Kontrol 2025 – Besætning – 736 Kvæg – Varde

Kontrol 2025 – Besætning – 736 Kvæg – Varde

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-205969

Dato for kontrol: 11/12/2025

Dyreart: Kvæg / Malkekvægsbesætning

Antal dyr: 736

Årsag til kontrollen: Andet – Anden kontrol

By: Ølgod / Varde

Besætningens CHR nummer: 44631

Virksomhedens CVR nummer: 39212129

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Uanmeldt velfærdskontrol i malkekvægsbesætning efter anonym anmeldelse vedr. dyrevelfærdsmæssige problemer. Til stede v. ankomst ejers hustru Lene Nielsen, og kort derefter ejer Claus Dam Nielsen. Fra Fødevarestyrelsen var dyrlægerne Lene Therkildsen og Lykke Byg. Besætningen er registreret med 10 handyr, 260 kvier og 477 køer i samdrift med besætning CHR 46889, og ejer oplyser, at alle dyr er fremvist. Der blev udleveret og gennemgået retsikkerhedsblanket, og der blev taget fotodokumentation under kontrollen. Set kalve i udendørs vogne og hytter og i 4 fællesrundbuehytter, set køer i sygeafdeling og i kælvningsfaciliteter, samt i 2 sengebåseafdelinger m sandsengebåse.

Dyrevelfærd besætning: Kalve under 1/2 år: stikprøvevist kontrolleret dyrevelfærdsmæssige forhold. Kontrolleret opfyldelse af suttebehov hos kalve. Det indskærpes at kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af 1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat, 2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller 3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar. Ved brug af narresut eller løst liggende flydende sut skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.

Følgende er konstateret: En del kalve var opstaldet uden adgang til en sut (pattegummi). Således havde optalt ca. 16 kalve i enkeltbokse (vogne) og 9 kalve i yngste rundbuehal ikke adgang til en sut, mens i alt ca 18 kalve opstaldet 2 og 2 i hytter med forgård kun havde adgang til een sut pr. boks. Ejer havde ingen bemærkninger til indskærpelsen, men var godt klar over det. Kontrolleret adgang til hudpleje for kalve. Det indskærpes, at kalve der opstaldes i grupper på 3 eller derover, skal have adgang til at udføre hudpleje.

Følgende er konstateret: Fællesopstaldede kalve i 4 rundbuehaller havde ikke adgang til børster. Ejer havde ingen bemærkninger. Kontrolleret indretning af stalden. Det indskærpes, at staldene skal være indrettet således, at hver kalv kan lægge sig, hvile, rejse sig og foretage hudpleje uden besvær.

Følgende er konstateret: De ældste og største kalve opstaldet 2 og 2 i hytter med forgård kunne ikke ubesværet gå ind og ud af døren til forgården, idet døråbningen var lav i forhold til kalvenes højde. De skulle således bukke hovedet ned, og de blev set ramme ryggen mod dørhullets øverste åbning, hvor der ligeledes var revner i plastikken som tegn på mekanisk påvirkning. Der blev ikke umiddelbart konstateret skader på dyrene. Ved at se ind gennem dørhullet kunne det også konstateres, at kalvenes hoveder var over dørhøjden, mens det vurderes, at kalvene ikke kunne stå fuldt oprejst med løftet hoved inde i hytten. Ejer mente ikke, at deres rygge ramte loftet, men vil være opmærksom på det. Herudover havde ejer ingen bemærkninger. Ellers ingen anmærkninger vedr. kalve. De fremstår generelt rene og tørre med tørt liggeareal. Oplysninger vedr. management omkring pasning/pleje og fodring/vanding gav ikke anledning til bemærkninger. Kreaturer over 6 måneder: Stikprøvevist kontrolleret dyrevelfærdsmæssige forhold. Det indskærpes, at malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen. Hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.

