Kontrol 2025 – Besætning – 331 Kvæg – Varde

Kontrol 2025 – Besætning – 331 Kvæg – Varde

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-26055

Dato for kontrol: 26/02/2025

Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning

Antal dyr: 331

Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd

By: Årre / Varde

Besætningens CHR nummer: 43616

Virksomhedens CVR nummer: 42265829

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Uanmeldt kontrol i kvægbesætning med fokus dyrevelfærd. Tilstede ved kontrolbesøget: Besætningsejer Jesper Junge Jørgensen og embedsdyrlæge Aksel Nielsen fra Fødevarestyrelsen Veterinær Syd. Retssikkerhedsblanket gennemgået og udleveret. Besætningen består jf. CHR-registret dd. af 262 køer, 106 kvier og 28 handyr. Alle dyregrupper inspiceret ved kontrollen. Aftalt at kontrolrapporten fremsendes via e-post. Hygiejne: Kontrol af de hygiejniske forhold: Det indskærpes, at produktionsdyr skal være rene og tørre.

Følgende er konstateret: Blandt de lakterende køer er mange kraftigt gødningsforurenet på hud og hår, både på ben,yver, lår og kryds/ryg. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret opfyldelse af suttebehov hos kalve. Det indskærpes at kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af 1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat, 2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller 3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar. Ved brug af narresut eller løst liggende flydende sut skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.

Følgende er konstateret: Mælkefodrede kalve i fællesbokse har ikke mulighed for at dække suttebehovet. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret adgang til hudpleje for kalve. Det indskærpes, at kalve der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.

Følgende er konstateret: Kalve opstaldet i grupper har ikke adgang til at udføre hudpleje. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige forhold for kalve i besætningen. Ingen anmærkninger. Kontrolleret adgang til vand. Det indskærpes, at alle køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl. Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 malkekøer pr. kop. Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar.

Følgende er konstateret: I fælles forberedelsesboksen er opstaldet 8 køer, hvor der er 1 vandkop. I hold 1 i kostalden er der opstaldet 70 køer, hvor der er 1 vandkop og et vandkar med 3,3 meter kant; altså vandkapacitet til 39 køer. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Det indskærpes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. Hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.

Følgende er konstateret: Køer opstaldet i fælles forberedelsesboks, goldkoholdet og hold 2 i kostalden har ikke adgang til roterende kobørster. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret kælvningsfaciliteten. Det indskærpes, at kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret. Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser. Følgende blev konstateret: Kælvningerne foregår på fællesarealer i kælvningsafdelingen. Der er ingen enkeltkælvningsbokse. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrol af opsamlingspladsen hvor køerne opholder sig umiddlbart inden malkning. Det indskærpes, gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt.

Følgende er konstateret: Opsamlingspladsens gulv er betonspalter. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Du var overrasket over kravet, da du ikke havde kendskab til dette. Kontrol af syge og tilskadekommende dyr. Det indskærpes, at alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal kreaturet enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: Blandt de lakterende køer i hold 2 blev der iagttaget flere køer med halthed af en sådan grad, at de har behov for behadling og evt. aflastning i sygeboks. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige forhold for kreatur over 6. mdr. i besætningen. Ingen anmærkninger.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede retssikkerhedsblanket eller fremsendte klagevejledning. Drøftelse af lovgivningen vedr. velfærd i kvægbesætninger. Henvist til “Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrva til hold af kvæg”, bekendgørelse nr. 1317 af 28. november 2024: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1317

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *