Kontrol 2025 – Besætning – 387 Kvæg – Sønderborg
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-201038
Dato for kontrol: 01/12/2025
Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning
Antal dyr: 387
Årsag til kontrollen: Opfølgning: Indskærpelse
By: Nordborg / Sønderborg
Besætningens CHR nummer: 49121
Virksomhedens CVR nummer: 38215647
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Uanmeldt opfølgende gebyrbelagt kontrolbesøg efter indskærpelse givet den 15. september 2025. Besætningen er en konventionel malkekvægsbesætning med 208 køer, 157 kvier, og 6 handyr registreret i CHR pr. 1. december 2025. Til stede ved kontrollen var driftsleder Otto Petz og til slut i kontrollen også besætningsejer Søren Theodor Rasmussen og embedsdyrlæge Anne Kock Flygaard fra Fødevarestyrelsen. Retssikkerhedsblanket er udleveret og gennemgået ved kontrollens indledning. Ved kontrollen er set kalvestald samt område, hvor der skal opstilles enkeltkælvningsbokse.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret kælvningsfaciliteten. Det indskærpes, at der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr. 100 køer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser. Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst 10 m2 for små racer. Fællesforberedelsesbokse til højdrægtige skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m2 for små racer.
Følgende er konstateret: Der er blevet bestilt store kalvehuse og gitre til at opdele kalvehusene i det nødvendige antal enkeltkælvningsbokse den 25. september 2025, leveringestiden var oplyst til 3-4 uger, men det er stadig ikke blevet leveret, set ordrebekræftelse. Derudover set plads bag stald, hvor de har gjort klar til opstilling af kalvehuse/enkeltkælvningsboksene. Virksomheden havde ikke ydereligere bemærkninger. Kontrolleret forhold vedrørende kælvning. Det indskærpes, at kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, og at kalve skal opholde sig sammen med malkekoen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter kælvningen.
Følgende er konstateret: Der er bestilt til at lave enkeltkælvningsbokse, men det er endnu ikke blevet leveret. Virksomheden havde ikke yderligere bemærkninger. Kontrollert kalves adgang til hudpleje. Der er opsat børster i alle kalvebokse, hvor der går 3 eller flere kalve sammen. Ingen anmærkninger. Kontrolleret foder til kalve. Besætningen har skiftet til et DLG foder, hvor der er grøngræspiller som en del af blandingen. Ingen anmærkninger. Der er optaget billededokumentation ved kontrollen.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede retssikkerhedsblanket eller fremsendte klagevejledning. Kontrolrapporten er sendt til virksomhedens E-boks den 1. december 2025.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