Følgende er konstateret: I kælvningsafdeling med 2 store fællesbokse med 28 køer i alt var der ingen børste i den ene boks. Ejheller var der ingen børste i seperationen, men ejer fortælles, at dyrene kun opstaldes i få timer, hvilket kan accepteres. Ejer havde ingen bemærkninger til indskærpelsen. Samtidigt blev det drøftet, at alle børster skal være fuldt funktionelle. Flere børster i løsdriften var relativt slidte, og det vurderes, at de ikke yder den krævede “klø-funktion” i tilstrækkeligt omfang. Kontrolleret adgang til vand. Det indskærpes, at alle køer skal have fri adgang til vand fra vandspejl, og at der skal være 10 cm vandkar pr. ko, og hvis der er vandkopper, må der være 6 køer om en vandkop.

Følgende er konstateret: Der blev målt vandkar og talt vandkopper i alle afsnit med køer. I kælvningsfaciliteten kunne det konstateres, at der var opsat et grønt vandkar på foderbordet, som de 2 afsnit skulle deles om. Vandkaret kunne kun nåes på den ene langside med en længde på 1,36 m. Der var desuden 1 vandkop. Der var således vand til 20 køer, mens der var 28. Ejer havde ingen bemærkninger. Kontrolleret stikprøvevist håndtering af syge og tilskadekomne kreaturer i besætningen. Der går d.d. en del dyr i sygeboks/aflastning, og ejer fortalte, at han tilser dem flere gange om dagen, herunder ved malkning. Drøftet flere af dyrene, herunder ko med pattetråd, -6646, som ejer vil tage vare på. Det indskærpes, at alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal kreaturet enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: Løbekvie i fællessygeboks med CKR nr. 44631-7207 havde en knytnævestor flæsket hårløs hævelse udgående ved højre læbe/kæbe og strækkende sig ned under kæben. Overfladen var knudret og revnet rød og væskende. Koen fremstod umiddelbart ellers klinisk ok i ok huld, men det vurderes, at tilstanden er forbundet med smerte og er funktionshæmmende, når koen tygger og drikker. Det vurderes derfor, at der er behov for, at en dyrlæge skal tilse dyret. Ejer fortalte, at han opdagede tilstanden for ca 1 uge siden, hvor hævelsen var større, end den er nu, men vil nu få dyrlægen til at se på den. Indskærpelser givet på kontrolbesøget medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Vejledt om regler for kælvningsfaciliteter: Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder (eller på græs). Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften, og hvis besætningen er på mere end 100 malkekøer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst 10 pladser pr. 100 malkeko, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningskaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser. Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst 12 m2 for store racer, og fællesforberedelsen skal være mindst 8 m2 pr ko/højdrægtig kvie. I enkeltkælvningsbokse behøver der ikke være en kobørste, men det skal der være i fællesforberedelsen (1 pr. 50 køer), og den skal være roterende. Ejer oplyser, at der forestår en større ændring vedr. kælvninger i besætningens management og med hensyn til boksopbygning. Kontrolleret stikprøvevist gulve i gangarealer. Vejledt, at gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade. Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.

Følgende er konstateret: D.d. fremstod flere områder i gangarealer med stående vand/gylle, men ejer oplyste, at det var en følge af vask fra malkestald og rengøring af vandkar, hvilket Fødevarestyrelsen også overværede under kontrollen. OK. Ellers ingen bemærkninger til kreaturer over 6 måneder. Medicin besætninger: Drøftet besætningsdiagnoser og ejers behandlinger af disse på et overordnet plan, og ejer blev opfordret til kritisk gennemgang sammen med sundhedsrådgivnede dyrlæge af de krævede diagnoser og gældende anvisninger. Efter aftale blev kontrolrapporten udfærdiget efter besøget og tilsendt i e-boks d.d. Ved tvivlsspørgsmål kan undertegnede dyrlæge Lykke Byg kontaktes på tlf. 72275942

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *