Kontrol 2025 – Besætning – 404 Kvæg – Herning

Kontrol 2025 – Besætning – 404 Kvæg – Herning

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-192905

Dato for kontrol: 18/11/2025

Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning

Antal dyr: 404

Årsag til kontrollen: Stikprøvebaseret basiskontrol – Veterinær

By: Sørvad / Herning

Besætningens CHR nummer: 63513

Virksomhedens CVR nummer: 27543561

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Unmeldt dyrevelfærdskontrolbesøg i malkekvægsbesætning med 400 kreaturer, heraf 188 køer. Til stede ved kontrollen var: ejer Ivan Jensen og to embedsdyrlæger fra Fødevarestyrelsen. Kontrollen har omfattet alle staldafsnit. Der er indgået aftale om sundhedsrådgivning, tilvalg modul 2 med ordineringsperiode uden øvre tidsgrænse. Retssikkerhedsblanket afleveret før kontrollen. Der er optaget fotodokumentation under kontrollen. Desuden er der gennemgået spørgeskema ang. erfaringer med Bovaer. –

Dyrevelfærd besætning: Kalve under 6 måneder: Kontrolleret stikprøvevist alle dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold. Kontrolleret opfyldelse af suttebehov hos kalve. Det indskærpes at kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af 1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat, 2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller 3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar. Ved brug af narresut eller løst liggende flydende sut skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.

Følgende er konstateret: Det er konstateret, at der ikke forefindes sutter hos de mælkefodrede kalve hos kalvene i fællesboks (10 stk.). Virksomheden havde ingen bemærkninger. – Kontrolleret dyrevelfærden stikprøvevist af køer, goldkøer, kvier og ungdyr > 6mdr. Alle staldafsnit er gennemgået stikprøvevist. Hvilearealet hos kvier har ikke madrasser, der er snittet halm. Ivan oplyser, at det arbejdes på at skaffe nye madrasser også hos køerne. Klovsundhed er kontrolleret. Mulighed for klovbeskæring hver 14 dage uden optegnelser. Ivan er selv uddannet klovbeskærer. Goldningsprocedure er gennemgået. Følgende er drøftet: Fire Jersey køer (4798, 4799, 4865, 4917) findes med lange klove eller forvokset klovhorn på et bagben, hvilket resulterer i ændret benstilling (nedsunket i koden) og med forsigtig gang. Ejer oplyser at de kan kigges på i klovboks. Vejledt om: – at rum og udstyr, herunder underlag i hvilepladser skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at dyrene beskyttes bedst mulig mod tilskadekomst og ulempe. – Kloveftersyn på malkekøer skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Klovbehandling og beskæring skal ske efter behov. Ingen anmærkninger. – Det indskærpes at ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til hudpleje. Kalve og ungdyr skal have mulighed for at gnubbe sig imod en roterende kobørste eller en stationær børste, placeret fx på en væg.

Følgende er konstateret: Der forefindes ikke børste hos kvier i sengebåsestald og ungdyr på fuldspalte i foderlade t.v. sammenlagt ca. 170 dyr. Virksomheden kan fremvise tre måtter, hvilket ikke vurderes at være tilstrækkeligt til 5 afsnit. Virksomheden havde følgende bemærkning: vi sætter dem op vi har og køber nogle flere. – Det indskærpes at Fuldspaltegulve må ikke anvendes i stalde med ungdyr.

Følgende er konstateret: I foderlade findes tre bokse med fuldspalter. Her tælles 70 dyr opstaldet. Ejer oplyser at de har været på græs hen over sommeren, men kan ikke vise notater over dette. Ejer oplyser at der er planer om at rive en væg ned og bygge sengebåse. Virksomheden har følgende kommentar: vi laver først måtter ved kvier og så kommer vi til sengebåsene Drøftet: drøftede mulighed for at lave dybstrøelse i boksene med fuldspalter indtil der kan bygges sengebåse. – Kontrolleret sundheds og dyrevelfærdsmæssige forhold for kreaturer over 6 mdr. Det indskærpes at gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt.

Følgende er konstateret: Der malkes i en karrusel, hvor der samles op på en mindre plads og langs en række med sengebåse. Der forefindes ikke gummi- eller anden belægning på dette areal, som altså var rillede betonspalter. Virksomheden har følgende kommentarer: Vi lægger gummi ud på spalterne sammen med madrasserne. – Det vejledes om at fodring kun med halm og vand ved goldning må ikke ske.

Følgende er konstateret: Ejer oplyser at der for at sænke køernes produktion ved goldning tilbageholdes foder, så der kun tildeles halm, vand og mineraler i et par dage. Der er ikke observeres nedgoldning kun på halm under kontrollen. Ingen anmærkninger – Det indskærpes, at alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal kreaturet enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: I en dybstrøelsesboks findes to kvier med tyk has, som udviser tegn på smerte ved ikke at tage fuld støtte på ben. Kvier nr 5181 var halt på højre bagben, tog støtte på bagbenet, men var tydelig støttehalt og del hævet op til lår. Kvier var så synlig i sin adfærd, at hun burde have været opdaget som værende syg/påvirket. Kvier, nr. 5260, var ligeledes opstaldet i sygeboks. Hun var svært støttehalt på venstre bagben, med hævelse omkring kodeleddet. Ejer oplyser at han har indsat kvier i boksen for ca. 14 dage siden, og påtænker at undersøge dyrene i klovboks. Besætningen har besætningsdiagnose på “tyk has” – betændelse/infektion omkring hasen. Denne har ikke været taget i brug. Desuden findes ko 5117 i laktationsholdet: den har efterbyrd hængende fra skeden, sammen med hæmoragisk flåd som har en afvigende lugt (putridt). koen udtrykker tegn på smerte ved “pain face”: dybtliggende og udspilede øjne, let hængende øre. Ejer oplyser at den har været behandlet for børbetændelse d. 14-15 november. Der kan ikke fremvises behandlingsdokumentation, men ejer oplyser at han har behandlet koen. Den har ikke modtaget anden behandling siden. Ejer vil flytte koen i sygeboks og drøftes med dyrlæge. Virksomheden har ikke yderligere kommentarer. – Medicin besætninger: Det indskærpes at i kvægbesætninger, for hvilke der er indgået aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 2, med ordineringsperiode uden øvre tidsgrænse, skal besætningsansvarlige og ansatte ved behandling af kvæg skal indberette hver behandling med angivelse af CKR-nummer, dato for behandling, anvendte lægemidler og mængden heraf ved behandlingens indledning til DMS Dyreregistrering.

Følgende er konstateret: ved seneste tre tilfælde hvor dyrlægen efter en operation ordinerer efterbehandling med engemycin findes der ikke indberetning af behandling: køer 4009, 4603, 4360. Ejer oplyser at han ikke ved hvordan man indberetter øvrige behandlinger. Ejer oplyser at han har behandlet de ovenstående køer samt ko 5117 for børbetændelse, hvilket er 400 ml engemycin. Der optælles lager for engemycin og sammenlignes med forventet lager i DMS. I DMS fremgår et lager for Engemycin på 1680 ml. i besætningen optælles samlet 850 ml. Altså en afvigelse på omkring 800 ml. Virksomheden har følgende bemærkninger: Jeg kan se at der mangler at blive strammet op. Det vil vi gøre. –

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages, se udleverede/medsendte retssikkerhedsblanket. Kontrolrapporten er ikke gennemgået inden afsendelse til E-boks.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *