Kontrol 2025 – Besætning – 1,758 Kvæg – Holstebro

Kontrol 2025 – Besætning – 1,758 Kvæg – Holstebro

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-95698

Dato for kontrol: 16/06/2025

Dyreart: Kvæg / 

Antal dyr: 1,758

Årsag til kontrollen: Udpegning – Risikobaseret

By: Holstebro / Holstebro

Besætningens CHR nummer: 54032

Virksomhedens CVR nummer: 32593631

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Varslet kontrolbesøg i malkekvægsbesætning. Til stede ved kontrollen: Driftleder Thomas Kjær (hele kontrollen) og ejer Anders Nørgård (i slutningen af kontrollen) og fra FVST embedsdyrlæger L. Mathiasen og I. Jensen. I følge CHR består besætningen af: 887 køer, 821 kvier og 10 handyr. Der er samdrift med CHR 54030, det oplyses, at der er opstaldet ca. 90 lakterende køer. Besætningen har sundhedsrådgivningsaftale tilvalgsmodul 2 med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse. Alle staldafsnit er stikprøvevis kontrolleret, derudover er mælkeopbevaringsrum, robotter og medicin kontrolleret. Det oplyses, at ca. 32 kvier er på græs omkring den anden ejendom, disse er ikke kontrolleret. – Hygiejne: Kontrolleret hygiejne, herunder mælkehygiejne: Det indskærpes, at umiddelbart efter malkningen skal mælk og colostrum anbringes på et rent sted, der er indrettet og udstyret, så kontaminering undgås. Det vil sige, at såfremt mælketanken er placeret udendørs, er der beskrevet og dokumenteret, hvorledes mælken beskyttes mod forurening, temperaturstigninger eller andre kvalitetsforringelser.

Følgende er konstateret: På udendørs tank nr. 1 var der ikke nogen form for låseanordning monteret. Partshøring: Thomas havde bemærkningen: Der var været tjek derinde, så må vi have glemt at få sat låsen på igen.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages, se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Det indskærpes, at malkeanlæg og lokaler, hvor der opbevares, håndteres eller køles mælk og colostrum, skal være placeret og indrettet på en sådan måde, at risikoen for kontaminering af mælk og colostrum begrænses.

Følgende er konstateret: Flere fliser i gulvet omkring mælkestudserne var gået i stykker. Yderligere sås der mælkerester på kappen over mælkestudserne. Partshøring: Anders havde bemærkningen: Vi er i proces, Lely har en plan.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages, se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Drøftet forhold vedr. afhentning af dyr til slagt/levebrug/DAKA. Der er støvler til besøgende. Ingen anmærkninger. – Godkendelse m.v.: Kontrolleret at samtlige ejendommens registreringspligtige besætninger er registreret i CHR. Ingen anmærkninger. – Det vejledes, at hvis besætningen er tilmeldt dyrevelfærdsmærket med to hjerter kød, kun kalve, skal tyrekalvene opstaldes min. 2 og 2 fra de er syv dage. –

Dyrevelfærd besætning: Kalve under 6 måneder. Det indskærpes, at udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af kalvenes foder og vand.

Følgende er konstateret: I suttebarerne ved de mælkefodrede kalve i fællesbokse sås der belægninger af gammelt mælk af varierende mængde, suttebarerne lugtede ligeledes af gammelt mælk. På udfodringsstudsen på mælketaxaen og holderen til udfodringsstudsen så der gamle rester af mælk, samt det lugtede. Inde i mælketaxaen sås sorte belægninger, det blev oplyst, at besætningen til tider anvender kul til kalvene. Partshøring: Anders havde bemærkningen: Vi oplever ingen problemer med kalvene, vi har tidligere prøvet andre måder, som ikke fungerede. – Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Ingen anmærkninger. – Kreaturer over 6 måneder. Kontrolleret stikprøvevist om der er inventar eller udstyr, der kan være skadeligt for kreaturerne i besætningen. Det vejledes, at rum og udstyr til fastgørelse af kreaturerne skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre kreaturerne skade. I et af afdelingerne med kvier på der større huller i træplader i endevæggene. – Kontrolleret adgang til hudpleje for ungdyr. Det indskærpes, at ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.

Følgende er konstateret: Kvierne i wellness-afdelingen havde ikke mulighed for at udføre hudpleje. Ligeledes drøftet placering af børsternes placering hos de kvierne opstaldet i de udendørs fællesbokse, hvor dybstrøelsen er ved at nå en højde, hvor børsterne ikke er helt tilgængelige. Partshøring: Anders havde bemærkningen: Vi får sat en op, vi har dem liggende.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Det vejledes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.

Følgende er konstateret: Hos de lakterende køer sås der børster, der hang i en kæde, det vurderes, at disse ikke kan yde nok modstand til, at køerne kan anvende dem til hudpleje. – Kontrolleret adgang til vand. Det indskærpes, at alle køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl. Ved brug af drikkekar må der højst være 10 køer pr. m kar.

