Kontrol 2025 – Besætning – 444 Kvæg – Fredericia

Kontrol 2025 – Besætning – 444 Kvæg – Fredericia

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-48986

Dato for kontrol: 27/03/2025

Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning

Antal dyr: 444

Årsag til kontrollen: Udpegning – Risikobaseret

By: Fredericia / Fredericia

Besætningens CHR nummer: 22973

Virksomhedens CVR nummer: 28433794

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Uanmeldt fuld kontrol i malkekvægsbesætning. Til stede ved kontrollen var besætningsejer Hans- Henrik Dahl og embedsdyrlæge Jennie Hansen og Christina Svendsen fra Fødevarestyrelsen. Set løsdriftstald til køer, kalvehytter, kviestald, goldkoafdeling, kælvningsfaciliter, malkestald og malketankrum, medicinlager, medicinoptegnelser. Alle dyregrupper er ifølge besetningsejer fremvist under kontrollen. Dags dato 11 handyr, 87 kvier og 347 køer på bedriften. Retssikkerhedsblanket udleveret. Hygiejne: Kontrolleret om malkeanlæg og lokaler, hvor der opbevares, håndteres eller køles mælk og colostrum, er indrettet og vedligeholdt på en sådan måde, at risikoen for kontaminering af mælk og colostrum begrænses. Vejledt at gulvet i tankrummet skal rengøres hyppigt nok så der ikke ophobes alger på gulvet. Ellers ingen anmærkninger. Kontrolleret om mælkeproducenten træffer forholdsregler, der sikrer, at kriterier for celletal / kimtal / antibiotika for rå mælk fra kvæg er opfyldt. Der er ingen anmærkninger. Kontrolleret om malkningen foregår på hygiejnisk måde, og om der anvendes godkendte pattedypnings- eller pattespraymidler. Der er ingen anmærkninger. Vejledt at den malketaxa der kun kan køle mælken til kalvene skal rengøres hyppigt nok så der ikke samles belægninger af mælk i bunden eller i studsen. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret at besætningen er korrekt registreret i CHR. Ingen anmærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist alle dyrevelfærdsmæssige forhold for alle kalve i besætningen. Vejledt at kalvedækkener skal fjernes når kalvene vokser ud af dem. Der sås flere kalve der havde stramme dækkener på. Besætningsejer oplyser det var en fejl og vil sørge for at fjerne dækkenerne. Ingen anmærkninger. Kontrolleret opfyldelse af suttebehov hos kalve. Det indskærpes at kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af 1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat, 2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller 3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar. Ved brug af narresut eller løst liggende flydende sut skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.

Følgende er konstateret: I de store kalvehytter med 2 kalve findes der kun en sut, og i enkelte af enkelthytterne mangler der sutter. Desuden mangler der sutter til de større fælleshytter med store kalve der stadig får mælk. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist kalves adgang til grovfoder. Det indskærpes, at kalve i mindst 20 timer af døgnet skal have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning. Kalve skal gives frisk foder mindst en gang dagligt.

Følgende er konstateret: De små kalve fodres ad libitum med pelleteret kraftfoder. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Det er i følge foderplanenen meningen at kraftfoderet inden udfodring skal blandes sammen med lucerne for at opfylde behovet for fiberindhold. Besætningsejer ved ikke havd der er gået galt siden det ikke er gjort. Det indskærpes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.

Følgende er konstateret: I de to nykælverhold og i den ene fællesforberedelseshold mangler køerne adgang til roterende kobørste. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist antal sengebåse til malkekøer. Det indskærpes, at i sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. malkeko.

Følgende er konstateret: I stalden er der 260 sengebåse inklusive 18 sengebåse i nykælverhold. Der er 347 køer registreret i besætningen. 28 køer er i goldkostalden, 14 køer er i fælles forberedelse/kælvningsfacilitet og 1 ko går sammen med kvierne. Det betyder at der er overbelægning og mangler 44 sengebåse i kostalden. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist om kælvningsfaciliteterne opfylder reglerne om enkeltkælvningsbokse. Det indskærpes, at der i kælvningsfaciliteterne skal være mindst 4 pladser pr. 100 køer, hvoraf mindst halvdelen af disse skal være enkeltkælvningsbokse. Ved 347 køer skal der være mindst 7 enkeltkælvningsbokse på mindst 12 m2 pr. boks.

Følgende er konstateret: Der er 3 fællesforberedelsesbokse som også bruges til kælvnngsbokse. Der går en nyfødt kalv sammen med sin mor inde i den ene af fællesboksene. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Køerne er ikke glade for at kælve i enkeltbokse med massive skillevægge, bruger nogen gange kæder til at dele området op til enkeltbokse. Virksomheden havde ikke andre bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist øvrige dyrevelfærdsmæssige forhold for alle køer i besætningen. Ingen anmærkninger. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om behandlinger mod kælvningsfeber følger beslutningstræet og dyrlægens anvisning herpå (besætningsdiagnosen). Kontrolleret de seneste 5 behandlinger for kælvningsfeber, at de følger beslutningstræet. Ingen anmærkninger. Kontrolleret stikprøvevist om behandlinger mod tilbageholdt efterbyrd følger beslutningstræet og dyrlægens anvisning herpå. Kontrolleret de seneste 5 behandlinger for tilbageholdt efterbyrd, at de følger beslutningstræet. En enkelt behandling mod tilbageholdt efterbyrd er udført den 9. januar på en ko der er registeret som kælvet med dødfødte kalve den 16. januar. Det vurderes at kælvningsdatoen på koen er indtastet forkert. Ingen anmærkninger. Kontrolleret besætningens medicinforbrug. Ingen anmærkninger. Der er foretaget kontrol af følgende præparater for kontrolperiode 26/12-2024 til 26/03-2025, og der er foretaget en lagergennemgang for disse præparater: calciject, terramycin, penovet og streptocillin. Der er foretaget stikprøvevis gennemgang af om besætningsdyrlægens anvisninger følges, om medicinanvendelsen registreres korrekt og om medicinen opbevares indenfor ordineringsperioden. Medicinbeholdning stemmer overens med medicinopgørelsen. Allle behandlinger registreres i blok og indtastes bagefter i DMS. Ingen anmærkninger. Det indskærpes, at den besætningsansvarlige og ansatte kun må behandle køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, hvis den/de pågældende kan dokumentere at have gennemført et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen ELLER har autorisation, i behandling af køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion. Ansatte skal være over 18 år og er bekendt med indholdet i dyrlægens anvisning og har gennemført et medicinhåndteringskursus.

Følgende er konstateret: Hans- Henrik har en autorisation men kan ikke finde denne. Hans ansatte Corozel Ionut har gennemført et kursus der er godkendt af Fødevarestyrelsen men kan heller ikke finde dokumentation på dette. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Vil fremskaffe dokumentationen. Hvis I ikke kan finde dokumentationen kan den fås ved at sende en forespørgsel til 15@fvst.dk med navn og CPR-nummer og der vil blive fremsendt en kopi af autorisationen. Kopi af denne kan efterfølgende fremsendes med sikker post til 11@fvst.dk att. Jennie Hansen eller direkte til jehha@fvst.dk. Autoristationen kan også fremvises ved opfølgende kontrol. Indskærpelser medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol indenfor 3 måneder. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *