Regeringsgrundlaget 2026: Hvad betyder det for dyrene?

Der er flere gode ting for dyrene, eller rettere for grisene, i regeringsgrundlaget. Det er langt bedre end man kunne have håbet, og det er langt bedre end nogensinde før. Når det er sagt, så er der ikke ændret noget fundamentalt for dyrene i mine øjne. Dyrenes Detektiv arbejder for dyrs frigørelse, og for, at dyr en dag bliver betragtet som individer, og ikke produktionsenheder. I det henseende er der reelt ikke sket noget. Dyr vil stadig i lige så høj grad være betragtet som produktionsenheder, der slås ihjel, kun få måneder gamle.

Og så er der Lars Løkke Rasmussens Grisefirepart, der bestemmer hvordan alle de gode tiltag skal udføres, og bidrager med en stor usikkerhed omkring, hvad der kommer til at ske. Alligevel kan det vise sig at være en mærkedag, da der er sket nogle principielle ændringer, der potentielt kan få betydning på sigt. Men det er stadig ret usikkert, da vi slet ikke er i mål. Og derfor er det vigtigt, at dyrebevægelsen, dyrevenner og aktivister fortsætter, og ligefrem øger presset for dyrene, da vi nu endelig har fået det vindue til at skabe den forandring, vi har knoklet for. Hvor længe vinduet står åbent ved vi ikke, så det er lige nu, vi skal vise Regeringen, at vi mener det.

Grisene er allerede nævnt i indledningen på side 2

På side 2 i indledningen til regeringsgrundlaget står der: “dyrevelfærden for grisene skal forbedres markant.” Grisenes dyrevelfærd er for første gang helt fremme i et regeringsgrundlag. Det er på grund af svinevalget under Folketingsvalget i 2026, og på grund af den folkelige bevægelse for grisene, der er skabt. Det viser, at hvis vi er mange nok, så kan der ske samfundsforandringer og forbedringer for dyrene. Og det selvom det for kort tid siden så ud til, at det aldrig ville blive bedre. Dyrevelfærden for de andre dyr er ikke nævnt, så den mener Regeringen tilsyneladende ikke skal forbedres, selv om den trænger lige så meget til det.

Danmarks første Dyrevelfærdsminister

Noget af det vigtigste er måske, at Danmark for første gang har fået en dyrevelfærdsminister. Før var dyrevelfærd underlagt Fødevareministeren. Dyr var ifølge regeringsstrukturen per definition en fødevare. Det er ikke længere tilfældet. Nu er et dyr et dyr. Det kan vise sig at blive vigtigt på sigt.

Fødevareministeriet forsvinder helt, og dets ansvarsområder placeres i andre ministerier.

Regeringen skriver, at de vil sikre en reel overholdelse af dyrevelfærdsloven. Det tror jeg ikke på, at de reelt mener, da det vil lukke det animalske landbrug. Og det er ikke det, Regeringen ønsker. I Dyrevelfærdslovens § 2 står der, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Det kommer ikke til at ske i denne regeringsperiode, at dyr beskyttes bedst muligt mod smerte og lidelse.

De vil også gennemføre en akutplan for dyrevelfærd, hvor kontrollen, regelefterlevelsen og sanktionerne styrkes markant. De skriver, at det er en akutplan, så det skal bare gå stærkt. Det er meget positivt, at kontrollen, regelefterlevelsen og sanktionerne skal forbedres markant. Dyrenes Detektiv har brugt oceaner af tid på netop dette område, og det lovområde er en juridisk katastrofe. Men lad os se hvordan det udfoldes i praksis. Djævlen ligger jo i detaljen, og jeg kan godt være meget skeptisk over, om der kommer til at ske noget, eller i hvert fald nok, på dette punkt.

Regeringen skriver også, at omfanget af undtagelser, dispensationer mv. i lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger skal reduceres, sådan at lovens bogstav efterleves i praksis. Det betyder, at loven bogstavelig talt skal overholdes. Og i dag brydes den systematisk af dyrelandbruget. Det ville være genialt og på tide, hvis loven blev overholdt. Lige nu udvandes Dyrevelfærdsloven i bekendtgørelser, og faktisk i endnu højere grad, i vejledninger. Endda også i selve loven. Den mest præcise måde at beskrive det på er, at noget, der er ulovligt i Dyrevelfærdsloven, bliver lovliggjort andre steder i lovgivningen.

For at se hvor meget Regeringen egentlig mener det, så vil Dyrenes Detektiv foreslå, at starte med at fjerne undtagelsen til Dyrevelfærdslovens paragraf 4. Paragraf 4 forbyder seksuel omgang og seksuelle handlinger med dyr, men paragraffens styk 2 lovliggør det, hvis der er en berettiget grund, hvilket loven mener, at der er i dyrelandbruget.

Dyrevelfærdskontrollerne flyttes til Justitsministeriet

Noget der har Dyrenes Detektivs særlige opmærksomhed er dyrevelfærdskontroller. Det er dem, jeg har søgt aktindsigt i gennem flere år. De hørte både under Fødevareministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart. Den del, der hørte under Fødevareministeriet, er dem, der kan give sanktioner i form af indskærpelser og en sjælden gang politianmeldelser. Det er dem jeg har brugt mest tid på, og dem, der var grundlaget for den første episode i TV 2 dokumentar-serien ‘Hvem passer på grisene’. De vil fremover høre under Justitsministeriet. Det er positivt, og det bliver spændende, at se om Justitsministeriet bliver bedre til at lave kontroller, end Fødevareministeriet var.

Den del, der hører under Grøn Trepart, er konditionalitetskontrol i forbindelse med EU-landbrugsstøtte og økologitilsyn. Det er dem, der kan føre til, at der trækkes i landbrugsstøtten. De bliver formentlig stadig i Ministeriet for Grøn Trepart, der omdøbes til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd. Men jeg er i tvivl om dette punkt, da Rigsrevisionen tidligere på foråret anbefalede at lægge kontrollerne sammen.

Borgerforslaget er indskrevet i regeringsgrundlaget

I januar 2026 fik Borgerforslaget mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven de fornødne 50.000 støtter på få dage. Det handler om, at svineproduktionen på fire punkter skal overholde dyrevelfærdsloven. Det er nu skrevet ind i regeringsgrundlaget, hvilket er lidt af en sejr, da borgerforslag typisk plejer at blive nedstemt i Folketingssalen.

Det er disse fire punkter:

• Sikre, at ekstremavl i griseproduktionen forbydes
• Sikre at forbuddet mod halekuperinger reelt overholdes
• Sikre at fiksering af søer omkring faring og diegivning fuldt udfases
• Der indføres krav om forøget plads og rodemateriale

Ekstremavl og ammesøer

Ekstremavl er ikke helt præciseret i Regeringsgrundlaget, men hvis man bruger en definition, som Dyrenes Beskyttelse har brugt, så betyder det, at søerne avles til at føde flere grise end de selv kan tage sig af, i forhold til at give dem mælk. Dem, søerne ikke selv kan tage sig af, får mælk hos en ammeso. Ammesøer eksisterer på grund af ekstremavl, så hvis der er brug for ammesøer, så er der ekstrem avl. Det ville derfor give mening at forbyde ammesøer sammen med forbuddet om ekstrem avl.

Ekstrem avl er mere end antallet af fødte smågrise. Det er også grisenes tilvækst, altså hvor hurtigt de vokser. Og de vokser hurtigt. Når grise vokser med 1 kg om dagen fra de vejer 30 kg til 100, så er der i den grad tale om ekstrem avl.

Rutinemæssig halekupering

Rutinemæssig halekupering har været forbudt i EU i omkring 30 år. Alligevel halekuperes omkring 95% af grisene i Danmark. Halekupering er tilladt, hvis der er problemer med halebid i en besætning, og hvis der laves en halekuperingshandleplan. Men de handleplaner Dyrenes Detektiv har set, er tydeligvis ren proforma, for der er sjældent en reel handleplan i handleplanen. Det er typisk et meget simpelt skema, hvor der sættes et par krydser. Og svineproducenterne har ingen intentioner om at gøre noget ved handleplanerne, da det er det samme skema der bruges år efter år.

Fiksering af søer

Fiksering af søer omkring faring og diegivning skal udfases. Selvfølgelig, da de er et brud på Dyrevelfærdsloven. De Danske Svineproducenter fortæller i disse dage, at det allerede er besluttet at fiksering af søer stoppes, og at det er fuldt indført fra 2041. Det er dog ikke korrekt, da de nye regler stadig vil tillade fiksering omkring selve faringen. Godt forsøgt, Jeppe.

Øget plads og rodemateriale

Regeringen vil give grisene øget plads. Hvor meget mere plads vil de give? De Radikale sagde under valget, at grisene skulle have dobbelt så meget plads. Det vil så være, at gå fra 0.65 m2 til 1.3 m2 for en gris på 100 kg. I Sverige, som af en Folketingskandidat blev fremhævet som et slaraffenland for grise, er pladskravet 0.95 m2. Dem vil vi altså overhale, hvis de Radikales ønske bliver indfriet. Det er selvfølgelig slet ikke nok, og grisenes naturlige behov vil ikke kunne blive dækket af så få kvadratmeter.

