Kontrol 2025 – Besætning – 4 Kvæg – Aarhus
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-162765
Dato for kontrol: 30/09/2025
Dyreart: Kvæg / Kødkvægsbesætning
Antal dyr: 4
Årsag til kontrollen: Udpegning – Risikobaseret
By: Aarhus N / Aarhus
Besætningens CHR nummer: 127052
Virksomhedens CVR nummer: 39165805
Sanktion: 2 (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Anmeldt risikobaseret kontrolbesøg i kødkvægsbesætning med 5 kreaturer af Racen Galloway. Der er 1 tyr og 4 stude. Kreaturerne går på et naturareal ved Palle Juhls-jensens Boulevard 220, 8200 Århus N ved Skejby Sygehus. Til stede ved kontrollen var: Aage Grønberg og telefonisk med ejer Peer Ravn, og to embedsdyrlæger fra fødevarestyrelsen. – Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Ingen anmærkninger. – Godkendelse m.v.: Kontrolleret at samtlige ejendommens registreringspligtige besætninger er registreret i CHR. Ingen anmærkninger. –
Dyrevelfærd besætning: Kalve under 6 måneder: Kontrolleret stikprøvevist dyreværnsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Der er ingen kalve. Ingen anmærkninger. – Kreaturer over 6 måneder: Kontrolleret stikprøvevist dyreværnsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Set de 5 kreaturer på arealet, hvor der er skur og bøtter med mineraler. Der er mulighed for tilgang til vand i søen. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: På marken stod en tyr nr. 72393-331. Ved ankomst blev tyren observeret stående apatisk mellem nogle buske. Dyret udviste nedsat respons på omgivelserne og fremstod generelt sløvt. Ved nærmere inspektion blev det konstateret, at tyren havde udtalte respiratoriske bevægelser med udvidede næsebor. Der blev observeret udtalt ødem (væskeansamling) i området omkring forhuden, dov-lappen var massiv forstørret, langs bagbenene var der ødem, samt i scrotum. Penis hang synligt uden for forhud og urin dryppede kontinuerligt fra urinrøret. Abdomen (bughulen) fremstod kraftigt opsvulmet med massiv ødematøs hævelse, hvilket medførte, at bugen hang unaturligt lavt ned mod jorden, formentlig som følge af ødemets vægt. Tyren havde diarre. Besætningsdyrlægen blev tilkaldt i forbindelse med besøget og tyren blev aflivet. Efter aflivningen blev det, ved palpation, konstateret at ødemet strak sig helt op til midten af ribbenene og i en vandret linie på hele dyret, ligeledes føltes scrotum helt dejagtig af ødem. Slimhinderne synes helt hvide. Ifølge Aage er dyrene blevet tilset dagen før ved middagstid, hvor han ikke havde observeret noget usædvanligt. Aage kunne fremvise dokumentation for det årlige dyrlægetilsyn foretaget den 24. september. Tilsynet af dyrlægen indeholdt ingen bemærkninger om sundhedsmæssige eller velfærdsmæssige problemer hos dyrene. De massive hævelserne på store dele af kroppen, og de meget hvide slimhinder, angav at dette havde stået på i mindst nogle dage og burde have været set tidligere. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Aage: Jeg havde set den i går ved middagstid og havde ikke bemærket noget. Peer: Jeg så den i Torsdags (d. 25/9) og der bemærkede jeg ikke noget. – Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist besætningens medicinoptegnelser. Fremvist det årlige dyrlægebevis. Besætningen har ingen sundhedsrådgivningsaftale, der behandles meget sjældent i besætningen. Ingen anmærkninger. –
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden af udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Der er optaget foto-/video-dokumentation. Kontrolrapport er sendt på E-boks.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
