Kontrol 2025 – Besætning – 20 Kvæg – Aabenraa
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-49128
Dato for kontrol: 20/03/2025
Dyreart: Kvæg / Kødkvægsbesætning
Antal dyr: 20
Årsag til kontrollen: Udpegning – Risikobaseret
By: Rødekro / Aabenraa
Besætningens CHR nummer: 48670
Virksomhedens CVR nummer: 29361231
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Uanmeldt velfærdskontrol i kvægbesætning. Tilstede under kontrollen var besætningsejers datter Mie Lillelund samt dyrlæge Elin Petersen fra Fødevarestyrelsen. Telefonisk kontakt med besætningsejer Hans Lorenz Lillelund under kontrollen. Retssikkerhedsblanket er udleveret. Hygiejne: Kontrol af hygiejne. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret godkendelser i CHR. Ingen anmærkninger.
Dyrevelfærd besætning: Besætningen er en kødkvægsbesætning bestående af 13 dyr af racen Galloway, Angus og krydsninge heraf. Kontrolleret stikprøvevist dyrevelfærdsmæssige forhold for kalve under 6 måneder i besætningen. Kalvene går sammen med deres mødre. Ingen anmærkninger. Kontrolleret stikprøvevist dyrevelfærdsmæssige forhold for kreaturer over 6 måneder i besætningen. Alle dyr er udegående hele året med adgang til skur. Dyrene har adgang til et stort kuperet markområde. Drøftet skurets størrelse i forhold til at alle dyr ved ugunstige vejrforhold/vinterlign. vejr kan ligge i skuret (tørt leje, ly og læ) på samme tid. Ifølge ejer så skraber han rent foran skuret hver efterår, så der kan holdes passende tørt vinteren over. Der er søer på marken og drikkeanordninger. Dyrene fodres med wrap, når der er vinterlign. vejr., de fleste af dyrene er set på afstand, men vurderes til at være i godt huld. Kælvninger finder normalt sted sidst på foråret. Klovbeskæring sker efter behov og evt. aflivninger foretages af naboen der er jæger. Ingen anmærkninger. Kontrolleret årligt dyrlægetilsyn. Det indskærpes, at enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt.
Følgende er konstateret: Der har ikke været en dyrlæge i besætningen siden 2021. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Han kendte ikke til kravet om et årligt dyrlægetilsyn, men vil kontakte en dyrlæge for at få tilsynet foretaget.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt administrativ opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede retssikkerhedsblanket. Dokumentation for det årlige dyrlægetilsyn kan mailes/sendes til elipe@fvst.dk / 72275991. Medicin besætninger: Set de seneste tilbageholdelsessedler. Ifølge ejer opbevares der ikke medicin til kreaturerne på ejendommen. Ingen anmærkninger. Forgæves besøg d. 6/1-25.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
