Kontrol 2022 – Besætning – 8,500 Svin – Lemvig
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-10-721-119541
Dato for kontrol: 19/09/2022
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 8,500
Årsag til kontrollen: LBST: KO opfølgning
By: Lemvig / Lemvig
Besætningens CHR nummer: 56507
Virksomhedens CVR nummer: 29304823
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Gebyrbelagt opfølgende kontrol som følge af Landbrugsstyrelsens kontrol fra den 9. november og 21 december 2021. Tilstede: Besætningsejer Torben Hauskov og embedsdyrlægerne Mihaela Gogu og Karen Jensen.
Følgende er kontrolleret: Stikprøvekontrol i fravænningsgrisebesætning med cirka 8500 fravænningsgrise.
Dyrevelfærd besætning: Stikprøvevis kontrol af dyrene i staldafsnit 1,3,4,5,6,8 og 9. Der er kigget ind i staldafsnit 2, 7 og 10. HÅNDTERING AF SYGE OG TILSKADEKOMNE DYR Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: I stald 9 i første sti t.v. gik en fravænningsgris med et varmt ikke fast blodøre i højre øre. Det var varm, ømt og målte cirka 5×10 cm. Øret hang tungt ned foran højre øje. Grisen gik i en almindelig sti sammen med andre grise. Jævnfør medicinoptegnelsen på tilhørende stalddør var der udelukkende behandlet mod Lawsonia og der ikke registreret anvendt smertestillinde medicin. Derudover fandtes to andre fravænningsgrise i samme staldafsnit med blodøre af mindre størrelse. Foto haves. I stald 1 gik en fravænningsgris med hævet højre forknæ, som var støttehalt. Grisen gik i en sti uden blødt underlag. Jævnfør medicinoptegnelsen på tilhørende stalddør var der udelukkende behandlet mod Lawsonia og der ikke registreret anvendt smertestillinde medicin. De to nævnte grise skulle have været sat i sygesti med blødt underlag. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Jeg er klar over, at de skulle have været i sygesti.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. OPFØLGNING PÅ DEFEKTE SPALTER OG BETONGULV Der er foretaget udbedring af betongulvene ved drikke og ædetrug i stierne i stald 6, og der er foretaget stikprøvekontrol af defekte spalter. Ingen anmærkninger. – VEJLEDNING OM BROKSÆKKES STØRRELSE: Der blev vejledt om, at grænsen for hvad der regnes som et stort brok hos grise og som bevirker, at de skal i sygesti, relaterer sig til grisens størrelse jf. vurderingen i nedenstående retningslinje fra “Fødevarestyrelsensn vejledning til kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger”, som medsendes; * Broksække større end ca. 6 – 10 cm hos smågrise med en legemsvægt på ca. 15 – 35 kg er store brok. * Broksække større end 15 cm for slagtegrise i den sidste del af opfedningsperioden er store brok. Der sås enkelte fravænningsgrise i almindelige stier med brok, som nærmede sig grænsen for, hvornår et brok regnes for stort, men de konkrete tilfælde af brok blev vurderet som værende under grænsen. – VEJLEDNING IFT. TØRT LEJE Der er vejledt om, at grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig.
Følgende er konstateret: I stald 5 og 6 var der enkelte stier med beskidte grise og vådt betongulv. VEJLEDNING IFT. RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Der er vejledt om, at alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Følgende er konstateret: Der var adgang til manipulerbar foderautomat og trærafter, men der var kun en træpind til 60 grise. Det blev oplyst, at der gives halm både på gulv og i høhæk, men på kontroltidspunktet ses kun enkelte strå. Der er henvist til Fødevarestyrelsens vejeldning om beskæftigelses og rodematerialer, hvoraf det fremgår, at i en typisk sti med 10-18 dyr anses eksempelvis to stykker træ, to grene, to blokke af sammenpresset materiale (f.eks. halm, savsmuld eller spagnum), to lodrette holdere, to reb eller to spanske ryttere tildelt på gulvet for at være tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale. – Medicin besætninger: Stikprøvevis kontrol af opbevaret medicin og medicinoptegnelser. OPFØLGNING PÅ HÅNDTERING AF AFFALD FRA MEDICINANVENDELSE Det indskærpes, at receptpligtige lægemidler til dyr efter ordineringsperiodens udløb kategoriseres som medicinaffald, idet det ikke lovligt kan opbevares.
Følgende er konstateret: Der blev fundet en flaske Melovem med udløbet holdbarhedsdato, som ligeledes ikke var genordineret. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Den havde jeg ikke set.
Indskærpelse medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Kontroltiden omfatter både fysisk tilstedetid og tiden til at skrive kontrolrapporten. Faktura sendes særskilt.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
