Danske Svineproducenter vil hemmeligholde dyremishandling for offentligheden

Svinebosserne ved, at sandheden om dyremishandlingen i deres stalde er et problem for branchen. Derfor ønsker de at hemmeligholde den. De er afhængige af, at offentligheden ikke ved, hvad der sker på deres svinefabrikker.

Effektivt Landbrug skriver, at Foreningen Danske Svineproducenter fremover vil opfordre deres medlemmer til at sige nej til, at Fødevarestyrelsen optager billeder og videoer under kontrolbesøg i staldene. Det gør de, forbi billede- og videomateriale er en fantastisk kilde til at afsløre systematisk dyremishandling i de danske svinefabrikker.

Foreningen anbefaler, at landmænd beder kontrollanterne dokumentere deres hjemmel skriftligt, hvis de insisterer på at medbringe udstyr, skriver Effektivt Landbrug. Foreningen bruger argumentet om, at billederne kun viser et øjebliksbillede, så det kan jo nok ikke kan være så slemt, og dermed ikke bruges til noget. Til det vil Dyrenes Detektiv i stedet foreslå, at få flere kontroller på alle besætninger, med flere video- og billedeoptagelser, og at videoovervågning installeres på alle besætninger. På den måde får vi bedre dokumentation.

Dyrenes Detektiv har brugt billede- og videomateriale fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i blandt andet svinestalde. Materialet har vist sig at være virkelig effektivt. Det skabte fundamentet for den første ‘Hvem passer på grisene?’, som fortsattes med ‘Hvem passer på grisene 2’, der førte til den grisedebat, der har kørt siden november 2025, og resulterede i svinevalget.

Så det er klart, at svineindustrien ønsker at få stoppet optagelserne under kontrolbesøgene. Det er naturligvis forventet, at svinebranchen vil mørklægge alt, hvad dyrene oplever, da de er afhængige af, at dyrene mishandles og vanrøgtes.

Dyrenes Detektiv foreslår mere gennemsigtighed

Dyrenes Detektiv forslår det modsatte. Vi ønsker gennemsigtighed for dyrenes skyld. Helt konkret foreslår vi følgende:

  • Det bliver obligatorisk at lave video- og billededokumentation på alle dyrevelfærdskontrolbesøg
  • Denne dokumentation skal lægges ud på en offentlig hjemmeside, så journalister, politikere, organisationer, borgere, m.fl. har let adgang til materialet.
  • Der installeres videoovervågning i alle stalde og staldafsnit.
  • Der laves en whistlerblowerbeskyttelse, så medarbejdere, håndværkere, besøgende og andre kan indberette om vanrøgt af dyr i det animalske landbrug.
  • Alle besætninger i det animalske landbrug skal kontrolleres mindst en gang om året.
  • Fødevarestyrelsen skal håndhæve lovgivningen, og derved politianmelde alle besætninger, der ikke overholder dyrevelfærdsloven.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *