Mere end 20.000 kyllinger dør hvert år i én stald med statsstøttet dyrevelfærdsmærke

BEMÆRK: ARTIKLEN ER OPDATERET EFTER POLITIANMELDELSE

De Danske Svineproducenter har politianmeldt Dyrenes Detektiv. De forsøger at retsforfølge os for at bryde GDPR-reglerne. Det er et åbenlyst og desperat forsøg på at bruge politiets ressourcer som et værktøj til intimidering, så offentlighedens fokus fjernes fra de systematiske svigt bag staldmurene.

Vi har i dag opdateret denne artikel og fjernet det bynavn og CHR-nummer der stod i artiklen. Ikke fordi vi ryster på hånden over for industriens pressionsværktøjer, men fordi Dyrenes Detektiv handler om dyrene og kampen for dyrenes frigørelse – ikke præcist hvor i Danmark det sker.

Udnyttelsen og undertrykkelsen af levende væsner er strukturel og systematisk. Ved at fjerne stednavn punkterer vi svineproducenternes juridiske afledningsmanøvre. Tilbage står det, de frygter allermest: De rå, uomstødelige fakta om systemets overgreb. Kampen for dyrene fortsætter ufortrødent.

I en slagtekyllingebesætning mærket med ét hjerte i Dyrevelfærdsmærket, dør hvert år over 20.000 kyllinger – allerede inden de når slagteriet.

Besætningen blev kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og dødeligheden i stalden var 7,43 %, og den gennemsnitlige dødelighed over de seneste tre hold er beregnet til 4,47 %.

Over 1.600 døde kyllinger – pr. hold

Ved hvert hold indsættes omkring 56.000 kyllinger, og med omkring otte årlige rotationer betyder det, at der i gennemsnit dør mere end 2.500 kyllinger pr. hold. På et år svarer det til omkring 20.000 døde kyllinger i én enkelt stald.

Der er tale om systematisk dødelighed, som ifølge producentens egne optegnelser fordeler sig således:

• Rotation 202408: 7,43 % døde
• Rotation 202407: 3,69 % døde
• Rotation 202406: 2,29 % døde

Det giver en gennemsnitlig dødelighed på 4,47 %.

Lys og luft svigter – og det samme gør systemet

Ved kontrolbesøget den 27. januar 2025 kunne producenten ikke fremvise det lovpligtige lysprogram. Han forklarede, at han havde slukket det for at “teste”, om kyllingerne fik færre hudbetændelser. Det er et direkte brud på reglerne.

Samtidig viste målinger, at ammoniakkoncentrationen var 29 ppm – langt over grænsen på 20 ppm. Det betyder, at kyllingerne opholdt sig i en luft, som svier i næsebor og øjne. Fødevarestyrelsen udstedte indskærpelser, men konsekvenserne er begrænsede: én gebyrbelagt kontrol – og ellers fortsætter produktionen som før.

Et dødsdomsmærke i forklædning

Hvordan kan en besætning med årligt 20.000 døde dyr og gentagne regelbrud stadig være en del af Dyrevelfærdsmærket? Det er et systemisk spørgsmål – og et afslørende et af slagsen.

For mærket er ikke en garanti for dyrevelfærd. Det er en del af en statsstøttet forbrugertaktik, hvor industrielle dødsfabrikker får lov at sætte et hjerte på deres produkter, mens dyrene kvæles i ammoniak, lever uden mørke og dør i tusindvis, længe før slagteriet.

Denne produktion er ikke “bedre dyrevelfærd”. Det er bare velkoordineret lidelse med en offentlig blåstempling.

Artiklen er baseret på kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen modtaget via aktindsigt. Kontrollen blev udført 24. januar 2025. Sagsnummer: 2025-11-721-203276