I forhold til rodemateriale, så er der allerede krav om det. Det sker blot ofte, at det ikke overholdes. Fødevarestyrelsen ser så igennem fingre med det, og giver en indskærpelse. I øvrigt er rodematerialet ofte en træpind i et plastikrør. Til deling. Det er arrogant at give de intelligente individer en træpind til deling.

Den tidligste fravænning er blevet tilføjet i Regeringsgrundlaget

Og derudover er der tilføjet et femte punkt, der handler om at sikre, at grise tidligst fravænnes mindst fire uger efter fødslen, uden mulighed for undtagelser. I dag er der mulighed for undtagelsesvis at fravænne efter tre uger, hvilket typisk er det tidspunkt, hvor grisene konsekvent fravænnes (eller frarives) deres mor, eller den ammeso, de har diet ved.

Implementeringen af disse punkter drøftes som led i grisefireparten. Se nedenfor, om det er godt. Det er afgørende hvordan det implementeres, og man kan godt frygte, at det bliver en skuffende affære. Dyrenes Detektiv sætter sin lid til, at Regeringen lever op til de forventninger, de har stillet i vente. Regeringens ambition er, at forbuddet mod halekuperinger er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2030, samt at forbud mod ekstremavl er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2035.

Grisefireparten skal være klar om seks måneder. Men lad os nu se.

I regeringsgrundlaget er det skrevet, at der skal være en omfattende omlægning af den eksisterende griseproduktion. Der er et langsigtet mål om, at dansk griseproduktion primært opdrætter de grise, der spises i Danmark, eller som slagtes og forædles i Danmark inden eksport. Og eksporten af levende smågrise skal reduceres. Der står dog ikke noget om, hvor meget det skal reduceres, så dette punkt skal der holdes øje med. Jeg havde håbet på en ambitiøs reduktion med en klar målsætning.

Regeringen ønsker at gennemføre den omlægning i et bredt samarbejde med blandt andre landbruget, og natur-, dyre- og miljøorganisationer. Det vil ske med Lars Løkke Rasmussens grisefirepart. Som udgangspunkt afsættes et halvt år til fireparten, og såfremt det ikke lykkes at indgå en aftale med de relevante parter, er regeringen parat til politisk at tage de nødvendige initiativer til at omlægningen gennemføres. Den sidste formulering er fyldt med lufthuller. Det kunne i princippet være baseret på frivillige aftaler. Det er klart, at det skal være bindende aftaler, ellers kommer der ikke til at ske noget. Det har vi set mange gange tidligere. Lad os også se om Regeringen virkelig kun giver seks måneder til det arbejde, og om de mener det, når de skriver, at de er klar til at tage de nødvendige politiske initiativer, hvis det kræves.

Jeg er nok ikke synderligt optimistisk omkring denne grisefirepart. Men jeg er villig til at lade mig overraske.

I dag eksporteres omkring 90% af de grise, der fødes i Danmark. Omkring halvdelen er som levende smågrise, og den anden halvdel som slagtede uforædlede grise. Det skal ifølge Regeringen ændres til at grisene enten slet ikke fødes i Danmark eller at de forædles inden de eksporteres. Det vigtige er, at så mange som muligt ikke kommer til at blive født i Danmark. Men jeg kan godt frygte, at der ikke kommer til at ske noget.

Stop for udvidelse og nyetablering af svineproduktioner

I forlængelse af arbejdet i fireparten giver kommunerne hjemmel til at afvise udvidelser og nyetablering af svineproduktion ud fra en helhedsvurdering, der bl.a. omfatter konsekvenser for natur, miljø og naboer. Dette punkt er vigtigt, men lad os se hvordan det udføres i praksis.

Dyrevelfærd skal have betydning for EU-landbrugsstøtte

Hektarstøtten skal i højere grad baseres på om det animalske landbrug bidrager til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, renere drikkevand og bedre dyrevelfærd. Det er positivt, men som så mange gange før, så handler det om, hvordan det udføres i praksis.

Hvad så nu?

Dyrenes Detektivs perspektiv på Regeringsgrundlaget er, at vi har fået bedre grisevelfærd indskrevet. Vi har fået et vindue til at få tingene til at ske. Det er første gang nogensinde, at vi er i den situation. Men intet kommer til at ske af sig selv. Ikke en eneste gris har fået det bedre siden Regeringsgrundlaget blev skrevet. Det er op til os, at få det til at ske. Vi skal ikke tænke, at vi er i hus. Tværtimod skal vi fortsætte kampen, og presse på. Regeringen handler kun, hvis der fortsat er et folkeligt pres. Så vi skal presse endnu mere på end vi hidtil har gjort. Og selv om jeg nok lyder meget pessimistisk, så er der trods alt en åbning. Og der er et håb. Og det skal vi bruge.