Folketingskandidat fra Venstre: Bryder dyrevelfærdsloven når han fravænner pattegrise for tidligt.

FOLKETINGSVALG: I dag bringer Politiken en artikel om for tidlig fravænning af pattegrise på danske danske svinefabrikker. Ved at forkorte fravænningsalderen kan man have flere søer på besætningen og på den måde producere flere grise. Dyrenes Detektiv har videresendt aktindsiger fra Fødevarestyrelsen til Politiken, og det er stort, når et af de største danske nyhedsmedier rent faktisk skriver om den skjulte dyremishandling man sender til dem. Derfor tak til journalisterne på Politiken. Der er dog en detalje de ikke skriver om, som jeg synes er relevant. Især her op til Folketingsvalget, der jo er blevet et svinevalg.

Folketingskandidat fra Venstre

Den ene af de tre svineproducenter Politikens artikel bygger på er Folketingskandidat fra Venstre. Det er Torben Lyngsøe Povlsen, der stiller op for Venstre på Fyn. Vi skylder vælgerne, at fortælle hvem det er, de stemmer på.

Ville det være helt ved siden af, at sige at Venstre ved du, hvor du har? Det var deres slogan for år tilbage. Og vi ved, at Venstre har du i et tæt forhold med Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter.

Hvad er det så Torben Lyngsøe Povlsen har gjort for at forbryde sig imod dyrevelfærdsloven?

I grise-bekendtgørelsen står der, at man tidligst må fravænne pattegrise fra deres mødre når de er 28 dage gamle dage. Dog gives der mulighed for at fravænningen sker allerede efter 21 dage, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe pattegrise. Det er typisk det sidste der sker på svinefabrikkerne. Dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen skrev om fravænning i et debatindlæg, og at vi i stedet burde kalde det for en ’frarivning’, idet der ikke er tale om, at hverken pattegrisen eller soen kan nå at vænne sig til den nye situation. At vænne sig til noget tager tid.

Under frie forhold er smågrisene helt fravænnede i en alder af 105-120 dage. Og fravænningen sker gradvist.

30% af pattegrisene blev fravænnet for tidligt

Fødevarestyrelsens kontrollanter foretog en stikprøvevis gennemgang af ammesøerne på hans svinefabrik med omkring 800 søer og 5.000 smågrise på Fyn den 9. december 2025. Og her fandt de 6 tilfælde af ammesøer ud af 20 kontrollerede ammesøer, der hver havde fået fravænnet 13 eller 14 pattegrise tidligere end dag 21. Det er altså 30% af grisene der blev for tidligt fravænnet. De blev fravænnet mellem dag 18 og dag 20. Det er et klart brud på grise-bekendtgørelsen, og det straffes med bøde eller med fængsel. Det kræver dog, at Fødevarestyrelsen melder producenten til politiet. Det gjorde Fødevarestyrelsen ikke. Link til Fødevarestyrelsens kontrolrapport.

Det drejede sig om disse søer:

So nr. 8881

So nr. 8880

So nr. 8867

So nr. 8247

So nr. 8583

So nr. 8858

Herunder er alle billederne fra kontrollen. De er taget af Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-206646

Dyrenes Detektiv har spurgt Venstre om sagen, men de er ikke vendt tilbage.

Læs også...

2 Responses

  1. Bodil Hessellund siger:

    Hvem skal jeg stemme på for at hjælpe?

    • Hej Bodil, hvis du vil stemme for dyrene, så er min prioriterede anbefaling: Alternativet, Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre.

      Min personlige favoritkandidater:

      På Sjælland anbefaler jeg Valentina Crast fra Å, i København Carl Valentin fra SF eller Franciska Rosenkilde fra Å, i Nordsjælland Helene Brydensholt fra Å, i Københavns Omegn Signe Wenneberg fra Å, på Fyn Linda Frølund fra Å, i Nordjylland Anna Bjerre fra Å.

      Jeg håber det hjælper.

      Mvh Stefan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *