Kontrol 2025 – Besætning – 45 Kvæg – Aabenraa
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-198302
Dato for kontrol: 25/11/2025
Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning
Antal dyr: 45
Årsag til kontrollen: Stikprøvebaseret basiskontrol – Veterinær
By: Padborg / Aabenraa
Besætningens CHR nummer: 48269
Virksomhedens CVR nummer: 24990079
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Anmeldt velfærdskontrol efter 3 forgæves besøg i besætningen. Tilstede ved kontrollen er besætningsejer Gert Beuschau og embedsdyrlæge Conni Madsen, Fødevarestyrelsen. Besætningen er en malkekvægsbesætning med 33 køer, 3 tyre og 4 kvier i følge registreringer trukket i chr på dato for kontrollen.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist alle dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold for kalve under 6 måneder. Der er 7 kalve i besætninger , en kalv fra i søndags er endnu ikke registreret i chr. Kalve opstaldes i enkeltbokse til de er omkring 8 uger. Når de er fravænnet mælk flyttes de til anden ejendom til færdig fedning. Fodres med koblanding plus lidt kerne, og hø i hø hæk. Bokse muges og fejes mellem hver kalv. Ingen sundhedsmæssige problemer. Besætningen er under omlægning til en ammekalvbesætning. Ingen anmærkninger. Det indskærpes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.
Følgende er konstateret: Du har en børste , men den er så slidt, at det vurderes , at den ikke længere opfylder kravet til adgang til hudpleje for dine køer . Virksomheden havde følgende bemærkninger: Du vil få købt en børste ind og skifte den. Du bedes sende et billede indenfor 3 måneder af, at du har fået den skiftet, til tlf. 30675977, Conni Madsen, FVST.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Denne indskærpelse kontrolleres ned en administrativ opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på fremsendte retssikkerhedsblanket. Kontrolleret stikprøvevist alle øvrige dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige forhold for kreaturer over 6 måneder. Køer går i sengebåsestald med madrasser. Der tilkaldes dyrlæge ved behov, tilbageholdelsessedler for sidste behandlinger forevist. Klovbehandlingsfacilitet set. Køer kælver i enkelt kælvningsboks, 2 bokse haves , der også kan bruges til aflastning ved behov. Der insemineres nu med ren kødkvægssæd, da malkningen ønskes ophørt, indenfor det næste års tid. Ingen anmærkninger. Besætningen er besøgt d. 1/4, 22/4 og 22/8 2025 uden at træffe nogen hjemme.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
