Vi har haft vores afsløringer i:
TV2DRPolitikenInformationTV 2 FynJyllands-PostenBTFyens Stiftstidende

Kvier står i lort på dyrefabrik med to hjerter i Nordjylland

Kvier står i lort, og staten godkender det som god dyrevelfærd med to hjerter.

Er det nok til at miste tilliden til statens dyrevelfærdsmærke? Hvis ikke, så kan Dyrenes Detektiv anbefale at dykke ned i de andre sager om vanrøgt på dyrefabrikker med dyrevelfærdsmærker. Vores anbefaling er klar: Boykot hele dyrelandbruget.

Det var på en dyrefabrik, i Dronninglund i det nordlige Jylland, med to hjerter i det statslige dyrevelfærdsordning, hvor kvier stod i afføring. Fødevarestyrelsen observerede det, da de var på dyrevelfærdskontrol på dyrefabrikken den 27. oktober 2025. De optog en video af det. Se den herunder.

Det var på en såkaldt slagtekalvebesætning med 185 kreaturer, som dyrene så smukt kaldes af myndighederne. 55 af dem var under 6 måneder. Slagtekalvebesætninger har en forretningsmodel baseret på, at kalve sendes til slagteriet, når de er 11-12 måneder det gamle. De kan endda være endnu yngre. Det fremgår af Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrsregister, at de er 11-12 år på denne dyrefabrik i Dronninglund i Nordjylland.

De fleste er klar over, at kalve er børn, når de slagtes og spises. Alligevel er der mennesker der spiser dem. Det er ufatteligt, at der findes mennesker, der er så slukkede i hjertet, at de kan få sig selv til det. De færreste ved, at grise og kyllinger også er børn, når de slagtes. Grise er seks måneder og kyllinger kun er 1-3 måneder.

En række af dårlige undskyldninger

På dyrevelfærdskontrolbesøg må myndighederne lægge ører til den ene dårlige undskyldning efter den anden. Og nogen af dem skriver de faktisk ned i kontrolrapporten. Kontrollanterne blev ikke snydt for det på denne kontrol. Læs dem her:

  • Tagrendekonstruktionen kan ikke tage alt vandet, så derfor står kvierne i 5-7 centimeter lort. Vi får det fikset senere.
  • I tre hold med kreaturer manglede der en kobørste. Den var lige faldet ned. For alle tre hold på en gang. En sådan kobørste bruges til hudpleje.

Loven gælder ikke for dyrefabrikkerne

Dyrefabrikken fik en indskærpelse. I dyrevelfærdsloven står det ellers tydeligt skrevet, at det skal give bøde eller fængsel. Men når det kommer til dyrefabrikkerne, så følges loven ikke.

Stemningsbilleder fra dyrefabrikken taget af Fødevarestyrelsens kontrollant.

Læg mærke til at alle dyrene er spærret inde på denne “gård” med to dyrevelfærdshjerter.

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-178590 – Dato for kontrollen: Den 27. oktober 2025.

Billeder er taget og video er optaget af Fødevarestyrelsen.

Støt Dyrenes Detektiv

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klik på ikonerne og se virkeligheden for dyrene