Kontrol 2025 – Besætning – 336 Kvæg – Viborg
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-194253
Dato for kontrol: 20/11/2025
Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning
Antal dyr: 336
Årsag til kontrollen: Stikprøvebaseret basiskontrol – Veterinær
By: Karup J / Viborg
Besætningens CHR nummer: 39999
Virksomhedens CVR nummer: 29108307
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Uanmeldt velfærdskontrol i malkekvægsbesætning med 135 køer, 149 kvier og 52 handyr ifølge CHR d.d. Besætningen har indgået sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2 med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse. Tilstede ved kontrollen var besætningsejer Hartvig Futtrup Andersen og en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Retssikkerhedsblanketten er gennemgået og udleveret ved kontrollens start. –
Dyrevelfærd besætning: Kalve under 6 måneder: Kontrolleret adgang til hudpleje for kalve. Det indskærpes, at kalve, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.
Følgende er konstateret: I tre dybstrøelsesbokse med kalve er der ikke adgang til at udføre hudpleje. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Børsterne er bestilt, men der er lang leveringstid.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyreværnsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Drøftet at kalve over 8 uger må ikke opstaldes i enkeltboks. Ingen anmærkninger. – Kreaturer over 6 måneder: Det indskærpes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. Hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.
Følgende er konstateret: Der mangler en roterende kobørste i det første afgoldningshold og i kælvningsafsnittet. Besætningsejer oplyser, at køerne typisk går i det første afgoldningshold i en uge. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Jeg troede ikke, at de behøvede en børste, hvor de kun går midlertidigt.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret antal ædepladser til malkekøer. Det indskærpes, at der højst må være 2 køer pr. ædeplads.
Følgende er konstateret: Der er på kontroltidspunktet 116 malkekøer i produktionsholdet og 42 ædepladser. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Der er bestilt inventar hjem til at få udvidet foderbordet i slutningen af august eller start september, men der er lang leveringstid. Jeg forventer, at vi har fået det hele op at køre inden for en måned.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret adgang til vand. Det indskærpes, at alle køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl. Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar.
Følgende er konstateret: På kontroltidspunktet er der 116 køer i produktionsholdet, og der er fire vandkar med en længde på 150 cm og en dybde på 30 cm (det vurderes, at der kun kan drikkes fra den ene ende af vandkarret). Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Der er bestilt nye vandkar hjem.
Indskærpelse medfører gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Kontrolleret stikprøvevist adgang til sygeplads. Der er vejledt om, at på bedrifter med malkekvæg skal der være mindst én sygeplads. Hvis besætningen er på mere end 100 malkekøer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt. Der er desuden vejledt om arealkravene til enkelt- og fællessygebokse.
Følgende er konstateret: Der er en sygeboks på bedriften, men der er på kontroltidspunktet ikke mulighed for at lave enkeltsygebokse. Boksen er af en tilstrækkelig størrelse til, at der kan etableres enkeltsygebokse om nødvendigt. Besætningsejer oplyser, at der endnu ikke har været behov for at kunne lave enkeltsygebokse, men at det tænkes ind i planerne for renovering af stalden. Ingen anmærkninger. – Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyreværnsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Drøftet ko 3905 i produktionsholdet. Koen aflaster VB og går med krum ryg. Besætningsejer oplyser, at de til tider har problemer med digital dermatitis. Han tager den i klovboks og sætter den i aflastningsboks. Ingen anmærkninger. – Medicin besætninger: Kontrolleret om besætningen fører og opbevarer medicinoptegnelser. Set tilbageholdelsessedler fra de seneste tre afhorninger. Set registreringer af besætningens egne behandlinger i DMS. Ingen anmærkninger. –
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