Følgende er konstateret: I et hold med goldkøer blev der optalt 14 køer, mens der blev opmålt 80 cm drikkekar. I et andet hold med goldkøer blev der optalt 25 køer, mens der opmålt 180 cm drikkekar. I det store hold var der yderligere et drikkekar, dette var tørlagt, og det blev vurderet, at dette ikke blev anvendt. Partshøring: Ejer havde bemærkningen: Jeg er forundret over, at der ikke er nok vand, men vi er ved at bygge nyt til goldkøerne.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Det indskærpes, at der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst 4 pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser.

Følgende er konstateret: På kontroltidspunktet havde besætningen ingen enkeltkælvningsbokse. Partshøring: Anders og Thomas havde bemærkningen: Vi er igang med at bygge en ny stald, hvor der også bliver lavet enkeltkælvningsbokse.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages, se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Drøftet ko nr. 16721, der er halt på højre forben, Thomas oplyser, at hun flyttes til aflastning og tages i klovboks. Drøftet kvie nr. 17774, der er hævet omkring kodeleddet på venstre forben, Thomas oplyser, at den flyttes til aflastning og tilses af dyrlægen. Drøftet kvie nr. 17049, der er halt på venstre bagben og kvie nr. 17124, der er halt på venstre forben, Thomas formoder det er digital dermatitis, så han vil tage dem i klovboksen. Ingen anmærkninger. – Medicin besætninger: Kontrolleret medicinoptegnelser. Det indskærpes, at ejere af dyr bestemt til fødevareproduktion, eller hvis dyrene ikke holdes af ejerne, de personer, der er ansvarlige for dyrene, registrerer, hvilke lægemidler de anvender, og opbevarer en kopi af dyrlægerecepten, hvis det er relevant, herunder registreringer om -dato for første indgivelse af lægemidlet til dyrene -lægemidlets navn -den indgivne mængde af lægemidlet -leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted -dokumentation for erhvervelsen af de lægemidler, de anvender -identifikation af det/de behandlede dyr eller grupper af dyr -den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger, hvis det er relevant -tilbageholdelsestid — også hvis en sådan tid er nul -behandlingens varighed. Optegnelserne skal være tilgængelige for kontrolmyndigheden med henblik på kontrol i mindst 5 år.

Følgende er konstateret: Optegnelserne er mangelfulde, fordi foretages større korrektioner på norfenikol til besætningsdiagnosen “lungebetændelse”. Følgende korrektioner er foretaget: D. 25/3-25: -45 ml, 11/5-25: -10,6 ml og 13/6-25: -95 ml. Der kunne ikke redegøres for korrektionerne. Partshøring: Anders havde bemærkningen: Det må vi få kigget på.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. – Det indskærpes, at i kvægbesætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler, og for hvilke der er indgået sundhedsrådgivningsaftale og i kvægbesætninger, hvor der er indgået aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul, og hvor ordineringsperioden er uden fastsat øvre tidsgrænse, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) De i artikel 108, stk. 2, i veterinærlægemiddelforordningen nævnte optegnelser foretages for receptpligtige lægemidler ved elektronisk indberetning til DMS Dyreregistrering ved behandlingens indledning.

Følgende er konstateret: Behandlingerne for besætningsdiagnoserne “lungebetændelse” og “navlebetændelse” bliver ikke altid registreret elektronisk til DMS Dyreregistrering ved behandlingens indledning. Behandlingerne bliver registreret op til 6 dage efter behandlingen er startet, f.eks. er kalv nr. -18730 behandlet for lungebetændelse d. 16/4-25 og behandlingen er registreret d. 22/4-25. Partshøring: Anders havde bemærkningen: Det må vi have strammet op på.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages, se klagevejledning på udleverede retssikkerhedsblanket. – Det indskærpes, at den besætningsansvarlige og ansatte kun må behandle køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, hvis den/de pågældende kan dokumentere at have gennemført et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen ELLER har autorisation, i behandling af køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion. Ansatte skal være over 18 år og er bekendt med indholdet i dyrlægens anvisning og har gennemført et medicinhåndteringskursus.

Følgende er konstateret: På kontroltidspunktet kunne Thomas ikke fremvise sit autorisationsbevis til behandling mod mælkefeber. Anders fremviste sit autorisationsbevis. Partshøring. Thomas havde bemærkningen: Jeg ved, at jeg har taget kurset, men jeg kan ikke fremvise det på nuværende tidspunkt.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. En kopi af autorisationsbevis kan fremskaffes ved at sende en mail til 15@fvst.dk med navn og personnummer. – Kontrolleret stikprøvevist om behandlinger mod kælvningsfeber følger beslutningstræet og dyrlægens anvisning herpå (besætningsdiagnosen). Kontrolleret de senste behandlinger mod mælkefeber. På papiret ser det ud til, at ko nr. -14806 er behandlet d. 11/3-25 og 12/3-25 mod mælkefeber, hvilket Thomas oplyser, er en tastefejl. Ved opslag i besætningens kælvningsregister ses, at ko nr. -14816 har kælvet d. 11/3-25. Ingen anmærkninger. – Forgæves besøg d. 9/5 kl. 11.30 og d. 4/6 kl. 9.00. Der er optaget billededokumentantion.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *