsnummer, CHR nummer, dato og en beskrivelse af Fødevarestyrelsens observationer og sanktioner. Derefter anmoder jeg om billeder og videoer for det pågældende sagsnummer. I parentes bemærket er det ikke alle sager, der har tilknyttet billeder eller video. CHR nummeret bruges til at finde besætningens placering, størrelse og ejere.

Det er godt forsøgt, men vi har styr på dokumentationen.

Herunder er tre links til sager fra Danmark

Hovedgård ved Horsens: Hjernebetændelse, blodøre og udskudt endetarm: Seks grise blev aflivet lige inden grisetransporten

Aabenraa: Svinefabrik: Grisene kunne ikke få fat i halmen, da det var blokeret bag plastik og træblokke

Hadsten: Fødevarestyrelsen: Seks søer for store til at kunne være i boksene

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *