Kontrol 2022 – Besætning – 2,450 Svin – Hjørring
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-10-721-114538
Dato for kontrol: 23/03/2022
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 2,450
Årsag til kontrollen: NULL
By: Vrå / Hjørring
Besætningens CHR nummer: 17382
Virksomhedens CVR nummer: 38765515
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Uanmeldt, opfølgende veterinærkontrol på indskærpelse givet vedrørende håndtering af syge- og tilskadekomne grise ved kontrolbesøg d. 14. december 2021. Retssikkerhedsblanket er udleveret og gennemgået ved kontrollens start. Til stede ved kontrollen var: Driftsleder Ib Jensen samt embedsdyrlæge Anne Kloster (FVST) Godkendelse m.v.: Der vejledes om at oplysninger om bruger eller ejers CVR eller CPR-nummer, mobiltelefon- og telefonnummer samt e-mailadresse og praksisnummer på den tilknyttede dyrlægepraksis skal føres ajout senest 7 dage efter, der er sket ændring i oplysningerne.
Følgende er konstateret: Ved opslag i CHR registeret er hverken bruger eller ejers mobiltelefonnummer eller e-mail påført. Drift og indretning: Det indskærpes, at indtil afhentning skal døde produktionsdyr opbevares på en måde der sikrer dem mod ådselædende dyr og under sådanne forhold at opbevaringen ikke udgør risiko for smittespredning.
Følgende er konstateret: på bagsiden af ejendommen ligger et dødt slagtesvin ved udleveringsrampen. Der er tydelige tegn på ådselsædning idet et støre område på dyrets bagpart mangler. bidsår og hakkemærker er friske. Dyret er stift og koldt og det vurderes at det har ligget der i mindst 5-7 timer. Der er optaget billed- og videodokumentation. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Den er nok lagt ud i går. Ham der har tilset grisene i går aftes har nok ikke fået den kørt væk.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden/fremsendt.
Dyrevelfærd besætning:
Følgende er kontrolleret: Staldafsnit 1, 2 og 5 samt sygestald. Der er i alt ca. 1400 grise på ejendommen fordelt på disse staldafsnit. Resten af staldene står tomme. Grise kontrolleret stikprøvevist.
Følgende er kontrolleret uden anmærkninger: Sygestald: Her er kun 2 stier i brug. Stald 5. Der ses i 2 stier at overbrusningen drypper på gulvet. Drøftet med driftsleder at grise skal have adgang til tørt leje. Driftsleder oplyser at de er opmærksomme på dette. Stald 1. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: I stald 2 sås i første sti til venstre i første boks på venstre side 1 slagtesvin der er mærket med grøn farve. Dyret er moderat halt på højre forben og går i en almindelig sti med flere andre dyr. Grisen er meget beskidt på den hele den ene side af kroppen, som tegn på at den ligger mere ned, men den rejser sig selv om bevæger sig rundt i stien. Det drøftes at grisen grundet dens halthed har behov for blødt leje. Dyret bliver straks flyttet under kontrollen. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Ib oplyser at den spiser fint og at de holder øje med den og den er i behandling. I første boks til højre for døren går 1 gris med rektalprolaps. Grisen går i en sti for sig selv, uden blødt leje, men rejser sig selv, er nysgerrig og spiser under kontrollen. Ib oplyser at den har gået der siden mandag og er i behandling. Kommer den sig ikke hurtigt vil den blive aflivet. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Vi får lagt en måtte ind til den. Der er optaget billeddokumentation.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden. Opfølgende kontrol er gebyrbelagt. Faktura fremsendes særskilt. Kontrolrapporten sendes til e-boks efter aftale med driftsleder.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
